Dagmar og Johannes

Pernille Juhl kombinerer kærlighed og krig i denne underholdende roman, som foregår i Sønderjylland og på Vestfronten under 1. Verdenskrig.

Pernille Juhl har efterhånden specialiseret sig i at skrive om Sønderjylland og sønderjydernes liv før og efter Genforeningen i 1920. Det så vi i trilogien, der starter med Vent på mig Marie, og senest i Genforening.

Dagmar er vokset op i en fattig familie Stubbæk i nærheden af Aabenraa. Hun drømmer om et liv uden økonomiske bekymringer, og da den velhavende Erik fra Haderslev lægger an på hende, er det svært at afvise ham. Da 1. Verdenskrig bryder ud, bliver Erik indkaldt til tysk militærtjeneste, og dagen inden han skal af sted, bliver de forlovede, selv om Eriks forældre er meget imod forbindelsen, og de hellere havde set en pige fra deres egen stand.

Dagmars bror Mads skal også af sted, og der bliver holdt en afskedsmiddag for Mads og hans ven Johannes, som Dagmar husker fra sin skoletid som en irriterende drillepind.

Dagmar sender mange breve til Erik, Mads og Johannes, og efterhånden bliver Dagmar i tvivl om hun har valgt rigtigt ved at forlove sig med Erik og dermed blive fri for økonomiske problemer, eller om hun hellere skal vælge Johannes, som hun meget til fælles med, blandt andet kærligheden til dansk poesi.

Udover kærlighedshistorien er der mange temaer i ’Dagmar & Johannes’. Livet som soldat i en krig, som de sønderjyske mænd bliver tvunget til at deltage i og de meningsløse kampe om få meter jord, om kammeratskabet blandt de dansksindede soldater og dilemmaet, som mange unge sønderjyske mænd står over for: skal de deltage i krigen som tysk soldat eller skal de forsøge at flygte ind i Danmark og risikere at blive fanget og idømt en streng straf?

Romanen byder også på andre temaer om, hvordan livet former sig for sønderjyderne 1914-1918, hvor frygten for at få besked om, at manden, sønnen, broderen m.m. er faldet eller forsvundet, hele tiden er der. Fattigdom og mangel på basale fødevarer sætter også sit præg på hverdagen. Selv hos Eriks velhavende forældre bliver der serveret krigssnitter – tvebakker dyppet i mælk, stegt i fedt og serveret med marmelade. En anden fin detalje er historien om landposten, som bringer både gode og dårlige nyheder, og der er ingen tvivl om, at han følger meget med i, hvem der får breve, og fra hvem de kommer.

For mange kvinder kommer det til at få stor betydning, at mændene er væk. De bliver nødt til at klare sig selv med de midler, de nu engang har, og mange, blandt andet Dagmar, udvikler sig fra at have været meget uselvstændige til at kunne træffe beslutninger og være villige til at sætte livet på spil for at hjælpe en ven.

Jeg har læst ’Dagmar & Johannes’ med stor fornøjelse på grund af gode dialoger og lyslevende og troværdige personer samt Pernille Juhls ligefremme måde at skildre hverdagen på, både ved Vestfronten og i Sønderjylland.

'Dagmar og Johannes' er første del af en trilogi, som fortæller om familiens liv i Sønderjylland op igennem det 20. århundrede.