Anmeldelse
Chokol@dedøden af Lis Vibeke Kristensen
I en blanding af jeg-fortælling og mailkorrespondance får vi historien om teaterdirektøren Dina og religionshistorikeren Philippe, der planlægger selvmord.
Anbefalet af bibliotekar Birgitte Tindbæk, Gentofte Bibliotekerne
Jeg siger det med det samme: denne bog er meget mærkelig - meget morbid - meget besættende og yderst tankevækkende.
Forestil dig den forfærdelige skæbne: at ende som levende ikke-eksistens på et plejehjem, glemt af den nærmeste familie, passet af ukultiverede og hårdhændede plejere.
Det bliver helt sikkert sådan, en pæn del af os skal ende vore dage. Rædselsfuld tanke!! Og rædsom virkelighed for skuespilleren og teaterchefen Dina Halberg fra Danmark, der har skiftet scenegulvet og et begejstret publikum ud med rollen som afatisk patient og et råderum på 36 kvm – en hjerneblødning satte en stopper for et farverigt og feteret liv. En enorm fornedrelse!
Hun får installeret internet af sin svigersøn og kan lige akkurat betjene tastaturet med venstre hånd, men får på et chat-room for potentielle selvmordere forbindelse med doktor i religionshistorie, tidligere forlagsredaktør, Philippe fra Paris. Han har altid været tilbedt af kvinder, men er én gang blevet svigtet, og det kan en Don Juan som ham ikke bære! Det er simpelthen utænkeligt, at det kunne ske!
Dina og Philippe har begge planlagt at iscenesætte et sofistikeret selvmord, der modsvarer det liv, de har levet. Dina har valgt at spise sig ihjel i chokolade, eller snarere sulte sig ihjel ved kun at indtage små stykker luksuschokolade, et sødt dødsforløb: ”Death by Chocolate .... en skøn død, hvis du spørger mig.”
Philippe påtænker at bruge sin formue på at lade en selvbetjent guillotine bygge: ”Døden for egen hånd er en kampsport, der tiltaler eliten.”
De to, der plejede at sole sig i beundring hjælper nu hinanden med at iværksætte deres planer, og de to stolte, arrogante, ensomme og miserable egoister udvikler et venskab og en næsten-kærlighed.
Jeg vil overlade til fantasien – eller evt. selvlæsning – hvordan disse makabre projekter udvikler sig, men jeg vil gerne anbefale jer at læse med, for bogen er rent faktisk spændende og meget velskrevet. Det lykkes Lis Vibeke Kristensen at differentiere sprogligt, så vi ikke er i tvivl, om det er Dina eller Philippe, der er logget på.
- og hendes kritik af det danske plejehjemssystem er lige til at bruge som oplæg til debat.
- og trods alt det grusomme og gale er der alligevel både humor og galgenhumor i historien.
- eller poesi (som disse slutord):
”Snart er du nede. Snart slipper jeg taget.
Som træet
slipper sit blad.”
Modtryk, 2006. 155 sider
Lån bogen på 
I en blanding af jeg-fortælling og mailkorrespondance får vi historien om teaterdirektøren Dina og religionshistorikeren Philippe, der planlægger selvmord.
Anbefalet af bibliotekar Birgitte Tindbæk, Gentofte Bibliotekerne
Jeg siger det med det samme: denne bog er meget mærkelig - meget morbid - meget besættende og yderst tankevækkende.
Forestil dig den forfærdelige skæbne: at ende som levende ikke-eksistens på et plejehjem, glemt af den nærmeste familie, passet af ukultiverede og hårdhændede plejere.
Det bliver helt sikkert sådan, en pæn del af os skal ende vore dage. Rædselsfuld tanke!! Og rædsom virkelighed for skuespilleren og teaterchefen Dina Halberg fra Danmark, der har skiftet scenegulvet og et begejstret publikum ud med rollen som afatisk patient og et råderum på 36 kvm – en hjerneblødning satte en stopper for et farverigt og feteret liv. En enorm fornedrelse!
Hun får installeret internet af sin svigersøn og kan lige akkurat betjene tastaturet med venstre hånd, men får på et chat-room for potentielle selvmordere forbindelse med doktor i religionshistorie, tidligere forlagsredaktør, Philippe fra Paris. Han har altid været tilbedt af kvinder, men er én gang blevet svigtet, og det kan en Don Juan som ham ikke bære! Det er simpelthen utænkeligt, at det kunne ske!
Dina og Philippe har begge planlagt at iscenesætte et sofistikeret selvmord, der modsvarer det liv, de har levet. Dina har valgt at spise sig ihjel i chokolade, eller snarere sulte sig ihjel ved kun at indtage små stykker luksuschokolade, et sødt dødsforløb: ”Death by Chocolate .... en skøn død, hvis du spørger mig.”
Philippe påtænker at bruge sin formue på at lade en selvbetjent guillotine bygge: ”Døden for egen hånd er en kampsport, der tiltaler eliten.”
De to, der plejede at sole sig i beundring hjælper nu hinanden med at iværksætte deres planer, og de to stolte, arrogante, ensomme og miserable egoister udvikler et venskab og en næsten-kærlighed.
Jeg vil overlade til fantasien – eller evt. selvlæsning – hvordan disse makabre projekter udvikler sig, men jeg vil gerne anbefale jer at læse med, for bogen er rent faktisk spændende og meget velskrevet. Det lykkes Lis Vibeke Kristensen at differentiere sprogligt, så vi ikke er i tvivl, om det er Dina eller Philippe, der er logget på.
- og hendes kritik af det danske plejehjemssystem er lige til at bruge som oplæg til debat.
- og trods alt det grusomme og gale er der alligevel både humor og galgenhumor i historien.
- eller poesi (som disse slutord):
”Snart er du nede. Snart slipper jeg taget.
Som træet
slipper sit blad.”
Modtryk, 2006. 155 sider
Lån bogen på
Kommentarer