I ’Byen og havet’ sendes en mand på en tankerejse tilbage til fortiden. Sproget og fortællingen glider som en båd, der for fulde sejl skærer igennem vandet.
Historiens fortæller modtager en mail fra tanten til en gammel ven, der engang sejlede afsted i sin båd for aldrig at vende tilbage igen. Tanten inviterer på kaffe og giver ham en kasse med gamle breve, der måske kan give en slags forklaring.
”Selv om Arvid og jeg var venner, kendte jeg ham ikke længe, og måske kendte jeg ham heller ikke godt. Der var noget gådefuldt ved ham og noget eksotisk, ikke mindst var der det med båden.”
Fra nutiden tænker fortælleren tilbage på den dengang, hvor han mødte og blev venner med Arvid. Det var i Aarhus i 80’erne, hvor de begge var studerende. Arvid på Arkitektskolen og vores hovedperson på universitetet. De unge mænds venskab blomstrede i lyset af deres fælles passion for litteratur og Arvids underlige interesse for fortællerens studie, geologi, og i særdeleshed emnet pladetektonik.
Brevene i kassen er imidlertid ikke fra Arvid. De er mestendels fra hans mors studiekammerater.
”Kære Jenny
Tak for dit brev. Jeg har en smule travlt, så du må nøjes med dette korte svar. Jeg tænkte nok, du ikke ville give op, men jeg synes måske nok, at du skal passe på.”
Ved et underligt sammentræf viser det sig, at Arvids mor, Jenny, omtrent tyve år tidligere også har læst geologi ved Aarhus Universitet. Fortælleren erfarer, at Jenny i begyndelsen af sin studietid blev gravid med en ukendt mand, og at hun fandt beviserne for en revolutionerende teori, inden hun på tragisk vis begik selvmord.
Men hvad opdagede Jenny, og hvorfor tog hun livet af sig selv? Hvorfor var Arvid så interesseret i pladetektonik, og hvorfor forsvandt han? Og hvorfor insisterer tanten så hårdnakket på, at fortælleren skal forsøge at kontakte Arvid efter alle disse år? Det er svar på disse spørgsmål, vi igennem fortælleren er på jagt efter. Og plottet er langt hen ad vejen ganske spændende, selvom sammenhængen, til trods for en lille krølle på halen i sidste ende, ikke overrasker.
Men krydsklipningen imellem de tre tider, brevene fra 60'erne, minderne fra 80'erne og hverdagen i nutiden, er dygtigt sat op af Conradsen. Sproget og fortællingen glider, som en båd der for fulde sejl skærer igennem vandet. Samtidig får den nørdede indsigt i geologiens verden hjernelapperne til at brage sammen på den helt rigtige måde. Og særligt for læsere, der kender Aarhus, er ’Byen og havet’ en herlig oplevelse; brugen af alle de velkendte stednavne får således en til at lette anker og sætte ud på sin egen nostalgiske rejse tilbage i tiden – med kurs sydpå, i retning af en varm anbefaling.
Kommentarer