Anmeldelse
Byen
- Log ind for at skrive kommentarer
Ragnar Jónasson er tilbage i gåsehudsfremkaldende topform. Nordic Noir når det er allerbedst!
Ragnar Jónasson har betaget den internationale krimifanskare med sin eminente Hulda-trilogi, og nu kan vi igen glæde os til en tur ind i Islands knugende mørke og nyde Ragnar Jónassons fortræffelige sans for uigennemskuelige plots, dystre miljøer og realistiske personskildringer.
’Byen’ er en selvstændig psykologisk thriller med træk fra gysergenren og handler om at være en udefrakommende i et lille isoleret samfund, som vil gøre alt for at bevare sine hemmeligheder. Sæt dig godt til rette, for når først du er gået i gang med ’Byen’, slipper du den ikke, før sidste side er vendt!
Handlingen udspiller sig på Island i 1980’erne. Una på 30 år trænger til forandring i sin ensomme tilværelse i Reykjavik, hvor lærerlønnen knapt dækker huslejen for hendes lille kælderlejlighed. Da hun ser jobannoncen ”Lærer søges ved verdens ende”, byder chancen sig til for at starte på et nyt kapitel. Una får jobbet og med lige dele påtaget optimisme og nagende tvivl begiver hun sig afsted mod Skálar, ”byen” med blot 10 indbyggere på halvøen Langanes.
Indhyllet i tåge ankommer Una sent en aften til Skálar og kan knapt kan se, hvor byen starter og slutter. Ved ankomsten kan hun dog skimte en lille pige i en lys kjole i et af vinduerne hos kvinden Salka, hvor hun skal bo. Det er Salka, som har fået trumfet igennem, at der er brug for en rigtig lærer i byen, selvom det kun drejer sig om undervisning af to elever. Da Una dagen efter hilser på Salkas datter Edda, afviser Edda at have været vågen aftenen før. Med denne introscene har den snigende uhygge allerede et fast tag i læseren.
Una kaster sig ud i undervisningen af de to piger i det lille samfund, hvor alle er indfødte med dybe rødder. Foruden forfatteren Salka og datteren Edda, befolkes byen af fiskeren Kollbeinn og konen Inga, som sammen har datteren Kolbrun. Den velhavende fisker Guffi er gift med Erika og byens ældste, uofficielle overhoved. Så er der det midaldrende ægtepar, fiskeren Gunnar og Gudrun, som bestyrer købmandsbutikken. Endelig er der Hjørdis, som driver et jordbrug, hvor byens eneste anden udefrakommende beboer, Thor, arbejder og bor.
Det er ikke let at falde til, for Una mærker allerede fra første færd en diffus fjendtlig lukkethed, og det føles som om, alle vogter over ethvert skridt, hun tager. Den eneste, som er positiv og imødekommende, er Thor, men også han holder en høflig distance, når Una forsøger at komme tættere ind på livet af ham. Det er også svært ved at finde ro på overetagen i Salkas hus. Una vågner ofte om natten ved lyden af en barnestemme, der nynner en vuggevise, og soveværelset føles iskoldt.
Uden at fortælle for meget væk, så accelererer handlingen yderligere, da et dødsfald indtræffer, mens alle er forsamlet i kirken til julekomsammen, og en fremmed eftersøgt mand gør sin entre i byen, men snart efter forsvinder han sporløst igen. Una får en ubehagelig fornemmelse af, at alle andre ved, hvad der foregår. Men når hun prøver at få dem i tale, bliver hun mødt af en mur af tavshed. Følelsen af at være isoleret på et sted uden mulighed for at slippe væk og ikke turde lægge sig til at sove om natten får Una til søge trøst på bunden af rødvinsflaskerne i de ensomme aftentimer. Alting flyder sammen som i en tåge, hvor sigtbarheden er lig nul, og det bliver tiltagende svært at skelne virkelighed fra fantasi.
Islands øde landskaber og sparsomt beboede egne er den perfekte ramme for til at skabe en klaustrofobisk og foruroligende stemning. Det tiltagende vintermørke og de tågede landskaber bidrager endvidere til følelsen af at have mistet orienteringen, og en handling placeret i 80’erne før alskens moderne teknologi underbygger følelsen af isolation og desperation. Una er virkelig alene ude midt i ingenting. Ragnar Jónasson kender sine virkemidler, uden at det på nogen måde føles skabelonagtigt. Tilsat overnaturlige fænomener og noget, der giver mindelser til ”det lukkede rum-mysterier”, er det en særdeles veldrejet og nervepirrende thriller, som overrasker til sidste side.
- Log ind for at skrive kommentarer
Ragnar Jónasson er tilbage i gåsehudsfremkaldende topform. Nordic Noir når det er allerbedst!
Ragnar Jónasson har betaget den internationale krimifanskare med sin eminente Hulda-trilogi, og nu kan vi igen glæde os til en tur ind i Islands knugende mørke og nyde Ragnar Jónassons fortræffelige sans for uigennemskuelige plots, dystre miljøer og realistiske personskildringer.
’Byen’ er en selvstændig psykologisk thriller med træk fra gysergenren og handler om at være en udefrakommende i et lille isoleret samfund, som vil gøre alt for at bevare sine hemmeligheder. Sæt dig godt til rette, for når først du er gået i gang med ’Byen’, slipper du den ikke, før sidste side er vendt!
Handlingen udspiller sig på Island i 1980’erne. Una på 30 år trænger til forandring i sin ensomme tilværelse i Reykjavik, hvor lærerlønnen knapt dækker huslejen for hendes lille kælderlejlighed. Da hun ser jobannoncen ”Lærer søges ved verdens ende”, byder chancen sig til for at starte på et nyt kapitel. Una får jobbet og med lige dele påtaget optimisme og nagende tvivl begiver hun sig afsted mod Skálar, ”byen” med blot 10 indbyggere på halvøen Langanes.
Indhyllet i tåge ankommer Una sent en aften til Skálar og kan knapt kan se, hvor byen starter og slutter. Ved ankomsten kan hun dog skimte en lille pige i en lys kjole i et af vinduerne hos kvinden Salka, hvor hun skal bo. Det er Salka, som har fået trumfet igennem, at der er brug for en rigtig lærer i byen, selvom det kun drejer sig om undervisning af to elever. Da Una dagen efter hilser på Salkas datter Edda, afviser Edda at have været vågen aftenen før. Med denne introscene har den snigende uhygge allerede et fast tag i læseren.
Una kaster sig ud i undervisningen af de to piger i det lille samfund, hvor alle er indfødte med dybe rødder. Foruden forfatteren Salka og datteren Edda, befolkes byen af fiskeren Kollbeinn og konen Inga, som sammen har datteren Kolbrun. Den velhavende fisker Guffi er gift med Erika og byens ældste, uofficielle overhoved. Så er der det midaldrende ægtepar, fiskeren Gunnar og Gudrun, som bestyrer købmandsbutikken. Endelig er der Hjørdis, som driver et jordbrug, hvor byens eneste anden udefrakommende beboer, Thor, arbejder og bor.
Det er ikke let at falde til, for Una mærker allerede fra første færd en diffus fjendtlig lukkethed, og det føles som om, alle vogter over ethvert skridt, hun tager. Den eneste, som er positiv og imødekommende, er Thor, men også han holder en høflig distance, når Una forsøger at komme tættere ind på livet af ham. Det er også svært ved at finde ro på overetagen i Salkas hus. Una vågner ofte om natten ved lyden af en barnestemme, der nynner en vuggevise, og soveværelset føles iskoldt.
Uden at fortælle for meget væk, så accelererer handlingen yderligere, da et dødsfald indtræffer, mens alle er forsamlet i kirken til julekomsammen, og en fremmed eftersøgt mand gør sin entre i byen, men snart efter forsvinder han sporløst igen. Una får en ubehagelig fornemmelse af, at alle andre ved, hvad der foregår. Men når hun prøver at få dem i tale, bliver hun mødt af en mur af tavshed. Følelsen af at være isoleret på et sted uden mulighed for at slippe væk og ikke turde lægge sig til at sove om natten får Una til søge trøst på bunden af rødvinsflaskerne i de ensomme aftentimer. Alting flyder sammen som i en tåge, hvor sigtbarheden er lig nul, og det bliver tiltagende svært at skelne virkelighed fra fantasi.
Islands øde landskaber og sparsomt beboede egne er den perfekte ramme for til at skabe en klaustrofobisk og foruroligende stemning. Det tiltagende vintermørke og de tågede landskaber bidrager endvidere til følelsen af at have mistet orienteringen, og en handling placeret i 80’erne før alskens moderne teknologi underbygger følelsen af isolation og desperation. Una er virkelig alene ude midt i ingenting. Ragnar Jónasson kender sine virkemidler, uden at det på nogen måde føles skabelonagtigt. Tilsat overnaturlige fænomener og noget, der giver mindelser til ”det lukkede rum-mysterier”, er det en særdeles veldrejet og nervepirrende thriller, som overrasker til sidste side.
Kommentarer