Skøn kalejdoskopisk fabulerende roman om to bornholmerslægter og alt andet mellem himmel og jord om øen Bornholm i en inciterende kaotisk blanding.
Denne bog må uden tvivl være den mest totale bornholmer-roman, der er set til dato. Den veksler mellem at være sprudlende fabulerende og nidkært leksikal ned i allermindste detalje, men samtidig er det på klassisk romanvis op til læseren selv at skelne fantasi fra fakta.
I det hele taget er det om at holde tungen lige i munden. Læsningen går over stok og sten med gigantiske tidsspring frem og tilbage og tværs gennem utallige opfindsomme sidespring lige fra en pertentlig beregning af havets omfang vest for Bornholm over syltning af blommer til kaffens betydning for vækkelsen på øen.
Kort sagt er forfatterens fantasi uendelig, når det kommer til at vælge emner, der efter hans mening har relevans for forståelsen af Bornholm og bornholmernes mentalitet. Efterhånden får han via vrimlen af sidespor beskrevet øens topografiske, geografiske, etnologiske og ikke mindst religiøse udvikling lige fra tidernes begyndelse.
Midt i mosaikken af myter og encyklopædisk viden holdes handlingen sammen af de to købmands- og søfartsslægter Holm og Lind, der mellem 1872 og 1972 væves eftertrykkeligt ind i hinanden. Men også her blomstrer et utal af herligt vidtløftige skrøner og frodige anekdoter. I de to slægters persongalleri findes f.eks. kvinder så synske, at de helt bogstaveligt kan se om hjørner, et par elsker så lidenskabeligt, at en kirke bryder i brand, en kan brygge så himmelsk kaffe, at folk vækkes og fastholdes i en religiøs bevægelse, mens en anden kan skide en komplet gourmetmenu ud i korrekt rækkefølge o.s.v.
Velskrevne reportager fra virkelige historiske begivenheder som stormfloden 1872 og det russiske bombardement i 1945 fylder meget i fortællingen, men det er coasteren Burgundias (fiktive) forlis i 1958, der spiller hovedrollen som den berømte røde tråd, for hvorfor var det nu, at en fatal luge stod åben..?
Forfatteren er tydeligvis inspireret af klassikere som William Heinesen, Johannes V. Jensen og James Joyce. Smærup Sørensens ’Mærkedage’ og Carsten Jensens ’Vi de druknede’ er mere nutidige hjemstavnsspejlinger, men faktisk har forfatteren sin helt egen billedskabende skrivestil og vil appellere til alle, der værdsætter stor litteratur.
Kommentarer