Bukkens fest af Mario Vargas Llosa

Genudgivet roman af årets Nobelpristager handler om diktatoren Trujillo i Den dominikanske Republik 1930-61 og hans ugerninger.

Når man retter bogens særdeles snørklede kronologi ud, handler den om
diktatoren Trujillo og hans blodige styre, om attentatet mod ham i 1961,
som endte så gruelig galt for attentatmændene, og om marionetpræsidenten
Balaguer, der behændigt afværgede en katastrofe. Samtidig fortælles om
Urania Cabral, der som 14-årig bliver sendt som offergave til den gamle buk og diktator af sin far, der er faldet i unåde. 35 år senere vender hun tilbage for at se sin far dø og fortælle sin familie om hans ugerning. ”Jeg sagde gemen og skændig, fordi der ikke findes stærkere ord...Jeg har ikke tilgivet ham og vil aldrig tilgive ham” siger hun, der aldrig siden har kunnet have et forhold til nogen mand.

Det er en bog med voldsomme begivenheder og voldsomt mange personer.
Den bygger på de historiske kendsgerninger og virker mange steder mere som en grundig biografi om Trujillo end som en roman. Det er tung læsning både på grund af de mange tidsplaner, de mange bihistorier og de forfærdelige beretninger om tortur og drab. Vil man læse om en latinamerikansk diktator, så synes jeg, at Nobelpristageren Miguel Angel Asturias roman ’Præsidenten’, skrevet i 1920erne og oversat i 1966 er en langt stærkere roman, bl.a. fordi den ikke handler om en bestemt diktator og hans historie. Men begge romaner giver et gysende indblik i, hvordan det må være at leve i evig usikkerhed i en diktaturstat med en grusom og uberegnelig fører.