En dejlig feel-good fortælling om kærlighed og venskab, sorg og glæde.
Rory lejer et nedbrændt hus i Boston for at åbne et galleri for ukendte kunstnere. Det er en drøm, hun har haft i lang tid, men på grund af en personlig tragedie er det ikke blevet til noget før nu. Under restaureringen af huset finder hun en kasse med en ubrugt brudekjole og en masse gamle breve, og da huset har været en brudekjolebutik, ved hun, hvor kjolen skal afleveres.
Rory får langt om længe fat i ejeren, som stammer fra en fransk familie, der i generationer har syet brudekjoler til de udvalgte brude, der kunne opfylde alle deres krav. Der udvikler sig langsomt et venskab mellem to ulige kvinder, selvom Soline er noget indelukket og sky. Det viser sig dog, at de har en hel del tilfælles.
Det er en time-slip roman, og det er spændende at følge den unge franske Soline i et krigshærget Paris og at følge Rory og hendes kamp for at få lov at være den, hun er og gøre det, hun drømmer om i en verden af forventninger og krav. Ikke mindst er det spændende at følge mødet mellem de to tilsyneladende vidt forskellige kvinder og deres spirende venskab.
Jeg kan godt lide det historiske aspekt i fortællingen, og jeg lærte noget om livet i Paris under 2. verdenskrig. Det er altid dejligt at få udvidet sin horisont, mens man nyder en velskrevet historie. Jeg er også begejstret for tanken om, at Rousselkvinderne kunne sy magi ind i deres håndsyede brudekjoler, det er en velfungerende lille særhed.
Jeg vil anbefale bogen til læsere af feel-good romaner af forfattere som Lucinda Riley, Sarah Jio og Santa Montefiore, og jeg vil selv holde øje med nyt fra Barbara Davis.
Kommentarer