Man tager en pæn, borgerlig familie med penge og anseelse, smider den i en kødhakker og presser små, uappetitlige stumper ud. Det er opskriften på hollandske Peter Buwaldas debutroman.
På forsiden af Peter Buwaldas store debutroman står en ung, smuk, letpåklædt kvinde og forsøger at drikke vand af en haveslange. Billedet er på en gang æstetisk og lækkert som et damebladsfoto og samtidig vulgært og billigt: Kvinden er indbegrebet af luder/Madonna-stereotypien. Og nøjagtig sådan er romanen, som er blevet rost til skyerne over alt i Europa; en roman med kontraster. Det er historien om en familie, der går i opløsning, endda så meget at romanen hen mod slutningen tager en næsten surrealistisk bestialsk drejning, som får læseren til at sidde måbende tilbage, når bogen lukkes efter sidste kapitel.
Omdrejningspunktet for hele historien er familien Sigelius’ overhoved, Siem, matematikgeni, universitetsrektor – og judomester! En noget aparte kombination, som dog virker troværdig, på samme måde som det virker troværdigt, at erotiske billeder på nettet giver råd til en gigantisk lystyacht og et liv i luksus for Siem Sigelius’ datter og hendes kæreste, den psykisk ustabile fotograf, Aaron. Aaron er forblændet af familien Sigelius, og i særdeleshed den karismatiske Siem, men det viser sig at være en familie med hemmeligheder. Man kan skjule meget, men når det er mennesker, man forsøger at holde skjult, bliver det så besværligt. De dukker op engang imellem og forlanger at få deres bid af kagen.
Der kan stilles mange kritiske spørgsmål til handlingen og dens sandsynlighed i Bonita Avenue, men alt i alt bliver man revet med. Man køber historien og dens mere og mere bizarre vildveje, fordi Buwalda skriver så godt, som han gør.
Historien tager nogle gevaldige spring i tid og sted gennem hele romanen, og man bør nok afholde sig fra at forsøge at holde styr på kronologien, mens man læser. Synsvinklen skifter også jævnligt, men uanset hvem vi følger, står det klart, at det går støt og roligt ned ad bakke for familien Sigelius. Bonita Avenue er en historie om forfængelighed. Om at ville gå uhyggeligt langt for at opretholde en facade og endda gøre sin egen familie fortræd på den konto. Det er en flot debut om familie, forstillelse og alt det grimme, der nogle gange foregår i de allerpæneste hjem.
Oprindeligt skrevet af Louise Østergaard, Litteratursiden.
Kommentarer