Anmeldelse
Blandede høns kagler bedst
- Log ind for at skrive kommentarer
En ualmindelig sjov og begavet billedbog om magt, medbestemmelse og individets plads i samfundet.
Samarbejde og demokrati er vigtige elementer, når man indgår i et fællesskab, men begge dele kan være utrolig svært! Det må hønsene i hønsegården sande, da der pludselig mangler både en hane og en høne i deres store fællesskab. Og hvordan organiserer man lige en eftersøgning?
En morgen vågner de hvide høns og kan ikke finde hanen Karlo! Særligt hønen Bente er meget ulykkelig. Da også de sorte og de røde høns hører om Karlos forsvinden, bliver alle snart enige om, at ræven vist har lusket rundt i nærheden. Både de sorte og de røde høns holder hønsetælling, og de røde høns opdager til deres forfærdelse, at den søde røde høne Getrud også er væk! Hønserådet mødes øjeblikkeligt for at finde ud af, hvad de nu skal gøre.
Hønsene bliver enige om, at nok er nok, og den ræv skal stoppes! Hønsene kan ikke helt blive enige om, hvordan man finder nogen, der er væk, men så tager den sorte hane ordet. Han mener, at de skal forsvare sig med et angreb. Nu rejser den røde hane sig og foreslår, at de bør danne tre hære. En i hver farve. Da de to haner har diskuteret et stykke tid og flyttet rundt på hønsene i forskellige formationer, tager Bente pludselig ordet og siger, at hønerne kan passe på sig selv, og at hanerne i øvrigt bestemmer det hele. I stedet vælges tre talshøner, men dermed er problemet ikke løst. Det der demokrati er virkelig besværligt - og Karlo og Gertrud er stadig væk.
Jeg er meget begejstret for den fransk-brasilianske forfatter og illustrators humoristiske og flotte billedbøger med bid. Hans idé med at dele hønsene i farver er virkelig god, og han benytter sig af samme overskuelige fremgangsmåde i sin skønne billedbog Louis og de kulørte lus, hvilket skaber en fin forståelsesramme hos læseren. Laurent Cardon arbejder med at overføre vandfarver til digitale illustrationer, og hans illustrationer er helt vidunderlige.
- Log ind for at skrive kommentarer
En ualmindelig sjov og begavet billedbog om magt, medbestemmelse og individets plads i samfundet.
Samarbejde og demokrati er vigtige elementer, når man indgår i et fællesskab, men begge dele kan være utrolig svært! Det må hønsene i hønsegården sande, da der pludselig mangler både en hane og en høne i deres store fællesskab. Og hvordan organiserer man lige en eftersøgning?
En morgen vågner de hvide høns og kan ikke finde hanen Karlo! Særligt hønen Bente er meget ulykkelig. Da også de sorte og de røde høns hører om Karlos forsvinden, bliver alle snart enige om, at ræven vist har lusket rundt i nærheden. Både de sorte og de røde høns holder hønsetælling, og de røde høns opdager til deres forfærdelse, at den søde røde høne Getrud også er væk! Hønserådet mødes øjeblikkeligt for at finde ud af, hvad de nu skal gøre.
Hønsene bliver enige om, at nok er nok, og den ræv skal stoppes! Hønsene kan ikke helt blive enige om, hvordan man finder nogen, der er væk, men så tager den sorte hane ordet. Han mener, at de skal forsvare sig med et angreb. Nu rejser den røde hane sig og foreslår, at de bør danne tre hære. En i hver farve. Da de to haner har diskuteret et stykke tid og flyttet rundt på hønsene i forskellige formationer, tager Bente pludselig ordet og siger, at hønerne kan passe på sig selv, og at hanerne i øvrigt bestemmer det hele. I stedet vælges tre talshøner, men dermed er problemet ikke løst. Det der demokrati er virkelig besværligt - og Karlo og Gertrud er stadig væk.
Jeg er meget begejstret for den fransk-brasilianske forfatter og illustrators humoristiske og flotte billedbøger med bid. Hans idé med at dele hønsene i farver er virkelig god, og han benytter sig af samme overskuelige fremgangsmåde i sin skønne billedbog Louis og de kulørte lus, hvilket skaber en fin forståelsesramme hos læseren. Laurent Cardon arbejder med at overføre vandfarver til digitale illustrationer, og hans illustrationer er helt vidunderlige.
Kommentarer