Velskrevet, feministisk romandebut fra Sverige om parforhold, forældreskab og ligestilling.
Jeg kan lige så godt indrømme, at jeg startede med at blive sur på Maria Sveland, inden jeg rigtigt var kommet i gang med at læse denne roman. Jeg blev sur over titlen, kvinder skal ikke kalde sig selv det nedladende f-ord. Jeg afskyr det ord!
Men jeg læste videre, dels fordi bogen fangede mig fra første side, og dels fordi en feministisk roman af en ung kvinde interesserer mig.
Maria Sveland tager fat lige der, hvor ligestillingen gør allermest ondt; i hverdagen, når to selvstændige mennesker med hver deres karriere får barn.
Hovedpersonen i romanen, Sara, er 30 år, journalist og gift med Johan, der er teaterinstruktør, sammen har de sønnen Sigge.
Sara sidder ved romanens start i et fly på vej til en uges ferie på Tenerife. Alene. Mand og barn har hun efterladt i januartriste Stockholm. Det var ikke nogen let beslutning at rejse væk alene, men hun trængte til søvn, ensomhed og uforstyrret tankevirksomhed.
For siden Sigges fødsel to år tidligere har hun følt sig svigtet af Johan, da hun havde allermest brug for ham. I de første måneder af Sigges liv arbejdede han nemlig i en anden by og var kun hjemme i weekenden. Så Sara var fem dage om ugen alene med et skrigende spædbarn, med ammeproblemer og brystbetændelse. Følelsen af svigt og ensomhed har sat sig fast i hende og er blevet til bitterhed.
Det er bitterheden og årsagerne til den, hun bruger ugen på Tenerife til at tænke over. Tankerne går også tilbage til forældrenes ulykkelige ægteskab og til de syv års ægteskab, hun selv indtil videre har oplevet. Hvorfor udviklede den store intense kærlighed sig til iskold smålighed og bitterhed? Behøver det virkelig være sådan?
Det er gode spørgsmål til nutidens parforhold, forældreskab og ligestilling Maria Sveland stiller. Og som 38-årig kvinde med fuldtidsjob og tre børn vækker ”Bitterfissen” en smertelig genkendelighed, og det vil den nok gøre for mange kvinder. For er vi nu så ligestillede, som vi troede, vi ”Kvindekampens døtre”…..?
Oversat fra svensk af Christina W. Bojlé efter 'Bitterfittan'. Modtryk, 2008. 240 sider .
Kommentarer