Bettinas badekar er et flermodalt syretrip af en fælles-kunstnerisk rumrejse og hvis universet først fænger, bliver man ikke færdig lige med det samme.
Flemming Quist Møller udgav den elskede klassiker ’Cykelmyggen’ Egon i det skelsættende børnebogs-år 1967. I 1982 skrev han desuden børneklassikeren ’Bennys badekar’. Som det nyeste skud på stammen har vi nu ’Bettinas badekar’. Hvor ’Bennys badekar’ åbnede for en rejse under havet, tager ’Bettinas badekar’ os en tur med ud i rummet.
Historien er indrammet som en hjem-ude-hjem fortælling. Bettinas far skal et smut forbi genbrugspladsen, og det gør ham lidt vrissen, fordi det går ud over hans triatlon-træning. Og han er iklædt sit Saxo-Tinkoff trikot, så vi ved. at han mener det.
Bettina, som har en ægte opfindersjæl, trives til gengæld blandt genbrugspladsens dimser. Hun finder (selvfølgelig!) et badekar, og inden længe har hun en flyvefærdig baderaket, og pludselig befinder hun sig i rummet, hvor størstedelen af fortællingen også udspiller sig. Her udforsker hun forskellige planeter og universer. Hun får to nye venner, Sveske og Robot. De møder både udspekulerede farligheder og imødekommende væsener.
’Bettinas badekar’ er først og fremmest et multimodalt værk, og det er i denne sammenhæng at værket fuldt ud kommer til sin ret. Ved første øjekast fremstår billedsiden kakofonisk, men også fascinerende og detaljeret. Bogens visuelle side udfordrer med en blanding af foto, tegninger, 3D og collage og man opdager hele tiden nye detaljer, alt imens at man vender bogen på forskellige leder og kanter for at kunne læse teksten, hvilket understreger fortællingens rumlige placering med fraværet af tyngdekraftens oppe og nede.
Der følger en lydbog med, indtalt af Flemming Quist Møller selv og med musik af kunstnere som Bisse, Raske Penge og Poul Nesgaard. Se eksempelvis musikvideoer af Bisses ’Spruttesangen’ eller Raske penge og Khal Allan med ’Rumpiraternes mobbesang’ på nettet.
Kommentarer