Anmeldelse
Bertil Betjents saga af Gorm Rasmussen
- Log ind for at skrive kommentarer
Den perfekte betjent - sådan opfattes Bertil Bertelsen … lige til den dag, hans fantastiske indlevelsesevne bringer ham i uføre. Læs og bliv klogere på en dansk hverdagshelt (?)
Alvin, som bor i et kolonihavehus i Sydhavnen, hører ved et tilfælde om BB, som var den inkarnerede og dygtige politimand, alle kollegerne så op til. Hvad mon der blev af ham? – og hvorfor forsvandt han fra hovedstaden? Alvin beslutter sig for, at hans livsopgave som skjald skal være at skrive BBs livshistorie.
Sådan omtrent begynder denne bog, som i et fantastisk personlighedsmalende sprog fortæller os historien om den fantastiske Bertil Bertelsen, eller BB. Han kunne se på alle, om de var uskyldige, men en dag kom han galt af sted netop på grund af denne evne. Lige som Bertil var ved at opklare en række store juveltyverier i hovedstadsområdet, skete der noget, der førte ham på vildveje – måske – og som bragte hans karriere til en brat opbremsning.
I unåde hos de høje herrer i politiet sendes Bertil til en lille by langt uden for lands lov og ret, og her er en betjents stilling noget anderledes, end han er vant til fra storbyen! BB forandrer sig, og da Alvin efter mange års søgning finder ham i lillebyen, er det spørgsmålet, om han overhovedet kan få lov til at skrive om Bertil og hans livs historie.
Lillebyens indbyggere er ikke meget for fremmede, og selv om de har accepteret Bertil, dukker der andre op, som de ikke kan forlige sig med. Et nytilflyttet ægtepar er 'anderledes', og byen kender dem ikke rigtigt – så dem må da der være noget galt med! Dette fører til det utrolige (og voldsomme) klimaks i denne anderledes og fascinerende bog om en betjent og hans forhold til forbrydere i store og små byer.
Sproget er en af de mest spændende facetter ved bogen. BB beskrives i et sprog, som giver en tydelig fornemmelse af hans person og af personerne omkring ham. Er Bertil klog, eller er han utroligt 'banal' – skal vi som læsere tage ham helt alvorligt – eller har forfatteren andre bagtanker med denne mand og hans professionelle liv?
Man underholdes og undres, og man bliver sørme nødt til at tænke en del undervejs – læs bogen og bliv fornøjet!
Gyldendal, 2005. 214 sider. Kr 175,-

Kommentarer