Anmeldelse
Berlin Blues - Herr Lehmann
Humoristisk moderne klassiker om Berlin lige før Murens fald betragtet gennem unge Herr Lehmanns skæve, overfladiske blik.
Romanen, der nu foreligger på dansk for første gang, foregår i Vestberlin i 1989 lige inden Murens fald. Frank, som kaldes Herr Lehman af sine venner, har været bartender, siden han flyttede hertil fra Bremen for ni år siden, og han har brugt tiden på at perfektionere sit arbejde i baren. For den sarkastiske unge Herr Lehmann handler dagen mest om at arbejde, drikke med sin bedste ven Karl og sove.
I bogens første kapitel møder Herr Lehmann en af de grimmeste hunde, han nogensinde har set, der også er temmelig aggressiv, så han ikke kan komme forbi den på gaden. Hans løsning er at drikke hunden fuld og stikke af, da politiet kommer. Som læser kan man ikke helt gennemskue, om hunden er virkelig eller blot en hallucination.
Herr Lehmann er ikke et menneske, der spekulerer synderligt meget over sin tilværelse, men en dag hvor han endnu engang vækkes ret tidligt, fordi hans insisterende mor ringer, beslutter han at gå hen til Karl for at spise tidlig frokost. Da han kommer ind, indtager han sin sædvanlige vrantne facon, indtil han præsenteres for Katrin, den nye kvindelige kok, der ikke gider høre på hans brok. Han falder pladask for hende, og Berlin forandrer sig for en tid.
Herr Lehmann siger til Katrin, at han elsker hende, men det virker alligevel som en sær form for fad og uengageret kærlighed. Hun er ikke forelsket i ham, men det tager han ikke notits af. En del af historien udforsker forholdet mellem Herr Lehmann og Katrin. Man følger samtidig vennen Karl, en spirende billedhugger, der under stort pres forud for en udstilling ender med at bryde sammen, hvorefter Herr Lehmann får ham indlagt. Da Herr Lehmann mister både Katrin og sin vante hverdag med Karl, er det som om hans liv begynder at smuldre, og han spekulerer for første gang på, om han skal gøre noget andet med sit liv.
Der er kontraster allevegne, Hr Lehmann er både ung og gammel, smågnaven og på samme tid spiddende humoristisk. Romanen fortæller en socialrealistisk historie om tiden og byen, men på samme tid er den en skildring af en flok mennesker, der lever parallelt med det øvrige samfund.
Bogens omslag er virkelig lækkert udført; et slidt dueblå kort over Berlin, hvor kun gaderne fra bogen er påskrevet. Jeg sidder med en herlig kafkask fornemmelse efter at have læst ’Berlin Blues’ og overvejer, om jeg ikke lige har passeret en væsentlig og lidt overset del af Berlin.
Humoristisk moderne klassiker om Berlin lige før Murens fald betragtet gennem unge Herr Lehmanns skæve, overfladiske blik.
Romanen, der nu foreligger på dansk for første gang, foregår i Vestberlin i 1989 lige inden Murens fald. Frank, som kaldes Herr Lehman af sine venner, har været bartender, siden han flyttede hertil fra Bremen for ni år siden, og han har brugt tiden på at perfektionere sit arbejde i baren. For den sarkastiske unge Herr Lehmann handler dagen mest om at arbejde, drikke med sin bedste ven Karl og sove.
I bogens første kapitel møder Herr Lehmann en af de grimmeste hunde, han nogensinde har set, der også er temmelig aggressiv, så han ikke kan komme forbi den på gaden. Hans løsning er at drikke hunden fuld og stikke af, da politiet kommer. Som læser kan man ikke helt gennemskue, om hunden er virkelig eller blot en hallucination.
Herr Lehmann er ikke et menneske, der spekulerer synderligt meget over sin tilværelse, men en dag hvor han endnu engang vækkes ret tidligt, fordi hans insisterende mor ringer, beslutter han at gå hen til Karl for at spise tidlig frokost. Da han kommer ind, indtager han sin sædvanlige vrantne facon, indtil han præsenteres for Katrin, den nye kvindelige kok, der ikke gider høre på hans brok. Han falder pladask for hende, og Berlin forandrer sig for en tid.
Herr Lehmann siger til Katrin, at han elsker hende, men det virker alligevel som en sær form for fad og uengageret kærlighed. Hun er ikke forelsket i ham, men det tager han ikke notits af. En del af historien udforsker forholdet mellem Herr Lehmann og Katrin. Man følger samtidig vennen Karl, en spirende billedhugger, der under stort pres forud for en udstilling ender med at bryde sammen, hvorefter Herr Lehmann får ham indlagt. Da Herr Lehmann mister både Katrin og sin vante hverdag med Karl, er det som om hans liv begynder at smuldre, og han spekulerer for første gang på, om han skal gøre noget andet med sit liv.
Der er kontraster allevegne, Hr Lehmann er både ung og gammel, smågnaven og på samme tid spiddende humoristisk. Romanen fortæller en socialrealistisk historie om tiden og byen, men på samme tid er den en skildring af en flok mennesker, der lever parallelt med det øvrige samfund.
Bogens omslag er virkelig lækkert udført; et slidt dueblå kort over Berlin, hvor kun gaderne fra bogen er påskrevet. Jeg sidder med en herlig kafkask fornemmelse efter at have læst ’Berlin Blues’ og overvejer, om jeg ikke lige har passeret en væsentlig og lidt overset del af Berlin.
Kommentarer