Anmeldelse
Beautiful Bastard af Christina Lauren
- Log ind for at skrive kommentarer
Forførende og sexet sommerlæsning med garanti for blussende kinder!
Christian Lauren er ikke én men to forfattere, der sammen skriver erotisk, romantisk litteratur. De lægger bestemt ikke fingrene i mellem hverken sprogligt eller i beskrivelserne af de stærkt erotiske scener. Sprogtonen er et af deres kendetegn: sproget er lige på, råt og beskidt. For mit vedkommende kom jeg aldrig til at bryde mig om det. Det forekom mig utiltalende, særligt i den første halvdel af bogen, hvor de to hovedpersoner praktikanten Chloe Mills og chefen, den ubehagelige men gudelækre playboy Bennett Ryan, går i clinch med hinanden. Men som siderne vendes bliver både handling og personer skarpere og mere troværdige, så egentlig var jeg ganske godt underholdt. Fin roman til ferie- eller weekendlæsning.
Det bedste ved ’Beautiful Bastard’ er helt klart Chloe Mills og hendes morsomme og standhaftige karakter, som ikke finder sig i bullshit fra nogen, særligt ikke sin stærkt ubehagelige chef Bennett Ryan. Bennett er vendt hjem fra Frankrig for at videreføre familiens succesfulde mediekoncern i Chicago, dog havde han ikke regnet med at få en tiltrækkende assistent som Chloe. En sen aften kan han ikke længere skjule sit begær og til Chloes egen overraskelse føler hun det samme. I dagene efter forsøger de at lade som om intet er sket, at det hele var en kæmpe fejltagelse, men de er som besat af hinanden og indleder et heftigt forhold. Men alt kompliceres da der kommer følelser med i spillet, og snart er de ude på dybt vand og Chloes karriere og Bennets familieforetagende bringes i fare.
Bogen er første del i serien ’Beautiful Bastard’ og er en intens kærlighedsroman med masser af erotik. Bølgen af erotisk litteratur fortsætter, men heldigvis er vi for længst kommet skridtet videre fra ’Fifty shades of Grey’-tendensen og ser nu litteratur med stærke kvinder midt i tyverne, der ved hvad de vil og ikke lader sig dominere af nogen mand, men selv er aktive medspillere.

Kommentarer