Rørende, men usentimentalt. De fire beatler fremstår som genkendelige karikaturer og skildres i de unge år, hvor de skiftede fra læder til habit.
I 1977 udgav det danske band Shu-bi-dua deres fjerde album. Her på finder man blandt andet nummeret ’Nappa og nylon’, hvori der synges følgende strofe:
”Nappa og nylon og gummisko
og håret var kort og beskidt.
Senere blev de vist meget go’e
Man hører dem i hvert tilfælde tit.”
Det er ingen ringere end det måske mest indflydelsesrige og populære rockorkester nogensinde, The Beatles, der refereres til i sangen her. Og teksten må siges at være en mild underdrivelse, for ikke alene blev de ”meget go’e” – de blev større, end både de selv og deres omgivelser overhovedet havde kunnet forestille sig.
Der er skrevet masser af bøger om Beatles som band og også om de fire beatler hver især, så den fantastiske historie om de fire vidt forskellige fyre fra Liverpool er fortalt mange gange før. Men med sin fuldkommen skønne graphic novel Beatles – fra begyndelse til berømmelse har finske Mauri Kunnas begået et glimrende alternativ til de mere typiske biografier.
Med ord og tegninger afdækker Kunnas begyndelsen på det, der skulle blive et fyrtårn i rockhistorien. De fire drengebørn fødes hen ad vejen forskellige steder i Liverpool – Ringo som den første i juli 1940, George som den sidste i februar 1943. De er meget forskellige både når det gælder baggrund, musikalske evner og temperament, men tilfældet råder, som tilfældet vil, og en skønne dag er The Beatles, som vi kender det, en realitet. Kunnas slutter sin fortælling sidst på året 1962, så det er virkelig den helt spæde start med drengedrømme, slagsmål og små-succeser, der er i fokus her. Og det er en ganske væsentlig historie, som måske tit kan drukne i den voldsomme popularitet, gruppen senere nød, plus diverse skandalehistorier om uvenskab indenfor gruppen og ikke mindst John Lennons tragiske død i 1980.
Som graphic novel tager fortællingen sig både rørende og underholdende ud. Figurerne er karikerede, og nogle er mere ”vellignende” end andre, men de er alle karakteriseret ved at overdrive personens mest fremtrædende ansigtstræk: Lennons skarpe næse, McCartneys dengsede (sorry, Paul) fremtoning, Harrisons flyveører (som jeg godt nok aldrig tidligere har bidt mærke i) og Ringos fyldige mund og næse. Men det er gjort med kærlighed, om man så må sige. Og selvfølgelig er det det, for selvom værket er dejligt usentimentalt, mærker man en klar fascination og en grundig research fra Kunnas side.
Genren skal på ingen måde afholde Beatles-fans eller andre interesserede fra at tage bogen i nærmere øjesyn. Det er som sagt både rørende og retfærdig læsning, og så er både tekst og illustrationer vældigt morsomme. For eksempel er de stunder, som er af afgørende betydning for historien, og hvor englene ganske enkelt bryder ud i sang, markeret ved et yndigt, lille englekor, der, hvis man kigger nøjere efter, består af karikaturer af et andet af rockhistoriens koryfæer – nemlig Rolling Stones.
Originally published by Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden.
Kommentarer