Anmeldelse
Bartleby, skriveren : en historie fra Wall Street
- Log ind for at skrive kommentarer
Mesterligt tegnet version af Melvilles novelle om skriveren Bartleby, der med sin passive modstand mod at arbejde laver ravage på sin arbejdsplads.
Handlingen i 'Bartleby, skriveren' er absurd, men også både komisk og sært rørende, og historien vil appellere til fans af Franz Kafka. En meget stemningsfuld bog med smukke tegninger og flere tolkningsmuligheder, der i høj grad gør historien relevant at læse i dag.
Munueras version af Wall Street tårner sig dominerende op omkring personerne på bogens sider, der agerer flittige små myrer, fanget i tuens altopslugende hektiske maskineri. Fortælleren er et lidt større tandhjul i maskinen; en advokat, der på sit kontor har ansat to skrivere og en stikirenddreng. Der er travlt i butikken, og ind træder redningsmanden Bartleby, der straks får jobbet som tredje skriver på kontoret. Bartleby virker omgængelig og samarbejdsvillig, og i starten er han en god indflydelse på de andre med sin arbejdsomme og stilfærdige natur. Men ak, alle gode ting må have en ende, og pludseligt en dag er svaret på en forespørgsel fra advokaten: ”jeg ville fortrække at lade være”.
Fra den skæbnesvangre dag bliver der flere og flere arbejdsopgaver, Bartleby ville fortrække at undgå. Advokaten bliver rådvild og føler sig magtesløs, og forvirringen breder sig på kontoret. Bartleby er et enigma, og hans stille oprør vokser, uden at advokaten rigtigt kan gøre noget ved det. Fortælleren indvier læseren i sine moralske kvaler i kampen mellem behovet for at udføre sit arbejde og sin sympati for den stilfærdige og modvillige skriver. Da Bartleby tager fast ophold på kontoret og begynder at være til mere besvær end gavn, er det begyndelsen på enden, og advokaten tager en tung beslutning om at skaffe sig af med ham. Men det er lettere sagt end gjort, og advokaten ender med at være nødt til at flytte sin praksis for at komme bort fra Bartleby, der bliver ladt alene tilbage på det tomme kontor som et ubrugeligt møbel.
Tendensen med at give klassisk litteratur nyt liv i tegneserieform er kommet for at blive, og denne er en meget vellykket en af slagsen. Historien er ikke nødvendigvis en, man skulle tro, ville egne sig til at blive tegnet, men man skal ikke lade sig snyde af det tilsyneladende simple plot. På overfladen sker der måske ikke så meget, men den indre kamp i Bartleby og hans arbejdsgiver og konflikten imellem dem skildres intenst og nervepirrende af tegneren, der formår at formidle alle de følelser, der ulmer under overfladen i personerne med sine enormt detaljerede tegninger af ansigtsudtryk og kropssprog. Det gør læsningen til en fortættet og intens oplevelse, hvor man bliver suget ind i et drama af overraskende store dimensioner.
Læseren og Bartlebys stakkels chef får aldrig at vide, hvorfor Bartleby foretrækker at lade være med at gøre, som han bliver bedt om, men det hele giver alligevel på en eller anden måde mening. Protestens meningsløshed spejler simpelthen den meningsløshed, det evige sisyfos-arbejde i hamsterhjulet kan repræsentere for den enkelte medarbejder. Bogen er derfor i høj grad relevant i en tid, hvor flere og flere mennesker åbenlyst indrømmer, at de ikke trives med den måde, samfundet er indrettet på og de krav, det stiller til den enkelte.
- Log ind for at skrive kommentarer
Mesterligt tegnet version af Melvilles novelle om skriveren Bartleby, der med sin passive modstand mod at arbejde laver ravage på sin arbejdsplads.
Handlingen i 'Bartleby, skriveren' er absurd, men også både komisk og sært rørende, og historien vil appellere til fans af Franz Kafka. En meget stemningsfuld bog med smukke tegninger og flere tolkningsmuligheder, der i høj grad gør historien relevant at læse i dag.
Munueras version af Wall Street tårner sig dominerende op omkring personerne på bogens sider, der agerer flittige små myrer, fanget i tuens altopslugende hektiske maskineri. Fortælleren er et lidt større tandhjul i maskinen; en advokat, der på sit kontor har ansat to skrivere og en stikirenddreng. Der er travlt i butikken, og ind træder redningsmanden Bartleby, der straks får jobbet som tredje skriver på kontoret. Bartleby virker omgængelig og samarbejdsvillig, og i starten er han en god indflydelse på de andre med sin arbejdsomme og stilfærdige natur. Men ak, alle gode ting må have en ende, og pludseligt en dag er svaret på en forespørgsel fra advokaten: ”jeg ville fortrække at lade være”.
Fra den skæbnesvangre dag bliver der flere og flere arbejdsopgaver, Bartleby ville fortrække at undgå. Advokaten bliver rådvild og føler sig magtesløs, og forvirringen breder sig på kontoret. Bartleby er et enigma, og hans stille oprør vokser, uden at advokaten rigtigt kan gøre noget ved det. Fortælleren indvier læseren i sine moralske kvaler i kampen mellem behovet for at udføre sit arbejde og sin sympati for den stilfærdige og modvillige skriver. Da Bartleby tager fast ophold på kontoret og begynder at være til mere besvær end gavn, er det begyndelsen på enden, og advokaten tager en tung beslutning om at skaffe sig af med ham. Men det er lettere sagt end gjort, og advokaten ender med at være nødt til at flytte sin praksis for at komme bort fra Bartleby, der bliver ladt alene tilbage på det tomme kontor som et ubrugeligt møbel.
Tendensen med at give klassisk litteratur nyt liv i tegneserieform er kommet for at blive, og denne er en meget vellykket en af slagsen. Historien er ikke nødvendigvis en, man skulle tro, ville egne sig til at blive tegnet, men man skal ikke lade sig snyde af det tilsyneladende simple plot. På overfladen sker der måske ikke så meget, men den indre kamp i Bartleby og hans arbejdsgiver og konflikten imellem dem skildres intenst og nervepirrende af tegneren, der formår at formidle alle de følelser, der ulmer under overfladen i personerne med sine enormt detaljerede tegninger af ansigtsudtryk og kropssprog. Det gør læsningen til en fortættet og intens oplevelse, hvor man bliver suget ind i et drama af overraskende store dimensioner.
Læseren og Bartlebys stakkels chef får aldrig at vide, hvorfor Bartleby foretrækker at lade være med at gøre, som han bliver bedt om, men det hele giver alligevel på en eller anden måde mening. Protestens meningsløshed spejler simpelthen den meningsløshed, det evige sisyfos-arbejde i hamsterhjulet kan repræsentere for den enkelte medarbejder. Bogen er derfor i høj grad relevant i en tid, hvor flere og flere mennesker åbenlyst indrømmer, at de ikke trives med den måde, samfundet er indrettet på og de krav, det stiller til den enkelte.
Kommentarer