Året er 1971, og Maos kulturrevolution er på sit højeste, da den 17-årige Liu og hans ven sendes på genopdragelse i en fjerne og fattig bjergprovins ...
Årsagen: som børn af folkefjendtlige forældre er de potentielle fjender af Maos styre og skal derfor genopdrages hos bønderne på Himlens Føniks, en høj utilgængelig bjergtop omgærdet af skyer. Det lyder dystert, men er det absolut ikke! Fortælleren fravælger de barske realiteter og springer fra den ene opløftende episode til den anden.
Således er landsbyformanden med sine næsebor og sine rådne tænder et taknemmeligt offer for fortællerens ironi. Fælles for alle bjergbønder er at de arbejder hårdt, overvåget af landsbyformanden, men at de har bevaret den universelle menneskelige styrke: at finde de opløftende momenter i livet.
Liu og hans ven finder i deres ungdommelige fortvivlelse over tilværelsens elendighed ethvert opløftende indslag som en vej frem og ud. Den ene kan spille violin, og den anden kan fortælle historier! De bliver fritaget for det hårde arbejde hvis de tager til den nærmestliggende by og ser film som de herefter genfortæller for bønderne!
Størst indflydelse får en roman af Balzac som de får fravristet en anden ung mand på genopdragelse. Han benægter at have en kuffert fuld med bøger af de forbudte vestlige klassikere! Liu og hans ven forelsker sig tillige begge i en lille yndig skrædderinde som får læst en roman af Balzac højt af Liu. Begge drenges forelskelse i den lille skrædderinde er poetisk og betagende skildret, og for hende bliver litteraturen et trin ud og videre i livet og verden.
En lille fascinerende og stærk bog.
Oversat af Catrine Werchmeister. Borgen, 2003. 158 sider. Kr. 229, -
Kommentarer