I denne ublodige og humoristiske krimi, der foregår i og omkring Nakskov, dukker et gammelt manuskript fra Svenskekrigene op i en kirke.
Bag titlen gemmer der sig faktisk hele to romaner, nemlig en grum historisk beretning fra Svenskekrigene på Lolland i slutningen af 1600-tallet og en fortælling om en forbrydelse i vor tid. Handlingen er henlagt til Nakskov, hvor sognepræsten ved Sankt Nikolai Kirke falder over en gammel bibel, hvori der ligger en kryptisk meddelelse. Meddelelsen leder til fundet af et gammelt manuskript, der fortæller om en guldskat fra Svenskekrigene.
Handlingen sættes i gang, da sognepræsten Preben Sørensenen en tidlig morgen i 2007 finder sin kirketjener liggende død i kirken. Det ser ikke ud til, at der ligger en forbrydelse bagved, men hvad lavede han i kirken om natten? og hvorfor står der en lang stige foran alteret?
Efter fundet af kirketjeneren går romanen tilbage til 2003, hvor Preben bliver ansat som sognepræst og straks begynder at deltage i byens kulturelle og sociale liv. Han bliver bl.a. headhuntet til en læsegruppe, og da han finder en gamle bibel med en håndskrevne meddelelse ”manus in arca”, deler han sit fund og sine tanker med læsegruppen. Citatet leder til fundet af et gammelt manuskript, og præsten vælger at skrive en samlet beretning på baggrund af manuskriptet. Denne beretning deler han også med læsegruppen og får den desuden lagt ud på kirkens website. Den grumme fortælling fra Svenskekrigene kommer således til at udgøre en roman i romanen.
I Nakskov møder vi også Margrethe-Logen, som i hemmelighed arbejder for et styrket nordisk samarbejde og er imod EU og globalisering. Officielt er der dog tale om en foredragsforening. Kirkens unge webmaster Martin bliver medlem af logen, hvor han møder et ungt par, der præsenterer ham for nogle rimelig rabiate synspunkter. Martin bliver dog fascineret især af pigen Helga, og da han i forvejen ikke har mange venner, forsøger han at blive interessant for dem.
Romanen har masser af humor og masser af lokalkolorit, og man kan gå rundt i Nakskovs gader efter bogen. Ind imellem underholder Sven Halse også med den lokale dialekt, som når han bruger ordet ”drovne” for at drukne. Forfatteren, der har været lektor på Syddansk Universitet, kommer fra Nakskov og har således brugt barndommens gader som baggrund for sin roman. Man kan dog sagtens læse bogen, selv om man ikke kommer fra Lolland, men der er selvfølgelig nuancer, der er sjovere, når man kender egnen og sproget.
Jeg følte mig godt underholdt af denne ganske ublodige krimi, men beretningen fra Svenskekrigene kommer til at fylde lidt rigeligt og bliver lidt for meget en historie i historie, som fint kunne have været skrevet som en selvstændig roman. Jeg er ikke helt klar over, hvor meget, der er løgn, og hvor meget, der er latin i denne historie, men ganske underholdende er den.
Bogen er udgivet på Saxo Publish og er tilgængelig som e-bog eller som Print-on-Demand. Det gør selvfølgelig, at den kommer til at henvende sig til væsentligt færre læsere, end hvis den var udkommet som almindelig bog. På trods af et par mindre skønhedsfejl er der helt sikkert basis for, at Sven Halse skriver mere.
Kommentarer