Flot graphic novel følger op på historien om Cat fra den ambitiøse og provokerende Pseudo.
Cat kan godt lide at blive høj og have sex med bad boys – men måske vil hun egentligt gerne stoppe? I denne bog følger vi hendes rejse op ad trinnene i Sex and Love Addicts Anonymous fra indgroede uhensigtsmæssige handlingsmønstre henimod heling og frigørelse; en rejse der kræver både vilje og mod.
Digmanns debut Pseudo var en herligt beskidt og provokerende graphic novel, der blandt andet kom ind på feminismens vilkår i en iskold Tinder-tid. Det var et kompromisløst værk, der nærmest tvang sin læser til enten at hade det eller elske det. Opfølgeren 'Bad Boys' tager tråden op og genopliver antiheltinden Cat og hendes tro følgesvend katten Ted. Cat er tilbage, men det samme er hendes dæmoner desværre også. Trangen til at søge bekræftelse og kærlighed gennem sex med såkaldte bad boys er der endnu, og lysten til at undslippe følelsernes mørke ved hjælp af diverse stoffer er der også.
Cat er blevet ældre og måske også klogere, i hvert fald har hun truffet en beslutning om at prøve at ændre på tingenes tilstand. Til det formål begynder hun at komme til møder i SLAA – Sex and Love Addicts Anonymous. Det er en helt ny verden for Cat, og det er ikke helt uden indre modstand, at hun går i gang med deres tolv trin. SLAA kræver, at deltagerne deler deres historier og lover til gengæld at vise vejen ud af afhængigheden. Det er forvirrende og til tider grænseoverskridende for Cat, men hun klarer den og opnår sågar at få sig en sponsor.
Rejsen er ikke uden bump på vejen, og Cat må grave dybt for at finde sine problemers rod. Hele skildringen af SLAA og dets program er dog også ret underholdende, og det giver bogen et godt miks af dybde og humor.
Digmanns svære toer er slet ikke så svær, og hovedpersonen Cat får flere og flere lag, jo flere gange hun snubler og tvivler. Vejen mod ”frelsen”, som SLAA frejdigt lover sine deltagere med sine ret velkendte floskler, er ikke helt ensrettet. Men Cat finder sin egen vej, og bogen er en troværdig skildring af hendes udfordrende rejse henimod at leve i fred med sine skyggesider.
Som forgængeren er bogen holdt i sort/hvid, men Digmann giver mere los i 'Bad Boys' - som om Cats undertrykte følelser får lov til at brage igennem på en til tider kaotisk, men meget autentisk måde. Bogstaverne i overskrifterne til kapitlerne understøtter dette og har fx forgreninger, torne eller dråber, der drypper ned, og det er dramatisk og stemningskabende på en god måde. Jeg føler noget, når jeg læser 'Bad Boys', og det er en god ting.
Kommentarer