Anmeldelse
Axolotl Roadkill af Helene Hegemann
Sex, drugs and Rock´n Roll - Den store Generation 00 roman er muligvis skrevet!
Mifti tåger rundt i Berlins natteliv, mens hun befinder sig i en evig rus. Hun drikker, ryger og tager stoffer døgnet rundt og lever i en verden, hvor man er i tvivl om, hvad der er virkelighed og drømme. Samtidig har hun sex med tilfældige mennesker, både mænd og kvinder. Efter sin alkoholiserede mors død bor hun hos sine to halvsøskende i en lejlighed, hvor der hersker totalt kaos.
På symbolsk vis køber Mifti en axolotl, en lille vandlevende salamander, der har det specielle træk, at den aldrig overgår til voksenstadiet. Ligesom axolotlen har Mifti ingen planer om at blive voksen med den livsstilsændring som det måtte medføre.
Gemt under sin rå og ligeglade facade er Mifti et meget ulykkeligt menneske. Hun tænker tilbage på situationer med sin alkoholiserede mor, som ingen børn burde udsættes for. Er det derfor at Mifti er på vej mod sin egen dødsdom i en nedadgående spiral af misbrug, stoffer og sex.
På mange måder kan man sige at denne bog handler om den modløshed de unge af ”generation 00” føler, når de oplever at alt er gjort og afprøvet af tidligere generationer. Der er intet nyt at opfinde, alle kampene og oprørene er foretaget, og ekstremitetens grænser er blevet nået af tidligere generationer. Som da Mifti på et tidspunkt i bogen tager heroin og får en kommentar med på vejen om, at det er et ”gammeldags” stof at tage.
Helene Hegemann er med ’Axolotl Roadkill’ blevet et sandt litterært fænomen i Tyskland. Som kun 15-årig debuterede hun som skuespil-forfatter, og som 18-årig har hun nu skrevet en roman, der har fået Tyskland til at udråbe hende som Wunderkind. Hun har dog også allerede mødt modstand, idet hun anklages for at en del af bogen er et plagiat af en blog på nettet, skrevet af den ukendte ”Arien”.
Når det er en stor tysk ungdomsroman, vi taler om, er det nærliggende at sammenligne med klassikeren ’Christiane F’. Der er da også mange lighedspunkter, især det at begge romaner skildrer et ungt menneske, der har mistet alle illusioner om et godt liv og nu fylder tomrummet med stoffer og misbrug.
Hver tid har sin store roman, og ’Axolotl Roadkill’ er et meget godt bud en ny klassiker til ungdommen af år 00.
Sex, drugs and Rock´n Roll - Den store Generation 00 roman er muligvis skrevet!
Mifti tåger rundt i Berlins natteliv, mens hun befinder sig i en evig rus. Hun drikker, ryger og tager stoffer døgnet rundt og lever i en verden, hvor man er i tvivl om, hvad der er virkelighed og drømme. Samtidig har hun sex med tilfældige mennesker, både mænd og kvinder. Efter sin alkoholiserede mors død bor hun hos sine to halvsøskende i en lejlighed, hvor der hersker totalt kaos.
På symbolsk vis køber Mifti en axolotl, en lille vandlevende salamander, der har det specielle træk, at den aldrig overgår til voksenstadiet. Ligesom axolotlen har Mifti ingen planer om at blive voksen med den livsstilsændring som det måtte medføre.
Gemt under sin rå og ligeglade facade er Mifti et meget ulykkeligt menneske. Hun tænker tilbage på situationer med sin alkoholiserede mor, som ingen børn burde udsættes for. Er det derfor at Mifti er på vej mod sin egen dødsdom i en nedadgående spiral af misbrug, stoffer og sex.
På mange måder kan man sige at denne bog handler om den modløshed de unge af ”generation 00” føler, når de oplever at alt er gjort og afprøvet af tidligere generationer. Der er intet nyt at opfinde, alle kampene og oprørene er foretaget, og ekstremitetens grænser er blevet nået af tidligere generationer. Som da Mifti på et tidspunkt i bogen tager heroin og får en kommentar med på vejen om, at det er et ”gammeldags” stof at tage.
Helene Hegemann er med ’Axolotl Roadkill’ blevet et sandt litterært fænomen i Tyskland. Som kun 15-årig debuterede hun som skuespil-forfatter, og som 18-årig har hun nu skrevet en roman, der har fået Tyskland til at udråbe hende som Wunderkind. Hun har dog også allerede mødt modstand, idet hun anklages for at en del af bogen er et plagiat af en blog på nettet, skrevet af den ukendte ”Arien”.
Når det er en stor tysk ungdomsroman, vi taler om, er det nærliggende at sammenligne med klassikeren ’Christiane F’. Der er da også mange lighedspunkter, især det at begge romaner skildrer et ungt menneske, der har mistet alle illusioner om et godt liv og nu fylder tomrummet med stoffer og misbrug.
Hver tid har sin store roman, og ’Axolotl Roadkill’ er et meget godt bud en ny klassiker til ungdommen af år 00.
Kommentarer