Anmeldelse
Argumenter imod kvinder
Vigtig bog, fyldt med markante citater, dokumenterer på underholdende vis, hvordan kvinder i kampen for ligestilling er blevet mødt med fordomme og ydmygelser.
Fra demokratiets barndom i 1848 til i dag undersøger dr.phil. Birgitte Possing de mange argumenter og fordomme, som kvinder har mødt i deres lange kamp for ligestilling. Citaterne, der er udvalgt fra den offentlige debat, er sat ind i den specifikke historiske sammenhæng, og de har været fremført af både mænd og kvinder. Tilsyneladende er mønstrene i herskerteknikkerne de samme gennem årtierne, men kun ved at kende dem, kan de ændres. Det er rystende læsning, dybt interessant, morsomt og tragisk på én gang.
Simone de Beauvoir sagde: ”Man fødes ikke som kvinde. Man bliver det”, således gælder det også for mænd. De er også født ind i en social, hierarkisk struktur, som igennem historien har givet dem privilegier og magt igennem herskerteknikkerne. Herskerteknikker kan fx være påførelse af skyld og skam, usynliggørelse eller tavshed.
I første kapitel giver forfatteren en status over kvinder i ledelse siden år 2000, hvor der stadig er ganske få kvinder i topledelse og bestyrelser. Det bliver en slags ramme om resten af bogen, der er en kronologisk fremstilling af kønskampen som en kampplads inden for politik, jura, sport, teologi, uddannelse og videnskab.
Skuespilleren Johanne Louise Heiberg var imod N, Zahles populære pigeskoler. ”Ved at opdrages i disse kvindekaserner bliver de ganske rigtigt små soldater i det kvindelige emancipationsregimente”. (1859). Politikeren Frederik Bajer skiftede mening via indflydelse fra sin kone, Matilde Bajer, der var medstifter af Dansk Kvindesamfund i 1871. Men i 1858 sagde han: ”Da kvinden i politisk henseende er uansvarlig, så bør det være hendes opgave at opfatte mandens mening og tilegne sig hans anskuelser”.
Ikonisk er fortællingen om skoleinspektør Inger Merete Nordentoft, der i 1945/46 måtte stå skoleret, fordi hun gennemførte en graviditet som alenemor. Det medførte en heftig debat, hvor hun i egne rækker blev fordømt, og hendes adfærd kaldt samfundsskadelig. I Folketinget blev de fordømmende argumenter kun modsagt af Mogens Fog, der kaldte det hykleri.
Af de nyeste argumenter imod kvinder er MF Joachim B. Olsen: ”Det er en medfødt mekanik, der gør, at kvinder har mere lyst til at gå derhjemme med børnene, mens mændene arbejder” (2016). Undervisningsminister Merete Riisager kaldte i 2016 kvinder for "magelige”, fordi så mange arbejder i den offentlige sektor.
De velvalgte og markante citater om hvordan kvinder er overflødige, frigide, uerfarne, sludre-pludrende eller forkerte, er skelettet i fremstillingen af de forskellige temaer, som uddybes og perspektiveres i fortællingerne. Det er ikke et kampskrift, men man kan ikke undgå at blive indigneret over, at kvinder igennem tiden er blevet italesat så nedladende og ydmygende. Kvinder har, også i dag, en langt smallere sti at gå på end mænd. Kampen indtager nye former, så derfor er det på alle måder en læseværdig, inspirerende og vigtig bog for nye generationer af mænd og kvinder.
Birgitte Possing, f. 1952, er dr.phil., professor emerita i historie og antropologi og forfatter til mange værker, bl.a. om Nathalie Zahle og Henrik Ibsen, og hun har modtaget en lang række priser for sin forskning.
Vigtig bog, fyldt med markante citater, dokumenterer på underholdende vis, hvordan kvinder i kampen for ligestilling er blevet mødt med fordomme og ydmygelser.
Fra demokratiets barndom i 1848 til i dag undersøger dr.phil. Birgitte Possing de mange argumenter og fordomme, som kvinder har mødt i deres lange kamp for ligestilling. Citaterne, der er udvalgt fra den offentlige debat, er sat ind i den specifikke historiske sammenhæng, og de har været fremført af både mænd og kvinder. Tilsyneladende er mønstrene i herskerteknikkerne de samme gennem årtierne, men kun ved at kende dem, kan de ændres. Det er rystende læsning, dybt interessant, morsomt og tragisk på én gang.
Simone de Beauvoir sagde: ”Man fødes ikke som kvinde. Man bliver det”, således gælder det også for mænd. De er også født ind i en social, hierarkisk struktur, som igennem historien har givet dem privilegier og magt igennem herskerteknikkerne. Herskerteknikker kan fx være påførelse af skyld og skam, usynliggørelse eller tavshed.
I første kapitel giver forfatteren en status over kvinder i ledelse siden år 2000, hvor der stadig er ganske få kvinder i topledelse og bestyrelser. Det bliver en slags ramme om resten af bogen, der er en kronologisk fremstilling af kønskampen som en kampplads inden for politik, jura, sport, teologi, uddannelse og videnskab.
Skuespilleren Johanne Louise Heiberg var imod N, Zahles populære pigeskoler. ”Ved at opdrages i disse kvindekaserner bliver de ganske rigtigt små soldater i det kvindelige emancipationsregimente”. (1859). Politikeren Frederik Bajer skiftede mening via indflydelse fra sin kone, Matilde Bajer, der var medstifter af Dansk Kvindesamfund i 1871. Men i 1858 sagde han: ”Da kvinden i politisk henseende er uansvarlig, så bør det være hendes opgave at opfatte mandens mening og tilegne sig hans anskuelser”.
Ikonisk er fortællingen om skoleinspektør Inger Merete Nordentoft, der i 1945/46 måtte stå skoleret, fordi hun gennemførte en graviditet som alenemor. Det medførte en heftig debat, hvor hun i egne rækker blev fordømt, og hendes adfærd kaldt samfundsskadelig. I Folketinget blev de fordømmende argumenter kun modsagt af Mogens Fog, der kaldte det hykleri.
Af de nyeste argumenter imod kvinder er MF Joachim B. Olsen: ”Det er en medfødt mekanik, der gør, at kvinder har mere lyst til at gå derhjemme med børnene, mens mændene arbejder” (2016). Undervisningsminister Merete Riisager kaldte i 2016 kvinder for "magelige”, fordi så mange arbejder i den offentlige sektor.
De velvalgte og markante citater om hvordan kvinder er overflødige, frigide, uerfarne, sludre-pludrende eller forkerte, er skelettet i fremstillingen af de forskellige temaer, som uddybes og perspektiveres i fortællingerne. Det er ikke et kampskrift, men man kan ikke undgå at blive indigneret over, at kvinder igennem tiden er blevet italesat så nedladende og ydmygende. Kvinder har, også i dag, en langt smallere sti at gå på end mænd. Kampen indtager nye former, så derfor er det på alle måder en læseværdig, inspirerende og vigtig bog for nye generationer af mænd og kvinder.
Birgitte Possing, f. 1952, er dr.phil., professor emerita i historie og antropologi og forfatter til mange værker, bl.a. om Nathalie Zahle og Henrik Ibsen, og hun har modtaget en lang række priser for sin forskning.
Kommentarer