Anmeldelse
Antifanter på taget
- Log ind for at skrive kommentarer
Denne fine bog kan være med til at lægge låg på den værste frygt, når børn skal sove andre steder.
Bogen har udseende af en spøgelseshistorie, og præcis så uhyggeligt synes Dan det er at skulle sove i en fremmed seng. Han skal overnatte hos sine bedsteforældre i deres høje grå hus omgivet af nøgne træer. Inden han skal sove, læser bedstefar en historie om en modig soldat, og bedstemor synger en sang om en modig mus for ham. Men så snart lyset bliver slukket, hører Dan underlige lyde fra taget. Som om enorme dyr danser rundt om skorstenen. Han kalder på bedstefar, da Dan mener, at det er en hel flok antifanter! Heldigvis kan bedstefar jage dem væk med sin stok.
Der går ikke længe før Dan kan høre en ny lyd. Og denne gang er det som om, lyden kommer fra badeværelset. Kan det være et vanduhyre? Dan skynder sig at kalde på sin bedstemor. Måske er det en frygtelig krokpotamus? Bedstemor viser ham, hvordan man får sådan en til at forsvinde. Hver gang bedsteforældrene kommer ind, skynder Dan sig at sige: ”Jeg var ikke bange. Bare nysgerrig”. Dog er nattens mange uhyggelige gæster ikke gået til ro endnu. De begynder snart at larme og stikke deres store hoveder frem, når lyset slukkes. Men hvis man har en stor varm løve, der sover i fodenden, kan der ikke ske noget!
Selve historien, men særligt illustrationerne, er virkelig skræmmende, men det hele er krydret med humor, så det ikke bliver alt for uhyggeligt. Monstrene, som Dan kan se og høre, er kæmpe hybrider, der bygges i hans begavede og livlige fantasi. Både den blå rafsaurus, den gråhvide renorilla og alle de andre kæmper.
Det er en virkelig fin bog, der kan være med til at lægge låg på den værste frygt, når børn skal sove andre steder. Både fordi teksten er fuld af omsorg og forståelse, men også fordi illustrationerne af Dale Blankenaar er helt forrygende. De er dystre i bedste Tim Burton-stil, men de er også meget smukke og detaljerede og tegnet med stor forståelse for Dans frygt.

Kommentarer