Anmeldelse
Angelinas røv af Kristian Himmelstrup
- Log ind for at skrive kommentarer
Underholdende, intelligent og rablende morsom roman om en dansk lektor i Texas, der pludselig involveres i et mord.
He he, god titel, Kristian Himmelstrup! Man kan jo ikke lade være med at tænke på, om det er Angelina Jolies ende, der er tale om. Det er det ikke. Ikke i første omgang i hvert fald, men den spiller også en rolle i denne helt igennem herlige roman.
En yngre dansk lektor ved navn Kristian Himmelstrup rejser til USA for at undervise på et universitet i Texas. Han skal undervise i dansk på germansk institut, hvor det meste ellers drejer sig om tysk og især om Anden Verdenskrig.
Kristian Himmelstrup har skrevet en underholdende, intelligent og rablende morsom roman om universitetsverdenen; om hierarkier og misundelse; om at vogte sine forskningsresultater og vogte på hinanden. Om en verden, hvor man skulle tro, der foregik spændende og inspirerende samtaler i frokostpausen med alle de kloge og belæste mennesker samlet på et sted. Men hvor folk i stedet bagtaler hinanden, forsøger at indgå de rigtige alliancer og vil gøre alt for at fremme deres egen karriere.
Ja, nogen er i hvert fald parat til at gå meget, meget langt i ’Angelinas røv’, hvor Kristian pludselig finder en ældre professor myrdet på sit kontor. Slået hårdt i hovedet med ’Mein kampf’. At professoren tidligere har fortalt Kristian, at han er i gang med at skrive en kriminalroman om det germanske institut, hvori han selv bliver myrdet, øger jo bare den danske lektors nysgerrighed.
Samtidig er der nogle, der forsøger at hænge vores danske hovedperson op på mordet. Og der er nogle kollegaer, der er måske lige lidt for interesseret i dele af den nazistiske ideologi.
Himmelstrups roman er en krimi, men det er også en samtidsroman om USA efter 2001, efter terroren for alvor gjorde sit indtog i landet. Det er måske også en selvbiografisk roman. Selvom den er fortalt i 3. person ental. Men først og fremmest er det en virkelig velskrevet og underholdende roman, som det er en fornøjelse at læse!!!

Kommentarer