Hvordan er det at være nyudnævnt kvindelig vicekriminalkommissær og skulle opklare nogle bestialske og åbenbart racerelaterede mord, når man allerhelst vil give sig selv lov og tid til at falde sammen og sørge over kærestens død?
Det er ikke nemt for Lindsay Boxer, men hun har heldigvis sine veninder, som samles og hjælper hinanden, når det er nødvendigt. De er alle i lignende brancher: én er journalist, én retsmediciner og én offentlig anklager. Vi har mødt de fire veninder før, nemlig i romanen "Første offer".
Denne roman indledes med et skyderi ind i en gruppe sorte småpiger fra det lokale kirkekor. Kun den yngste af pigerne dræbes. Omtrent samtidig findes en gammel sort kvinde hængt. Ved første øjekast ser de to sager ikke ud til at have forbindelse med hinanden, men Lindsay opdager et tegn, som optræder begge gange, og hun og veninderne indser, at mordene alligevel er forbundne.
Handlingen tager fart. Mordene og angrebene bliver flere og skrækkeligere, og samtidig dukker Lindsays far op efter mere end tyve års fravær. Lindsay er lettet og glad over at have fundet sin far igen, men læseren får en mistanke om, at han måske har noget med sagen at gøre. Er han morderen? Lokker han Lindsay i en fælde?
Lindsay og veninderne løser gåden, men først efter en fatal fejltagelse. Et smart træk fra forfatterens side, for læseren bliver holdt i spænding til det sidste.
Romanen er en hårdtslående amerikansk krimi; den vil egne sig godt til at blive filmatiseret. Der er masser af blod og biljagter, og alligevel har den noget mere: Forfatteren er ikke mild mod romanens mænd, de fleste er fraværende og svigter børn, koner, familier. Er det så en femi-krimi? Nej, det er den ikke, det er tydeligt, at forfatteren er mand; det tyder den kyniske, hårdtslående stil på.
Det er en god krimi, som opfylder kravene om elementær spænding - i så høj grad, at man nogle gange sidder næsten åndeløs.
Oversat af Jan Pock-Steen. Lademann, 2003. 255 sider. Kr. 229,-
Kommentarer