Analfabeten der kunne regne af Jonas Jonasson

En ret usædvanlig ung kvinde sætter verden i et nyt lys i kampen for retfærdighed. Ikke mindst for at slippe af med en belastende atombombe.

Nombeko starter allerede som syv-årig, med at være latrintømmer i en forstad til Soweto, Sydafrika. Hun har mere eller mindre mistet sine forældre og må kæmpe for at holde sig oven vande. Hun finder dog ud af, at hun kan regne, får senere lært at læse og tale flere sprog, så helt almindelig er Nombeko ikke. Da hun som straf for at blive kørt ned af en bil sættes i husarrest i syv år uden mulighed for at blive frigivet, lærer hun en masse om atomkraft. Denne viden videregiver hun til forsvarschefen, som intet forstår. Alligevel er det medvirkende til, at hun kommer langt væk fra Soweto, dog med en atombombe i bagagen.

Sideløbende med dette foregår en anden historie i Sverige, hvor Ingmar, som hader monarkiet, drømmer om at få kongen afsat. Han kæmper også sin egen kamp, men da han endelig bliver far til sønnerne Holger og Holger, bliver især den ene grebet af kampen. Og på mærkelig vis flettes de to historier ind i hinanden, men at få alt til at klappe er ikke helt nemt. Romanen er sjov og underholdende. Den er på mange måder godt dækket ind omkring, hvad der er foregået i verden i den periode, romanen udspiller sig over, men ellers er det vist mest svindel og humbug. Alligevel giver den et frisk pust, fordi den netop er så urealistisk.

Vi følger Nombekos udvikling fra barn til voksen og får rigtig fin indsigt i hendes liv og følelsesliv. De øvrige personer er meget forskellige og nogle ret finurlige personligheder. Jonasson skriver meget billedrigt og er god til at sætte tingene på spidsen. Han bruger mange sjove formuleringer, man er i hvert fald ikke i tvivl om, hvem de dumme er, selvom de alle bliver udstillet på et eller andet plan, enten i form af deres ageren eller deres udseende. Desværre må jeg afslutningsvis sige, at der er så mange episoder og personer, at man mister overblikket undervejs. Det er samtidig en roman, som griber fat i en masse ting uden at få det fulgt helt til dørs.