Anmeldelse
Aminas første dag af Paul Leer-Salvesen
- Log ind for at skrive kommentarer
Særdeles smuk og velfortalt billedbog om, hvor svært det er at være flygtning og skulle starte et helt nyt liv, når alt er nyt og fremmed. En aktuel og vedkommende historie fortalt i børnehøjde.
"Vi ligner fugle, der har mistet deres rede". Sådan siger Aminas mor, da familien må flygte fra hjemlandet på grund af krig. Nu er dagen kommet, hvor Amina skal begynde i børnehave i Danmark, og hun er meget bange.
Da Amina står udenfor børnehaven, ser hun en syg lille fugl, som hun vil hjælpe, og hun er nødt til at tage den med ind i børnehaven. Inde i børnehaven synes hun, der er både grimt og lugter. Hun møder pædagogen Camilla og alle børnene. Amina er med til at lege sammen med de andre børn, spise madpakker og læse historier. Efterhånden føles det bedre at være i børnehave, især fordi den lille fugl er med hende i en lille kasse, som Camilla har sørget for. Da dagen er slut, og Amina går ud på trappen, flyver den lille fugl pludselig ud af kassen og op mod himlen.
Forfatter og teolog Paul Leer-Salvesen har skrevet en virkelig smuk og stærk fortælling om at være flygtning og skulle integreres i et nyt land, hvor alt er anderledes og skræmmende. Bogen har en meget fin børnevinkel, og Aminas store undrende øjne stiller bekymrede spørgsmål om alt det nye. De smukke illustrationer af Oscar Jansen er holdt i brune nuancer og understreger Aminas følelsesmæssige op- og nedture, og jo bedre Amina får det, jo flere farver bliver der brugt på siderne. Den lille fugl er et virkelig fint symbol på de bekymringer, Amina har, indtil hun bliver tryg og tør sprede sine vinger.

Kommentarer