Anmeldelse
Alle var der af Lauren Weisberger
- Log ind for at skrive kommentarer
Glimmer og glamour på Manhattan, som vi kender det fra Sex and the city……og så lige tilsat en knivspids økologi.
Bette Robinson er ikke lige prototypen på en glamourøs New Yorker babe i høje stiletter. Hun arbejder som finansrådgiver, har ingen sans for mode og kommer fra et økohjem i Poughkeepsie som enebarn af fodformede hippieforældre.
I New York er hun dog kommet under indflydelse af sin onkel Will, anerkendt klummeskribent og bøsse med sikker smag inden for alt. Han sørger for at skaffe hende et job som festarrangør ved Kelly & Co., og så starter festen for alvor i Bettes liv.
Hun bliver suget ind i jetsetternes vilde liv, ender i sladderspalterne og bliver kædet sammen med Philip Weston, den mest eftertragtede og hotte singlefyr p.t. Men ikke alt er som det ser ud på overfladen, og Bette får nytte af sin medfødte sunde fornuft. Det begynder dog at blive svært at kombinere det overfladiske festliv og nye kolleger med gamle venner, familie og almindelige fornuftige værdier som ærlighed, loyalitet og mådehold.
Lauren Weisberger ved garanteret, hvad hun taler om. Hun slynger om sig med kendisnavne, som man kender fra virkelighedens sladder, og jeg er ikke i tvivl om, at tingene rent faktisk foregår på den måde hun beskriver. Alle de uskrevne regler man skal rette sig efter, afhængigheden af flere fester, sig selv i sladderspalterne og ikke mindst stofferne.
Der er en rammende beskrivelse af en flytur, hvor de ombordværende bliver enige om at tage sig en lur:
”Jeg vi gerne have et par valium,” sagde Leo.
”Diazepam til mig.”
”Har I noget Zolpidem? Hvis jeg får to og en drink, så skal jeg nok klare mig.”
”Hvad med Petidin? Har du noget af det?”
Alle ventede tålmodigt, til det blev deres tur, mens Elisa gik rundt i kabinen og forsynede hver enkelt med netop det, de skulle bruge…”
Hvis man er til den gængse chick lit som Marian Keyes, Sophie Kinsella og Jennifer Weiner, så går man ikke forkert i byen med denne underholdende sag. Den har det der skal til, en kærlighedssøgende heltinde, et par giftige slanger, en drømmemand, grimme mænd, fester, champagne, stoffer, glimmer og glitter.
Og det er jo ikke så ringe endda!

Kommentarer