Anmeldelse
Albions datter af Ilka Tampke
- Log ind for at skrive kommentarer
Den britiske jernalder og romerske invasion er baggrunden for en mageløs fortælling om religion, naturfilosofi, druider og kærlighed.
Australske Ilka Tampke debuterer med denne fantastiske og på mange områder helt unikke fortælling. Hele stemningen og ånden i bogen minder om legenderne om kong Arthur og især Marion Zimmer Bradleys store værk ’Tågerne omkring Avalon’. Desuden er der mange lighedspunkter med ’Hulebjørnens klan’ og lignende romaner. Det samlede resultat er en helt speciel og voldsomt fascinerende historisk fantasy.
Historien foregår i det første århundrede efter Kristus i Albion, som er det græske navn for England.
Ailia er hittebarn og uden familie og skind (Totemdyr). Uden skind tilhører man automatisk den laveste del af samfundet. Alia opfostres dog af landsbyens Madmor og medicinkyndige og trods sin ringe samfundsstatus, får hun en god opvækst. Ailia er både kvik og nysgerrig, og som ung kvinde får både landsbyens kvindelige høvding og druide øjne op for, at hun er helt speciel. Selvom hun er uden skind, får hun lov til at studere på Mødrenes mystiske ø, og på øen lærer Ailia om gudernes verden og om at forudse fremtiden. Aila synes, at skulle få en afgørende rolle i den truende invasion fra det mægtige romerske imperium.
Historien om Ailia forsøger at beskrive, hvordan livet kunne have været for små 2000 år siden, og forfatteren har på imponerende vis skabt sit helt eget medrivende univers. Der ligger en omfattende research bag romanserien, og historien omfatter både krig og kærlighed, magi og kvindemagt, holistisk naturtilbedelse og det simple liv i pagt med naturen sat op imod det kyniske og magtbegærlige romerske rige.
Forfatteren tager sig god tid til sin historie, og det fungerer fint, at Ailia kun langsomt opdager sine evner og sin fremtidige rolle i begivenhederne. Hovedindtrykket er eminent god underholdning, og især er beskrivelserne af Ailias spirituelle oplevelser i åndernes verden. Det er måske ikke stor kunst, men det er farvestrålende og god underholdning tilsat en passende blanding af både romantik og idyl. Forfatteren skriver p.t. på en fortsættelse.
- Log ind for at skrive kommentarer
Den britiske jernalder og romerske invasion er baggrunden for en mageløs fortælling om religion, naturfilosofi, druider og kærlighed.
Australske Ilka Tampke debuterer med denne fantastiske og på mange områder helt unikke fortælling. Hele stemningen og ånden i bogen minder om legenderne om kong Arthur og især Marion Zimmer Bradleys store værk ’Tågerne omkring Avalon’. Desuden er der mange lighedspunkter med ’Hulebjørnens klan’ og lignende romaner. Det samlede resultat er en helt speciel og voldsomt fascinerende historisk fantasy.
Historien foregår i det første århundrede efter Kristus i Albion, som er det græske navn for England.
Ailia er hittebarn og uden familie og skind (Totemdyr). Uden skind tilhører man automatisk den laveste del af samfundet. Alia opfostres dog af landsbyens Madmor og medicinkyndige og trods sin ringe samfundsstatus, får hun en god opvækst. Ailia er både kvik og nysgerrig, og som ung kvinde får både landsbyens kvindelige høvding og druide øjne op for, at hun er helt speciel. Selvom hun er uden skind, får hun lov til at studere på Mødrenes mystiske ø, og på øen lærer Ailia om gudernes verden og om at forudse fremtiden. Aila synes, at skulle få en afgørende rolle i den truende invasion fra det mægtige romerske imperium.
Historien om Ailia forsøger at beskrive, hvordan livet kunne have været for små 2000 år siden, og forfatteren har på imponerende vis skabt sit helt eget medrivende univers. Der ligger en omfattende research bag romanserien, og historien omfatter både krig og kærlighed, magi og kvindemagt, holistisk naturtilbedelse og det simple liv i pagt med naturen sat op imod det kyniske og magtbegærlige romerske rige.
Forfatteren tager sig god tid til sin historie, og det fungerer fint, at Ailia kun langsomt opdager sine evner og sin fremtidige rolle i begivenhederne. Hovedindtrykket er eminent god underholdning, og især er beskrivelserne af Ailias spirituelle oplevelser i åndernes verden. Det er måske ikke stor kunst, men det er farvestrålende og god underholdning tilsat en passende blanding af både romantik og idyl. Forfatteren skriver p.t. på en fortsættelse.
Kommentarer