Anmeldelse
Al den luft, der omgiver os af Tom Malmquist
i Tom Malmquist anden roman krydses det autobiografiske med true crime. Læseren efterlades i en melankolsk erkendelse af, hvor skrøbeligt livet er.
Tom Malmquist bragede igennem med sin debutroman I hvert øjeblik er vi stadig i live i 2016, som indbragte ham en nominering til Nordisk Råds litteraturpris. Den svære to’er, som tidsmæssigt befinder sig både før og efter debutromanen, er ligeledes autobiografisk og kobler en mordgåde fra Toms barndom på en beretning om ensomhed, maskuline relationer og selvmord. Er du til gribende og melankolsk læsning, er du landet på rette sted.
Jeg har til dato aldrig fældet så mange tårer over en roman som over Tom Malmquists hjerteknusende debutroman om på samme tid at blive far og overvære sin kæreste dø af akut leukæmi. Derfor har mine forventninger også været høje til hans anden roman, som han begyndte at skrive på allerede flere år før kæresten døde, og derfor optræder hun også glimtvis i denne roman.
Da Tom er i gang med at finde noget porcelæn til en fest i forældrenes loftsrum, finder han det pænt pakket ind i en gammel avisartikel om et uopklaret mord fra hans barndom. I 1991 blev Mikael K fra postvæsenet fundet nøgen, skamferet og myrdet i en grotte i Huddinge. Det var i det nabolag, hvor Tom voksede op. Fundet af avisartiklen sætter gang i erindringerne om barndommen, og Tom sætter sig for at grave i sagen, som aldrig er blevet opklaret.
Tom begynder at gennemtrævle sagsakter og vidneberetninger, opsøger steder med forbindelse til Mikael K. og snakker med vidner og Mikaels bekendte fra dengang. Der begynder at tegne sig et billede af et offer, som var en enspænder, socialt akavet og flirtede med selvmord. Toms romanprojekt om mordet bliver ikke færdigt, da livet i mellemtiden spænder ben. Han mister sin kæreste, bliver far til en datter og mister også sin far fire måneder senere. Fire år går der, før Tom genoptager sagen og sin roman. Tom kan ikke slippe denne fremmede Mikael K’s skæbne, måske fordi han kan identificere sig med Mikael K’s ensomhed og selvmordstanker fra sine egne teenageår.
Farens død sætter gang i erindringer om barndommen og relationen til faren, som var en kendt tv-sportschef, der drak for meget og ikke just var en omsorgsfuld far: ”Jeg vil kysse hans bryst lige så meget, som jeg vil gemme mig i hans favn, men han holder mig tilbage, tager fat om mine skuldre og skubber mig væk”. Et andet sted kigger Tom i en digtsamling, den eneste bog han har fået af sin far, og mindes, hvordan han gjorde sig umage med at efterligne farens håndskrift, så det ville se ud, som om det var faren, der havde skrevet dedikationen til ham. Av.
Hvor debutromanen er lige på og barsk i sine beskrivelser af livets begyndelse, afslutning og sorgen, er denne læseoplevelse anderledes. Den sniger sig ind på læseren, og man efterlades i en melankolsk erkendelse af, hvor skrøbeligt livet er. Romanen har sine mest rørende øjeblikke i de scener, hvor Tom længes efter sin far, og når han reflekterer over sin egen faderrolle: ”Med øret mod den lille brystkasse tænker jeg, at jeg lever, som om jeg har arvet jorden efter min rygende og drikfældige far, når jeg burde leve, som om jeg låner den af min datter.”
Det er et interessant, men også lidt mærkeligt, genremix, Tom Malmquist har sat i søen. True Crime delen fylder en del, og man kan godt løbe lidt sur i sagsakter og vidneberetninger, der fylder en stor del af romanen. Men alligevel kan man ikke lade være med at læse videre, for man vil så gerne blive klogere på, hvad det er med denne Mikael K, som fascinerer Tom så voldsomt og finde ud, om Tom finder svaret på mordgåden. Men mest af alt er Tom i sig selv bare et meget empatisk og reflekteret menneske, som man gerne vil være i selskab med: ”Jeg værger mig mod selvmedlidenhed. Det er ikke sentimentalitet, jeg tilsigter. Det er hverdagens skrøbelighed, jeg mener. Den skrøbelighed, der bliver ens eneste sandhed, når man elsker nogen hele livet”.
For det fulde udbytte af denne roman, er det en god ide at kaste sig over Tom Malmquists første roman forinden.
i Tom Malmquist anden roman krydses det autobiografiske med true crime. Læseren efterlades i en melankolsk erkendelse af, hvor skrøbeligt livet er.
Tom Malmquist bragede igennem med sin debutroman I hvert øjeblik er vi stadig i live i 2016, som indbragte ham en nominering til Nordisk Råds litteraturpris. Den svære to’er, som tidsmæssigt befinder sig både før og efter debutromanen, er ligeledes autobiografisk og kobler en mordgåde fra Toms barndom på en beretning om ensomhed, maskuline relationer og selvmord. Er du til gribende og melankolsk læsning, er du landet på rette sted.
Jeg har til dato aldrig fældet så mange tårer over en roman som over Tom Malmquists hjerteknusende debutroman om på samme tid at blive far og overvære sin kæreste dø af akut leukæmi. Derfor har mine forventninger også været høje til hans anden roman, som han begyndte at skrive på allerede flere år før kæresten døde, og derfor optræder hun også glimtvis i denne roman.
Da Tom er i gang med at finde noget porcelæn til en fest i forældrenes loftsrum, finder han det pænt pakket ind i en gammel avisartikel om et uopklaret mord fra hans barndom. I 1991 blev Mikael K fra postvæsenet fundet nøgen, skamferet og myrdet i en grotte i Huddinge. Det var i det nabolag, hvor Tom voksede op. Fundet af avisartiklen sætter gang i erindringerne om barndommen, og Tom sætter sig for at grave i sagen, som aldrig er blevet opklaret.
Tom begynder at gennemtrævle sagsakter og vidneberetninger, opsøger steder med forbindelse til Mikael K. og snakker med vidner og Mikaels bekendte fra dengang. Der begynder at tegne sig et billede af et offer, som var en enspænder, socialt akavet og flirtede med selvmord. Toms romanprojekt om mordet bliver ikke færdigt, da livet i mellemtiden spænder ben. Han mister sin kæreste, bliver far til en datter og mister også sin far fire måneder senere. Fire år går der, før Tom genoptager sagen og sin roman. Tom kan ikke slippe denne fremmede Mikael K’s skæbne, måske fordi han kan identificere sig med Mikael K’s ensomhed og selvmordstanker fra sine egne teenageår.
Farens død sætter gang i erindringer om barndommen og relationen til faren, som var en kendt tv-sportschef, der drak for meget og ikke just var en omsorgsfuld far: ”Jeg vil kysse hans bryst lige så meget, som jeg vil gemme mig i hans favn, men han holder mig tilbage, tager fat om mine skuldre og skubber mig væk”. Et andet sted kigger Tom i en digtsamling, den eneste bog han har fået af sin far, og mindes, hvordan han gjorde sig umage med at efterligne farens håndskrift, så det ville se ud, som om det var faren, der havde skrevet dedikationen til ham. Av.
Hvor debutromanen er lige på og barsk i sine beskrivelser af livets begyndelse, afslutning og sorgen, er denne læseoplevelse anderledes. Den sniger sig ind på læseren, og man efterlades i en melankolsk erkendelse af, hvor skrøbeligt livet er. Romanen har sine mest rørende øjeblikke i de scener, hvor Tom længes efter sin far, og når han reflekterer over sin egen faderrolle: ”Med øret mod den lille brystkasse tænker jeg, at jeg lever, som om jeg har arvet jorden efter min rygende og drikfældige far, når jeg burde leve, som om jeg låner den af min datter.”
Det er et interessant, men også lidt mærkeligt, genremix, Tom Malmquist har sat i søen. True Crime delen fylder en del, og man kan godt løbe lidt sur i sagsakter og vidneberetninger, der fylder en stor del af romanen. Men alligevel kan man ikke lade være med at læse videre, for man vil så gerne blive klogere på, hvad det er med denne Mikael K, som fascinerer Tom så voldsomt og finde ud, om Tom finder svaret på mordgåden. Men mest af alt er Tom i sig selv bare et meget empatisk og reflekteret menneske, som man gerne vil være i selskab med: ”Jeg værger mig mod selvmedlidenhed. Det er ikke sentimentalitet, jeg tilsigter. Det er hverdagens skrøbelighed, jeg mener. Den skrøbelighed, der bliver ens eneste sandhed, når man elsker nogen hele livet”.
For det fulde udbytte af denne roman, er det en god ide at kaste sig over Tom Malmquists første roman forinden.
Kommentarer