Anmeldelse
Aktstykker af Ane-Marie Kjeldberg
- Log ind for at skrive kommentarer
En perle af en erotisk og sanselig bog, som varmt anbefales til både mænd og kvinder.
Vi befinder os midt i en bølge af erotisk litteratur, som trilogien Fifty shades of Grey var lidt af en murbrækker for. Hovedparten af den nyere erotiske litteratur er skrevet af kvinder, og mange af dem afslører en livlig fantasi, ofte i en meget avanceret retning. Jeg synes ikke, at ret meget af det er særlig interessant. Hvis man synes, at det er for meget af det gode med bondage og hemmelige selskaber, er der god grund til at læse Ane-Marie Kjeldbergs Aktstykker, som er udkommet som e-bog.
Bogen består af elleve fortællinger, og mellem hver fortælling er der en ganske kort, ikke-erotisk tekst med hverdagssituationer eller drømmeagtige sekvenser. Fortællingerne spænder vidt fra en purung gymnasiepiges fascination af en noget ældre forfatter over teenageres famlende forsøg til voksenlivets mindst lige så spændende, pirrende og - i nogle tilfælde - forbudte oplevelser. Der er også historien om en kvindes flirt med naboen, og en mailkorrespondance mellem to forfattere er en helt speciel historie med en overraskende slutning. Det hele er, naturligvis, skrevet ud fra en kvindelig synsvinkel og med en kvindes erfaringer, men det betyder ikke, at bogen kun er for kvinder. Mænd må også meget gerne være med her, og der er også udbytte at hente for dem.
En af de helt store kvaliteter ved denne lille bog er forfatterens evne til at beskrive sansninger og stemninger på en meget indirekte måde. Beskrivelserne af selve seksualakterne spænder fra det indirekte antydede til det mere direkte beskrivende. Ane-Marie Kjeldberg mestrer både det underspillede og det direkte, men det bliver dog aldrig hverken plat eller lummert. Jeg vil gætte på, at de fleste læsere vil kunne genkende mindst én af situationerne fra deres eget liv. Forfatteren afslører en stor indsigt i den menneskelige psykologi, også når det gælder det seksuelle.
For den, som værdsætter sanseligheden i sit elskovsliv, er denne bog en perle, som jeg varmt kan anbefale til både mænd og kvinder.

Kommentarer