Anmeldelse
Aftenens ubehag
Modtageren af den internationale Bookerpris 2020 er en uafrystelig, stemningsmættet roman om en families sorg og barndommens tanker om liv og død.
’Aftenens ubehag’ er en rå og rørende roman om de mørke afkroge af barnets forestillingsverden. Fortælleren er 10-årige Jas, der står alene med sine forestillinger om død, krop, skyld og Gud, mens hendes forældre forsvinder ind i en ubærlig sorg. Romanen er mesterligt velskrevet og uforglemmeligt ubehagelig, sat i en effektfuld, dyster og indelukket atmosfære.
Jas’ storebror falder i romanens begyndelse gennem isen og drukner. Da der er strenge regler for anstændig opførsel i den stærkt troende reformerte landbrugsfamilie, medfører det efterfølgende et uudtalt forbud mod at tale om ulykken. Familien er enormt hæmmede og ude af stand til at håndtere sorgen, og gården bliver et mere og mere klaustrofobisk sted, mens hemmelighederne ophober sig.
Jas må selv bære på den hemmelighed, at hun aftenen før ulykken bad Gud om at tage hendes storebror mod at skåne hendes kanin, som hun frygtede, at faren ville slagte til julemiddagen. Da storebroren rent faktisk døde næste dag, er hun således overbevist om, at mennesket har indflydelse på begivenheder, der synes tilfældige, og at alt har en årsag. Hun begynder at forestille sig alle mulige usandsynlige sammenhænge: Hun tør for eksempel ikke at gå på toilet, for hvis hun slipper noget ud af sin krop, kan hun samtidig slippe døden ind. Hun gemmer sig for døden bag sin røde jakke, et skjold, som hun aldrig tager af, mens hun har for vane at holde vejret for ikke at trække sygdomsbakterier med ind. Ingen i familien ser hendes dybe angst, men hun observerer dem alle og ser, hvordan sorgen gør alle i familien mere brutale overfor hinanden.
Marieke Lucas Rijneveld skriver fuldstændigt nådesløst om verden set igennem øjnene på et barn, der skal forsøge at forstå døden alene. Romanen knuste mit hjerte gentagne gange, men selvom den skildrer en usædvanlig situation, forundres jeg over, hvor meget jeg alligevel kan genkende fra min egen barndoms forestillinger. Det er skræmmende at være barn; verden er stor og ubegribelig, voksne gør bizarre ting, og kroppen er et mærkeligt hylster. Romanen er uafrystelig, fordi Rijneveld er så god til at skrive en helt særlig, mørk stemning frem. Der er en klam, fedtet fornemmelse ved alting, som om sorgen lægger sig som en hinde over gården, ligesom den lunkne, rå komælks øverste gullige lag af fløde, som familien drikker hver morgen.
’Aftenens ubehag’ er Rijnevelds debutroman, som forfatteren modtog den prestigefyldte internationale Bookerpris for i 2020 som den yngste forfatter – og første hollandske forfatter – nogensinde. Rijneveld bliver betragtet som et af Hollands største og vigtigste forfattertalenter disse år, og det er da også en imponerende original stemme, der stråler ud af denne roman.
Modtageren af den internationale Bookerpris 2020 er en uafrystelig, stemningsmættet roman om en families sorg og barndommens tanker om liv og død.
’Aftenens ubehag’ er en rå og rørende roman om de mørke afkroge af barnets forestillingsverden. Fortælleren er 10-årige Jas, der står alene med sine forestillinger om død, krop, skyld og Gud, mens hendes forældre forsvinder ind i en ubærlig sorg. Romanen er mesterligt velskrevet og uforglemmeligt ubehagelig, sat i en effektfuld, dyster og indelukket atmosfære.
Jas’ storebror falder i romanens begyndelse gennem isen og drukner. Da der er strenge regler for anstændig opførsel i den stærkt troende reformerte landbrugsfamilie, medfører det efterfølgende et uudtalt forbud mod at tale om ulykken. Familien er enormt hæmmede og ude af stand til at håndtere sorgen, og gården bliver et mere og mere klaustrofobisk sted, mens hemmelighederne ophober sig.
Jas må selv bære på den hemmelighed, at hun aftenen før ulykken bad Gud om at tage hendes storebror mod at skåne hendes kanin, som hun frygtede, at faren ville slagte til julemiddagen. Da storebroren rent faktisk døde næste dag, er hun således overbevist om, at mennesket har indflydelse på begivenheder, der synes tilfældige, og at alt har en årsag. Hun begynder at forestille sig alle mulige usandsynlige sammenhænge: Hun tør for eksempel ikke at gå på toilet, for hvis hun slipper noget ud af sin krop, kan hun samtidig slippe døden ind. Hun gemmer sig for døden bag sin røde jakke, et skjold, som hun aldrig tager af, mens hun har for vane at holde vejret for ikke at trække sygdomsbakterier med ind. Ingen i familien ser hendes dybe angst, men hun observerer dem alle og ser, hvordan sorgen gør alle i familien mere brutale overfor hinanden.
Marieke Lucas Rijneveld skriver fuldstændigt nådesløst om verden set igennem øjnene på et barn, der skal forsøge at forstå døden alene. Romanen knuste mit hjerte gentagne gange, men selvom den skildrer en usædvanlig situation, forundres jeg over, hvor meget jeg alligevel kan genkende fra min egen barndoms forestillinger. Det er skræmmende at være barn; verden er stor og ubegribelig, voksne gør bizarre ting, og kroppen er et mærkeligt hylster. Romanen er uafrystelig, fordi Rijneveld er så god til at skrive en helt særlig, mørk stemning frem. Der er en klam, fedtet fornemmelse ved alting, som om sorgen lægger sig som en hinde over gården, ligesom den lunkne, rå komælks øverste gullige lag af fløde, som familien drikker hver morgen.
’Aftenens ubehag’ er Rijnevelds debutroman, som forfatteren modtog den prestigefyldte internationale Bookerpris for i 2020 som den yngste forfatter – og første hollandske forfatter – nogensinde. Rijneveld bliver betragtet som et af Hollands største og vigtigste forfattertalenter disse år, og det er da også en imponerende original stemme, der stråler ud af denne roman.
Kommentarer