Anmeldelse
Adams arv
Langsom og gammeldags roman ender trods en fængende begyndelse som en flad læseoplevelse.
Ursula Madsen, der bor i København på samme matrikel som sin eksmand, arbejder som forsvarsadvokat og underviser. Hun har netop afsluttet en sag, som ikke er endt som ønsket, og hendes klient er røget i fængsel. Ursula sørger for, at han får udgang, så han kan komme hjem til sin datters fødselsdag, men dagen ender tragisk, og Ursula fornemmer, at noget ikke stemmer.
I Gammel Rye ligger Ursulas barndomsven og første kærlighed, Adam, for døden efter et fald ud over en trappe. Ursula hidkaldes til herregården efter Adams ønske. En kuvert med hendes navn på er dukket op, og familien er nysgerrige på, hvad Adam mon vil Ursula efter så mange år.
Kuverten leder Ursula på sporet af en familiehemmelighed, som Adam har holdt skjult i Tyskland. Samtidig vikles hun ind i Adams families konflikter med hinanden, og da ingen ved, hvem der står til at arve herregården efter Adam, lurer stridigheder under overfladen. Ursula opdager en sammenhæng mellem hendes netop afsluttede sag og Adams hemmelighed, men har hun mon regnet alle detaljer rigtigt ud?
'Adams arv' er nøjagtig det, den giver sig ud for at være – en mysterieroman. Selvom plottet til at begynde med minder om krimigenren, bliver det hurtigt tydeligt, at i denne fortælling er der ikke mange kriminalbetjente og retsmedicinere – og de få, der er, virker nærmest uduelige.
Omdrejningspunktet for historien er hovedpersonen Ursula Madsen og hendes fortid. Ursula er en stærk kvinde, der ved, hvad hun vil. Men hun optræder usympatisk og udnytter andre mennesker til at opnå det, hun ønsker. Som læser er det ofte rart med en hovedkarakter, man kan holde med, men sådan en karakter er Ursula ikke.
Romanen fremstår meget gammeldags i sin fortællestil og minder både i tempo og sprog om en roman af Agatha Christie, og forfatteren henviser da også til Agatha Christies universer et par gange. Plottet er desværre alt for forudsigeligt og også noget utroværdigt. Der er simpelthen for mange ting, der pludselig går op eller får lov til ikke at have en konsekvens.
'Adams arv' er til læsere, der ønsker et ukompliceret plot og en langsom fortællestil uden de store udsving.
Langsom og gammeldags roman ender trods en fængende begyndelse som en flad læseoplevelse.
Ursula Madsen, der bor i København på samme matrikel som sin eksmand, arbejder som forsvarsadvokat og underviser. Hun har netop afsluttet en sag, som ikke er endt som ønsket, og hendes klient er røget i fængsel. Ursula sørger for, at han får udgang, så han kan komme hjem til sin datters fødselsdag, men dagen ender tragisk, og Ursula fornemmer, at noget ikke stemmer.
I Gammel Rye ligger Ursulas barndomsven og første kærlighed, Adam, for døden efter et fald ud over en trappe. Ursula hidkaldes til herregården efter Adams ønske. En kuvert med hendes navn på er dukket op, og familien er nysgerrige på, hvad Adam mon vil Ursula efter så mange år.
Kuverten leder Ursula på sporet af en familiehemmelighed, som Adam har holdt skjult i Tyskland. Samtidig vikles hun ind i Adams families konflikter med hinanden, og da ingen ved, hvem der står til at arve herregården efter Adam, lurer stridigheder under overfladen. Ursula opdager en sammenhæng mellem hendes netop afsluttede sag og Adams hemmelighed, men har hun mon regnet alle detaljer rigtigt ud?
'Adams arv' er nøjagtig det, den giver sig ud for at være – en mysterieroman. Selvom plottet til at begynde med minder om krimigenren, bliver det hurtigt tydeligt, at i denne fortælling er der ikke mange kriminalbetjente og retsmedicinere – og de få, der er, virker nærmest uduelige.
Omdrejningspunktet for historien er hovedpersonen Ursula Madsen og hendes fortid. Ursula er en stærk kvinde, der ved, hvad hun vil. Men hun optræder usympatisk og udnytter andre mennesker til at opnå det, hun ønsker. Som læser er det ofte rart med en hovedkarakter, man kan holde med, men sådan en karakter er Ursula ikke.
Romanen fremstår meget gammeldags i sin fortællestil og minder både i tempo og sprog om en roman af Agatha Christie, og forfatteren henviser da også til Agatha Christies universer et par gange. Plottet er desværre alt for forudsigeligt og også noget utroværdigt. Der er simpelthen for mange ting, der pludselig går op eller får lov til ikke at have en konsekvens.
'Adams arv' er til læsere, der ønsker et ukompliceret plot og en langsom fortællestil uden de store udsving.
Kommentarer