Analyse
Valseværk
En dagbogslæsning af Tóroddur Poulsens 'Valseværk' af Carl-Emil Prehn Andersen
V. 8.-9. marts.
Sømandsjargon og jamrende enjambement. Poulsen trækker mig med ned under dækket på en fiskekutter eller er det noget mindre? Der er i hvert fald ikke plads til ham. Derfor bliver sætningerne ultrakorte, ofte kun ord, der hele tiden trækkes ned på næste linje, ned under vandet. Jeg begynder at kunne mærke noget efter første halvdel af den sorte saltvandsdigtsamling. Her opstår et alitterært gennembrud, ”banker / bolden / i nettet / blunder / som en // død”
Der findes ikke komma, punktum, eller versaler i den færøske sømands/litografs univers. Kun ord og tomt papir. Nede i kahytten er der ikke rart, her hader man hinanden, her er man sin egen værste fjende, når ikke de smukke kahytsjomfruer går igen og får de andre sømænd til at gå i hundene. Keyword: død. Husk det. Jeg forstår ikke noget og alligevel kan jeg ikke sove.
A. 12. marts
Hurtig gennemlæsning. Jeg bed mærke i det samme digt igen, hvis jeg bider mærke i det igen, skriver jeg om det. Derudover lavede jeg en del æselører, der hvor det gjorde indtryk. Det er noget af et værk, det er jo et valseværk, en kæmpe maskine, der knuser ting. Selvom værker med sine beskedne 83 sider synes småt, kan man godt slå sig på det: ”denne / udfordrende / vals i / mudderpølen / senere sad vi / i hestesko / og sprængtes / indvendig // da jeg var ti / var jeg tolv / men da jeg / var fjorten / var jeg tyve” og så videre lidt endnu. Her satte jeg et æseløre, og jeg ved ikke hvorfor. Det er noget med den barndom, der forsvandt. Det gør ondt at være Tóroddur, men hvorfor? Der lejes med dobbeltbetydningen, valse: danse, smukt, kreativt; valse: tromle, spole, fx på en skrivemaskine eller i en mølle. Kan knuse, men også skabe. Etymologien er den samme. Jeg er endnu ikke blevet knust i valseværket.
L. 15. marts
Det er min fødselsdag. Bed ikke mærke i det samme digt igen. Sorry. Jeg kunne ikke læse digte i dag.
S. 17. marts.
valseværk er en psykedelisk sejltur, der giver mindelser om Kaptajnerne Haddock og Ahab på syre, som dukker op og jager dig i dit værste mareridt. De fleste digte foregår på skibet. Her er jeget besætningsmedlem, som laver litografier i sin fritid. Når de andre sømænd kritiserer hans værker, få de igen, enten ved fysisk eller verbal vold. Det emmer af sved og tobak.
E. 18. marts
I løbet af værket forlader jeget sporadisk skibet, måske i tilbageblik, måske i feberdrømme, og det bliver det sjældent bedre af: ”det første / hun ville vide / inden hun flyttede ind / var om der var / mange fugle / i området // da hun / et halvt år senere / uden at meddele det / flyttede ud igen / var lejligheden / fyldt med / fuglefjer / og affald // i en køkkenskuffe / fandt viceværten / syv døde krageunger / og en mumificeret / kattekilling / og en solsort / som åbenbart / var blevet dyppet / i orange maling
Og man må bare sige: Godt hun flyttede.
V. 20. marts
Jeg genfandt digtet, jeg nævnte i anden læsning, digtet jeg ville nævne, hvis jeg bed mærke i det igen: ”jeg vil ikke / ligge her / i min køje / og drømme om / plastikhvaler / som spiser / mennesker / med maven / fuld af fisk / som har maven / fuld af / plastikhvaler
Præcis hvad det var, er med dette digt, ved jeg ikke. Måske babusjka-stilfiguren, måske miljøkritikken og det ironiske og selvdestruktive i menneskets forurening af naturen, her med plastikhvalen, en Cyborg-Moby Dick, som den ultimative hævner. For søgt?
Æ. 22. marts
Omslaget er et af Poulsens egne litografier, og man kan da godt forstå styrmanden, der siger ”hvis du / var en / plante / ville ingen / plukke dig”, men der er alligevel noget poetisk smukt over det kulsorte skib med dets hvide spejling i havet. En nordens jing og jang, hvor mørket dominerer.
R. 22. marts
Anden læsning på samme dag. Værket er så relativt kort, at man i virkeligheden kunne nå at læse det igennem flere gange på en dag – måske syv? Jeg kan kun magte to. Er det mig, der er forkert, eller Valseværk?
K. 24. marts
Valseværk er en hårdkogt, stoisk-deprimeret digtsamling, og den færøske digter udvider sit i forvejen stærke repertoire, med dette vilde værk, der nogle gange gav mig mareridt, andre gange blev frustrerende pligtlæsning. Da det ikke kan være et krav at læse et værk ni gange, må anbefalingen lyde, at man i hvert fald skal gennemlæse den et par gange, måske tre, hvorefter de små betydninger langsomt kommer op til overfladen: ”jeg er gennemsigtig / i denne proces / alting suges til mig / og forsvinder / og jeg må banke mere rust / i det nederste lastrum”
En dagbogslæsning af Tóroddur Poulsens 'Valseværk' af Carl-Emil Prehn Andersen
V. 8.-9. marts.
Sømandsjargon og jamrende enjambement. Poulsen trækker mig med ned under dækket på en fiskekutter eller er det noget mindre? Der er i hvert fald ikke plads til ham. Derfor bliver sætningerne ultrakorte, ofte kun ord, der hele tiden trækkes ned på næste linje, ned under vandet. Jeg begynder at kunne mærke noget efter første halvdel af den sorte saltvandsdigtsamling. Her opstår et alitterært gennembrud, ”banker / bolden / i nettet / blunder / som en // død”
Der findes ikke komma, punktum, eller versaler i den færøske sømands/litografs univers. Kun ord og tomt papir. Nede i kahytten er der ikke rart, her hader man hinanden, her er man sin egen værste fjende, når ikke de smukke kahytsjomfruer går igen og får de andre sømænd til at gå i hundene. Keyword: død. Husk det. Jeg forstår ikke noget og alligevel kan jeg ikke sove.
A. 12. marts
Hurtig gennemlæsning. Jeg bed mærke i det samme digt igen, hvis jeg bider mærke i det igen, skriver jeg om det. Derudover lavede jeg en del æselører, der hvor det gjorde indtryk. Det er noget af et værk, det er jo et valseværk, en kæmpe maskine, der knuser ting. Selvom værker med sine beskedne 83 sider synes småt, kan man godt slå sig på det: ”denne / udfordrende / vals i / mudderpølen / senere sad vi / i hestesko / og sprængtes / indvendig // da jeg var ti / var jeg tolv / men da jeg / var fjorten / var jeg tyve” og så videre lidt endnu. Her satte jeg et æseløre, og jeg ved ikke hvorfor. Det er noget med den barndom, der forsvandt. Det gør ondt at være Tóroddur, men hvorfor? Der lejes med dobbeltbetydningen, valse: danse, smukt, kreativt; valse: tromle, spole, fx på en skrivemaskine eller i en mølle. Kan knuse, men også skabe. Etymologien er den samme. Jeg er endnu ikke blevet knust i valseværket.
L. 15. marts
Det er min fødselsdag. Bed ikke mærke i det samme digt igen. Sorry. Jeg kunne ikke læse digte i dag.
S. 17. marts.
valseværk er en psykedelisk sejltur, der giver mindelser om Kaptajnerne Haddock og Ahab på syre, som dukker op og jager dig i dit værste mareridt. De fleste digte foregår på skibet. Her er jeget besætningsmedlem, som laver litografier i sin fritid. Når de andre sømænd kritiserer hans værker, få de igen, enten ved fysisk eller verbal vold. Det emmer af sved og tobak.
E. 18. marts
I løbet af værket forlader jeget sporadisk skibet, måske i tilbageblik, måske i feberdrømme, og det bliver det sjældent bedre af: ”det første / hun ville vide / inden hun flyttede ind / var om der var / mange fugle / i området // da hun / et halvt år senere / uden at meddele det / flyttede ud igen / var lejligheden / fyldt med / fuglefjer / og affald // i en køkkenskuffe / fandt viceværten / syv døde krageunger / og en mumificeret / kattekilling / og en solsort / som åbenbart / var blevet dyppet / i orange maling
Og man må bare sige: Godt hun flyttede.
V. 20. marts
Jeg genfandt digtet, jeg nævnte i anden læsning, digtet jeg ville nævne, hvis jeg bed mærke i det igen: ”jeg vil ikke / ligge her / i min køje / og drømme om / plastikhvaler / som spiser / mennesker / med maven / fuld af fisk / som har maven / fuld af / plastikhvaler
Præcis hvad det var, er med dette digt, ved jeg ikke. Måske babusjka-stilfiguren, måske miljøkritikken og det ironiske og selvdestruktive i menneskets forurening af naturen, her med plastikhvalen, en Cyborg-Moby Dick, som den ultimative hævner. For søgt?
Æ. 22. marts
Omslaget er et af Poulsens egne litografier, og man kan da godt forstå styrmanden, der siger ”hvis du / var en / plante / ville ingen / plukke dig”, men der er alligevel noget poetisk smukt over det kulsorte skib med dets hvide spejling i havet. En nordens jing og jang, hvor mørket dominerer.
R. 22. marts
Anden læsning på samme dag. Værket er så relativt kort, at man i virkeligheden kunne nå at læse det igennem flere gange på en dag – måske syv? Jeg kan kun magte to. Er det mig, der er forkert, eller Valseværk?
K. 24. marts
Valseværk er en hårdkogt, stoisk-deprimeret digtsamling, og den færøske digter udvider sit i forvejen stærke repertoire, med dette vilde værk, der nogle gange gav mig mareridt, andre gange blev frustrerende pligtlæsning. Da det ikke kan være et krav at læse et værk ni gange, må anbefalingen lyde, at man i hvert fald skal gennemlæse den et par gange, måske tre, hvorefter de små betydninger langsomt kommer op til overfladen: ”jeg er gennemsigtig / i denne proces / alting suges til mig / og forsvinder / og jeg må banke mere rust / i det nederste lastrum”
Kommentarer