I 'Livets hastighed' demonstrerer 20-årige Michael Strunge en sproglig virtuositet og iscenesætter sig selv som et nyt, strålende navn på den danske litterære scene.
Debutdigtsamlingen 'Livets hastighed' består af tre dele: 6 digte over temaet tid og rum, - en frise på 8 digte dedikeret til kæresten Angie (Inge Guldal) samt 21 digte skrevet gennem gymnasietiden. Digtene er båret frem af en voldsom trang til forandring:
Skifter hurtigt
til ny forklædning
- jeg behøver forandring
med livets hastighed
Skifter farve
anarkistisk kamæleon
- kaster masken
ændrer livsform
Skifter fart
jeg har brug for fartskift
- jeg ændrer mit liv
før det ændrer mig
Forandringerne hænger således sammen med eksistensvilkår og identitetsdannelse. Det er interessant at notere sig, med punkbevægelsens samtidige opblomstring in mente. Man fornemmer også i ovennævnte digt en fin sans for rytme og metrik igennem de korte verslinjer. Strunge bruger her ganske enkle midler, små forskydninger i sproget som illustrerer ønsket om forandringer. F.eks. arbejdet med vokalskifte i 2. strofe: i-a-æ-o-a-æ-i-o eller 3. strofes forvandling af ”skifter fart” til ”fartskift”. Det musikalske udtryk i poesien knyttes hos Strunge sammen med interessen for moderne rockmusik. Titlen 'Livets hastighed' er lånt fra David Bowie-sangen 'Speed of life'. Strunge indleder desuden bogen med et motto fra Bowie-nummeret 'Changes: Turn and face the strange' som dermed bliver en identitetsmarkør gennem digtsamlingen. For som David Bowie iscenesatte sig som den fiktive rum-superstjerne Ziggy Stardust, iscenesætter Michael Strunge sig selv som et visionært vidunderbarn der via sproget søger at skabe nye muligheder igennem ændringer, som det fremgår af digtet 'Det kommende':
"Vi er det nye folk/vore sjæle synger vi ud/så bedragernes og magthavernes middelmådighed/
vil briste i stykker og angst/Vi er den nye klarhed/vundet i kampen mod maskinerne/vi er den nye skaberkraft/der skaber skønhed og evighed/af ruinerne fra det gamle".
Der leges ligeledes med identiteter i digtet 'Vær min kamæleon', hvor legen bliver en kærlighedsakt mellem to elskende:
"Vi danner harmoniske kontraster/(når jeg er blå – vil du ikke være gul?)/der hele tiden changerer/i alle kombinationer af toner/og bliver musik/Din tunge spiller -/skræm mine identitetskriser og identiteter/der svirrer rundt om mig/og jeg vil skræmme dine!"
Hvis David Bowie er den ene inspirationskilde, er 1870’ernes franske ’enfant terrible’ Arthur Rimbaud den anden. Rimbauds brug af et voldsomt ekspressivt billedsprog og forestillingen om sproget som åndelig ’revolte’ præger også mange af digtene i 'Livets hastighed' (bl.a. førnævnte Det kommende). På den måde trækkes der i digtsamlingen ligeledes en linje tilbage til romantikken og symbolismen. I bedste universalromantiske og symbolistiske ånd er natten og universet da også hyppige metaforer i digtsamlingen, for i disse grænseløse og dunkle rum skærpes sanserne og de intense oplevelser folder sig for alvor ud for digter-jeg’et, bl.a i digtet 'Det…':
"Det pulserer/som blodet fra en supernovastjernes liv og død/suger til sig/i nye former af muligheders groen/under solen, vor egen stjerne/under nattens forløb med sole i sort/i titusindvis/
i nye farver/af muligheders indgydelse af håb for os/vi ser den i nat/de er nye som os/dukker op synker ned/som vor bevidstheds horisont/som blodets strøm/som havets strøm/som vibrerer i os".
'Livets hastighed' er en uhyre stil- og formbevidst digtsamling der på fornemmeste vis lader lige dele inspiration fra romantik og symbolisme og fra den moderne rockpoesi forenes i et metaformættet og dragende tekstunivers. Michael Strunge træder med 'Livets hastighed' markant ind på den danske litterære scene og gør det så stemningsfyldt, billedrigt og sprudlende at man som læser er nødt til at overgive sig og se det fremmede i øjnene med begejstring.
Kommentarer