Analyse
Nielsen, Hans-Jørgen - Fodboldenglen
Med Fodboldenglen skaffede Hans-Jørgen Nielsen sig en betydelig plads i den folkelige, danske litteratur. Bogen opnåede høje salgstal og flere betegnede den som 70’ernes generationsroman og en ægte dansk klassiker.
Indtil sit gennembrud havde Nielsen i højere grad været litterær bidragyder i et forum, hvor man værdsatte et mere eksperimenterende sprog, hvilket også gjaldt for hans lyrik. Sideløbende var han kendt som ivrig samfundsdebattør med sans for at afkode de samtidige strømninger både indenfor det politiske liv og i litteraturen.
Men hvad var med til at give 'Fodboldenglen' gennemslagskraft, så den i eftertiden, især det næste årti, blev noget nær en litterær kanon? Måske skyldtes det Nielsens sammenskrivning af det små i det store og det store i det små med udgangspunkt i to drenges opvækst og den påvirkning, de udsættes for af det omkringliggende samfund. Romanens opbygning med sideløbende fortællinger – fra det helt nære og personbundne til de store linjer i 70’ernes samfund med kvindefrigørelse og politiseringen generelt – medvirker til at afdække hvad de danske 70’ere var for en tid at være til stede i og gør det nærværende og identificerbart for den enkelte læser.
Ved romanens start gennemlever hovedpersonen, Frands, en større krise. Hans barndomsven Franke, en berømt fodboldspiller, har nogle måneder forinden begået selvmord efter at have slået kone og barn ihjel. Efterfølgende forsøger Frands at begå selvmord. Det mislykkes, og han indlægges på psykiatrisk afd. i nogen tid. Efter udskrivelsen opholder han sig hos sine forældre, hvorefter han på opfordring af en tidligere kollega flytter ud til dennes kollektiv. Omkring tidspunktet, hvor Franke begår selvmord, er Frands og hans kone, Katrin, flyttet fra hinanden, og hun har taget deres fælles barn, Alexander, med sig.
Handlingen starter et par måneder efter Frankes selvmord og Frands eget selvmordsforsøg. Han har fået en oversættelsesopgave, som han ikke rigtig kan komme i gang med. I stedet begynder han at nedskrive tanker og erindringer fra sin barndom på Amager med Franke. Sideløbende fortæller han om forholdet til sin ekskone Katrin og sit liv her og nu. De forskellige forløb nedskriver han i dagbogsform henvendt til sønnen Alexander, og de kommer derved til at tage form som en bekendelsesberetning.
I sin krise finder Frands ud af, at han ikke kan bruge sin tillærte intellektuelle tilgang til livet. Han kommer til kort med de begreber og den måde, han hidtil har grebet tilværelsen an på. Først da han så at sige tager forvirringen på sig og bevæger sig væk fra den intellektuelle analyserende tilgang, kan han forstå. Han må indledningsvis begribe sig selv og sin fortid ud fra umiddelbar registrering af, hvad der er sket, og først der kan han komme videre. I formidlingen til sønnen bliver de sansede registreringer udsat for bevidst refleksion, og først i mødet mellem fortid og nutid konstrueres fortælleren som et helt menneske.
Allerede i selve titlen 'Fodboldenglen' ligger en antydning af de modsætninger, som tematiseres romanen igennem, jf. sammenstillingen af det konkrete og det metafysiske. Denne modstilling og/eller sammenstilling føres i gennem på flere planer i selve romanen. Krop versus sjæl, overblik kontra kaos, kvindeunivers overfor mandeunivers, akademiske kredse kontra arbejderklassens miljøer. Modsætningerne bliver i de forskellige sideløbende fortællinger flettet ind i hinanden og genfortæller den gamle historie om, hvordan mennesket formes af både arv og miljø med forskellige resultater til følge.
Samlet spiller 'Fodboldenglen' med sit fokus på arv og miljø og hovedpersonens krise op til de tidligere store udviklingsromaner; om det så lykkes må være op til den enkelte læser.
Med Fodboldenglen skaffede Hans-Jørgen Nielsen sig en betydelig plads i den folkelige, danske litteratur. Bogen opnåede høje salgstal og flere betegnede den som 70’ernes generationsroman og en ægte dansk klassiker.
Indtil sit gennembrud havde Nielsen i højere grad været litterær bidragyder i et forum, hvor man værdsatte et mere eksperimenterende sprog, hvilket også gjaldt for hans lyrik. Sideløbende var han kendt som ivrig samfundsdebattør med sans for at afkode de samtidige strømninger både indenfor det politiske liv og i litteraturen.
Men hvad var med til at give 'Fodboldenglen' gennemslagskraft, så den i eftertiden, især det næste årti, blev noget nær en litterær kanon? Måske skyldtes det Nielsens sammenskrivning af det små i det store og det store i det små med udgangspunkt i to drenges opvækst og den påvirkning, de udsættes for af det omkringliggende samfund. Romanens opbygning med sideløbende fortællinger – fra det helt nære og personbundne til de store linjer i 70’ernes samfund med kvindefrigørelse og politiseringen generelt – medvirker til at afdække hvad de danske 70’ere var for en tid at være til stede i og gør det nærværende og identificerbart for den enkelte læser.
Ved romanens start gennemlever hovedpersonen, Frands, en større krise. Hans barndomsven Franke, en berømt fodboldspiller, har nogle måneder forinden begået selvmord efter at have slået kone og barn ihjel. Efterfølgende forsøger Frands at begå selvmord. Det mislykkes, og han indlægges på psykiatrisk afd. i nogen tid. Efter udskrivelsen opholder han sig hos sine forældre, hvorefter han på opfordring af en tidligere kollega flytter ud til dennes kollektiv. Omkring tidspunktet, hvor Franke begår selvmord, er Frands og hans kone, Katrin, flyttet fra hinanden, og hun har taget deres fælles barn, Alexander, med sig.
Handlingen starter et par måneder efter Frankes selvmord og Frands eget selvmordsforsøg. Han har fået en oversættelsesopgave, som han ikke rigtig kan komme i gang med. I stedet begynder han at nedskrive tanker og erindringer fra sin barndom på Amager med Franke. Sideløbende fortæller han om forholdet til sin ekskone Katrin og sit liv her og nu. De forskellige forløb nedskriver han i dagbogsform henvendt til sønnen Alexander, og de kommer derved til at tage form som en bekendelsesberetning.
I sin krise finder Frands ud af, at han ikke kan bruge sin tillærte intellektuelle tilgang til livet. Han kommer til kort med de begreber og den måde, han hidtil har grebet tilværelsen an på. Først da han så at sige tager forvirringen på sig og bevæger sig væk fra den intellektuelle analyserende tilgang, kan han forstå. Han må indledningsvis begribe sig selv og sin fortid ud fra umiddelbar registrering af, hvad der er sket, og først der kan han komme videre. I formidlingen til sønnen bliver de sansede registreringer udsat for bevidst refleksion, og først i mødet mellem fortid og nutid konstrueres fortælleren som et helt menneske.
Allerede i selve titlen 'Fodboldenglen' ligger en antydning af de modsætninger, som tematiseres romanen igennem, jf. sammenstillingen af det konkrete og det metafysiske. Denne modstilling og/eller sammenstilling føres i gennem på flere planer i selve romanen. Krop versus sjæl, overblik kontra kaos, kvindeunivers overfor mandeunivers, akademiske kredse kontra arbejderklassens miljøer. Modsætningerne bliver i de forskellige sideløbende fortællinger flettet ind i hinanden og genfortæller den gamle historie om, hvordan mennesket formes af både arv og miljø med forskellige resultater til følge.
Samlet spiller 'Fodboldenglen' med sit fokus på arv og miljø og hovedpersonens krise op til de tidligere store udviklingsromaner; om det så lykkes må være op til den enkelte læser.
Kommentarer