Analyse
Malinowski, Ivan - Kritik af Tavsheden
'Kritik af tavsheden', der udkom i 1974 er en af de vigtigste politiske digtsamlinger fra 70’erne og fasttømrer Ivan Malinowski som en digter med en skarp sans for sprog og samfund.
De vigtigste bøger i Ivan Malinowskis forfatterskab kan tælles på en hånd: gennembruddet kom med digtsamlingen 'Galgenfrist' (1958) - 'Romerske bassiner' (1963), 'Åbne digte' (1963) og 'Poetomatic' (1965) står som højdepunkter i de tidlige 1960’eres danske poesi og demonstrerer samtidig bredden i Malinowskis værk.
'Kritik af tavsheden' udkom 1. maj 1974 er en af de vigtigste politiske digtsamlinger fra 70’erne. Denne digtsamling viser Malinowski som en digter med en skarp sans for sprog og samfund. Han havde en politisk indsigt, som digtere sjældent besidder, og en sproglig forståelse, som politikere sjældent forstår. Titlen spiller på traditionen fra den tyske filosof Immanuel Kant, der skrev sine berømte ’kritikker’, Kritik af den rene fornuft, Kritik af den praktiske fornuft og Kritik af dømmekraften i slutningen af 1700-tallet; men trækker også på det kritiske læredigt, som kendes fra Bertolt Brechts forfatterskab. Titlen uddybes gennem et motto af Björn Håkanson: ”Den der ikke siger noget bliver selv/formuleret:/magten taler gennem hans/lukkede mund”.
Bogens forsideillustration, et pressefoto af en foroverbøjet bagbundet kineser, der formodentlig venter på at blive henrettet, taler sit tydelige sprog. Offentligheden skal gøres opmærksom på de forbrydelser og uretfærdigheder, der begås overalt i den såkaldt civiliserede verden. Kunsten bliver her brugt som et middel til at informere, provokere og anfægte læseren, men er lige så meget kritik som selvkritik.
Malinowski kritiserer forhold i samfundet, der kan forandres, hvis der er vilje til forandring. Magtforhold, ejendomsret, arbejdsdeling, hykleri, krig, menneskeskabt tvang og elendighed bliver kritiseret; men lige så ofte er kritikken vendt mod det enkelte individ, som bliver repræsenteret af digterjeget. Med andre ord: det er ikke nok at rette skytset mod abstrakte og fjerne begreber som ”herskerne”. Hvert individ har et ansvar og et medansvar, synes at være bogens centrale budskab.
Et afsnit på nitten digte består af kritik af sproget eller rettere sagt kritik af den måde, sproget bruges på af politikerne og medierne, som her i det superkorte digt nr. 5: ”'Ude i befolkningen siger de/ Hvorindefra?” eller digt nr. 19: ”Efter atten timers lytten/ Hører jeg daglig/ Éen sandhed i Danmarks Radio/ En dame siger:/ Nul nul og nul. Så/ Kan jeg sove”. Men indimellem disse oplagte emner for kritik udvides genren, når Malinowski kritiserer fænomener, der ikke er menneskeskabte, for eksempel naturens gang, som her i digtet 'Kritik af håbet': ”I dag, den nittende november/ Har haslen store knopper/ I syv graders frost. Det/ kan blive dens død”. Her ser vi en ironisk formulering af et af de store temaer hos Malinowski: betoningen af viljen til liv og skabelse.
Det stærkeste udtryk for livsviljen findes i slutningen af digtet 'Disjecta membra' fra 'Galgenfrist', der med rette er blevet en moderne klassiker: ”der er ingen løsning eller ligevægt/ der er ingen bolig på jorden// men dette splittede blod vil ikke dø/ og ukueligt er kødet der klynger sig til sit ben”. Ukuelig er også den menneskelige natur, som det lyder i digtet 'Kritik af fornuften': ”Overalt i verden er der små rum/ Hvor mennesker parrer sig, stædigt/ På trods af al fornuft”.
Om selve udgivelsen bør det også nævnes, at bogen er skrevet i hånden med blæk. Også Dan Turèll, der var en stor fan af Malinowski, brugte håndskrift og den tids supernye skriveredskab, filtpennen, i de produktive år fra 1969-74. Med offset-trykkemaskinen blev det muligt på billig måde direkte at reproducere skrevne manuskripter, samtidig med at hele produktionsprocessen kunne foregå hurtigere, og digtene kunne fremstå som aktuelle kommentarer til sin samtid.
Hvis man er træt af at få tørre fakta om, hvorledes mennesker opfattede livet dengang i 1970’erne, så kan 'Kritik af Tavsheden' bruges som et øjebliksbillede. Jeg mener, at det er en meget stor kvalitet, at dette værk kan bruges på så mange forskellige måder – selv hyggelæsning. Længden er desuden også meget overkommelig. Faktisk så forholder det sig sådan, at jo længere tid jeg bruger på 'Kritik af Tavsheden', des kortere tid føles som spildt.
'Kritik af tavsheden', der udkom i 1974 er en af de vigtigste politiske digtsamlinger fra 70’erne og fasttømrer Ivan Malinowski som en digter med en skarp sans for sprog og samfund.
De vigtigste bøger i Ivan Malinowskis forfatterskab kan tælles på en hånd: gennembruddet kom med digtsamlingen 'Galgenfrist' (1958) - 'Romerske bassiner' (1963), 'Åbne digte' (1963) og 'Poetomatic' (1965) står som højdepunkter i de tidlige 1960’eres danske poesi og demonstrerer samtidig bredden i Malinowskis værk.
'Kritik af tavsheden' udkom 1. maj 1974 er en af de vigtigste politiske digtsamlinger fra 70’erne. Denne digtsamling viser Malinowski som en digter med en skarp sans for sprog og samfund. Han havde en politisk indsigt, som digtere sjældent besidder, og en sproglig forståelse, som politikere sjældent forstår. Titlen spiller på traditionen fra den tyske filosof Immanuel Kant, der skrev sine berømte ’kritikker’, Kritik af den rene fornuft, Kritik af den praktiske fornuft og Kritik af dømmekraften i slutningen af 1700-tallet; men trækker også på det kritiske læredigt, som kendes fra Bertolt Brechts forfatterskab. Titlen uddybes gennem et motto af Björn Håkanson: ”Den der ikke siger noget bliver selv/formuleret:/magten taler gennem hans/lukkede mund”.
Bogens forsideillustration, et pressefoto af en foroverbøjet bagbundet kineser, der formodentlig venter på at blive henrettet, taler sit tydelige sprog. Offentligheden skal gøres opmærksom på de forbrydelser og uretfærdigheder, der begås overalt i den såkaldt civiliserede verden. Kunsten bliver her brugt som et middel til at informere, provokere og anfægte læseren, men er lige så meget kritik som selvkritik.
Malinowski kritiserer forhold i samfundet, der kan forandres, hvis der er vilje til forandring. Magtforhold, ejendomsret, arbejdsdeling, hykleri, krig, menneskeskabt tvang og elendighed bliver kritiseret; men lige så ofte er kritikken vendt mod det enkelte individ, som bliver repræsenteret af digterjeget. Med andre ord: det er ikke nok at rette skytset mod abstrakte og fjerne begreber som ”herskerne”. Hvert individ har et ansvar og et medansvar, synes at være bogens centrale budskab.
Et afsnit på nitten digte består af kritik af sproget eller rettere sagt kritik af den måde, sproget bruges på af politikerne og medierne, som her i det superkorte digt nr. 5: ”'Ude i befolkningen siger de/ Hvorindefra?” eller digt nr. 19: ”Efter atten timers lytten/ Hører jeg daglig/ Éen sandhed i Danmarks Radio/ En dame siger:/ Nul nul og nul. Så/ Kan jeg sove”. Men indimellem disse oplagte emner for kritik udvides genren, når Malinowski kritiserer fænomener, der ikke er menneskeskabte, for eksempel naturens gang, som her i digtet 'Kritik af håbet': ”I dag, den nittende november/ Har haslen store knopper/ I syv graders frost. Det/ kan blive dens død”. Her ser vi en ironisk formulering af et af de store temaer hos Malinowski: betoningen af viljen til liv og skabelse.
Det stærkeste udtryk for livsviljen findes i slutningen af digtet 'Disjecta membra' fra 'Galgenfrist', der med rette er blevet en moderne klassiker: ”der er ingen løsning eller ligevægt/ der er ingen bolig på jorden// men dette splittede blod vil ikke dø/ og ukueligt er kødet der klynger sig til sit ben”. Ukuelig er også den menneskelige natur, som det lyder i digtet 'Kritik af fornuften': ”Overalt i verden er der små rum/ Hvor mennesker parrer sig, stædigt/ På trods af al fornuft”.
Om selve udgivelsen bør det også nævnes, at bogen er skrevet i hånden med blæk. Også Dan Turèll, der var en stor fan af Malinowski, brugte håndskrift og den tids supernye skriveredskab, filtpennen, i de produktive år fra 1969-74. Med offset-trykkemaskinen blev det muligt på billig måde direkte at reproducere skrevne manuskripter, samtidig med at hele produktionsprocessen kunne foregå hurtigere, og digtene kunne fremstå som aktuelle kommentarer til sin samtid.
Hvis man er træt af at få tørre fakta om, hvorledes mennesker opfattede livet dengang i 1970’erne, så kan 'Kritik af Tavsheden' bruges som et øjebliksbillede. Jeg mener, at det er en meget stor kvalitet, at dette værk kan bruges på så mange forskellige måder – selv hyggelæsning. Længden er desuden også meget overkommelig. Faktisk så forholder det sig sådan, at jo længere tid jeg bruger på 'Kritik af Tavsheden', des kortere tid føles som spildt.
Kommentarer