Analyse
Krauss, Nicole - Kærlighedens historie
Nicole Krauss’ roman 'Kærlighedens historie' om tid, erindring, holocaust – og ikke mindst kærlighed – har taget læserne over hele verden med storm. Romanen er Nicole Krauss’ store internationale gennembrud.
Nicole Krauss er en af de nyere forfatterstemmer i USA. Foreløbig har hun udgivet tre bøger, hvoraf de to er oversat til dansk. Kendetegnende for forfatterskabet er, at Krauss er optaget af, hvordan tid og erindring spiller en afgørende rolle for vores liv. Vores liv skabes ud fra andre menneskers skæbne og menneskers tilfældige møder. På tværs af tid og sted undersøger Krauss menneskers relationer, og hun tegner skæbner, der viser os menneskelivets kerne.
Nicole Krauss’ interesse for tid, erindring og skæbne stammer fra hendes egen familiehistorie. Krauss’ egne bedsteforældre stammede fra Østeuropa, men blev tvunget til at flygte på grund af jødeforfølgelserne og 2. verdenskrig. De flygtede til USA og vendte aldrig tilbage til deres hjemstavne; de byer, de stammede fra, blev udslettet af tyskerne. I et interview fortæller Krauss, at bedsteforældrenes skæbne har givet hende en stærk bevidsthed om et paradoks i hendes egen eksistens: Hvis ikke hendes bedsteforældre var blevet tvunget til at flygte – og undervejs havde mødt hinanden – var hun aldrig blevet til! Krauss er bevidst om, at der i begyndelsen af hendes egen eksistens ligger et ufatteligt tab, og det er udgangspunktet for Krauss’ optagethed af, hvordan tid, erindring og tilfældige møder mellem mennesker skaber liv. Af præcis samme grund dedikerer Nicole Krauss 'Kærlighedens historie' til netop sine bedsteforældre: ”Til mine bedsteforældre, som lærte mig det modsatte af at forsvinde.”
Vi er hinandens skæbne. Om Nicole Krauss’ 'Kærlighedens historie'.
Da Nicole Krauss i 2005 udgiver 'Kærlighedens historie', er det kun hendes anden roman. Debutromanen, 'Man Walks Into a Room' (2002), er endnu ikke oversat til dansk. Anmelderne er dog enige om, at her er en ung forfatter, der virkelig har noget på hjerte, og bogen bliver hurtigt oversat til mere end 25 sprog. Anmelderne ser en engageret og eftertænksom forfatter, der formår at kombinere et stort historisk stof med en underfundig humor og et veludviklet talent for at underholde. Historien slås an med gamle Leo Gursky, der for mange år siden har skrevet romanen 'Kærlighedens historie' om sin ungdoms elskede, og på forunderlig vis flettes denne historie ind i historien om teenagepigen Alma, hvis mor netop sidder og oversætter en roman, hvis titel er 'Kærlighedens historie'.
Ligesom anmelderne, krediterer også læserne lynhurtigt Nicole Krauss for hendes opfindsomhed i såvel plot, historie og flerstemmighed. Bogen bliver fra første færd en bestseller og oversættes til mange sprog.
Selvom Nicole Krauss er født i USA, lægger 'Kærlighedens historie' sig også op ad en lang østeuropæisk tradition. Selv fremhæver Krauss den polske forfatter Bruno Schultz’ mesterværk 'Kanelbutikkerne' (1934) og tjekkiske Franz Kafkas forfatterskab som store inspirationskilder. 'Kærlighedens historie' er også et holocaustværk og lægger sig som sådant også ind i en lang tradition, som fx også den nutidige israelske forfatter David Grossmanns værk 'See under: Love' (1986) føjer sig til.
Trods sine mange sider strækker 'Kærlighedens historie' sig kun over et par måneder, og allerede kort inde i romanen finder vi ud af, at romanen bygges op af flere fortællerstemmer, hvoraf to af dem er de primære.
Den ene stemme tilhører den gamle låsesmed – og forfatter – Leo Gursky, der allerede på romanens første side er i fuld gang med at reflektere over, hvordan hans nekrolog vil lyde, når den skal skrives en af de nærmeste dage. Gursky er overbevist om, at den kommer til at lyde: ”LEO GURSKY EFTERLADER SIG EN LEJLIGHED FULD AF LORT!”. Udover den tragik-komiske tone, der allerede her lægges an, finder vi som læsere også lynhurtigt ud af, at Gurskys liv vitterligt er ved at rinde ud, men også at hans liv har været – og fortsat er – en hård kamp, en kamp mod tab, ensomhed, sorg – og ikke mindst længsel. Via Gurskys mange erindringstråde får vi et spændende indblik i Leo Gurskys liv, der især har kredset om længslen mod hans ungdoms elskede, Alma, og det barn, der blev resultatet af forholdet. Gursky er, som nævnt, forfatter, og hans 'Kærlighedens historie', oppebæres netop af den store kærlighed til Alma – alle kvinderne i romanen opkaldes efter hende. Gurskys manuskript til 'Kærlighedens historie' havner imidlertid på et tidspunkt hos Zvi Litvinoff, der også er flygtet fra Polen i 1940erne, og det bliver skæbnesvangert for manuskriptets videre færd.
Den anden primære fortællerstemme i Krauss’ 'Kærlighedens historie' tilhører den tænksomme teenagepige Alma Singer, som bor i Brooklyn sammen med sin mor, Charlotte, og lillebroren Bird. Almas far døde, da hun var syv år, men da han var ung og mødte Almas mor, forærede han Charlotte romanen 'Kærlighedens historie' – af forfatteren Zvi Litvinoff. Nu tager Nicole Krauss’ sammensatte plot fart – for hvem i alverden er Zvi Litvinoff? Leo Gursky hævder jo at være ophavsmanden til 'Kærlighedens historie'.
Plottet udspiller sig på forunderlig vis, og flere sidehistorier flettes ind i hinanden. Baggrundstæppet er New Yorks snørklede gader og parker, og netop kulissen giver mindelser om Paul Austers New York-trilogi, der er blevet en moderne klassiker inden for amerikanske romaner, der netop udspiller sig i New York og i høj grad gør byen til en vigtig del af historien, ja, nærmest en hovedperson. Men det er ikke kun byen selv, der bliver en figur i bogen, også selve bogen 'Kærlighedens historie' – fiktionen – som de to personer på hver deres måde drages af, bliver en afgørende – ja, måske endda den vigtigste – hovedperson.
Teenagepigen Alma og gamle Leo Gursky repræsenterer hver sin tid, og alligevel vikles deres historier på forunderlig vis ind i hinanden. Alma lever i nutidens Brooklyn og står med hele livet foran sig, mens Leo Gursky er flygtning fra Polen og står på gravens rand. Alma skal til at udforske verden, mens Gurskys lod var – da han måtte flygte fra sin hjemstavn – at gøre sig usynlig for at undgå døden i utide. Gursky må forlade Polen – og sit livs kærlighed. Deres veje skilles, inden Gursky får vished om, at Alma er blevet gravid med deres fælles barn som 16-årig. Først flere år senere, da Alma selv er flygtet til USA, får hun fortalt Leo, at han har en søn, Isaac. Men uanset Leo Gurskys inderlige bøn om, at de kan forsætte livet sammen, forbliver kærligheden umulig, og Leo må fortsætte livet på stor afstand af både Alma og sønnen. Leo Gursky er dømt til at fortætte sin skæbne som usynlig, og da han i en meget høj alder melder sig til at være nøgenmodel for et tegnehold i New York, fremstår det da også som et stort symbol på Leo Gurskys eksistentielle udsathed som menneske.
Leo Gurskys liv i Brooklyn går upåagtet hen. Ingen lægger mærke til ham, og han lever for sig selv og bliver efterhånden en af byens garvede låsesmede. Symbolsk nok bliver Gurskys livsbedrift at hjælpe folk, der har låst sig ude, og hjælpe andre med at holde det ude, som de ikke tør lukke ind, så de kan sove om natten uden mareridt.
Gennem Leo Gurskys fortælling er vi klar over, at han må være den egentlige forfatter til den berømte roman 'Kærlighedens historie'. Den roman, som Alma Singers mor i nutidens Brooklyn sidder og oversætter. Hvordan bogens forfatter er blevet ændret til Zvi Litvinoff afsløres sidst i romanen, hvor Nicole Krauss’ gennemtænkte opbygning af plottet tilføres et par ekstra, overraskende dimensioner, der får den samlede fortælling, 'Kærlighedens historie', til at minde om et kinesisk æskesystem. Denne opbygning af romanen er et fortælleteknisk greb, der også giver mindelser om den latinamerikanske forfatter Louis Borges’ spraglede forfatterskab.
Nicole Krauss’ samtid eksperimenterer med både tid, sted og genrer. Det er et velkendt litterært greb at lade forskellige fortællestemmer komme til orde og vikle sig ind i hinanden, men det er ikke altid, det bliver så vellykket, som det er tilfældet med Nicole Krauss’ 'Kærlighedens historie'.
Udover Paul Auster ser man også vigtige lighedstræk med forfatteren Jonathan Safran Foer, som Nicole Krauss i øvrigt er gift med. Både Krauss og Foer har jødiske rødder, og de fortællinger, der ligger i denne skæbne, spiller en central rolle i begge forfatterskaber. Også Foer benytter byen den moderne by New York som afsæt i sine romaner, og også både Foer og Auster fascineres af, at flere historier og skæbner kan vikle sig ind i hinanden på tværs af tid og sted.
Med 'Kærlighedens historie' beskriver Nicole Krauss kærlighed og selve det at miste på en måde som to begreber, der uundgåeligt flettes ind i hinanden. Kærligheden er ofte betinget af et tab, ligesom det er tilfældet i Nicole Krauss’ egen familiehistorie. I hendes roman 'Kærlighedens historie' ser vi, hvordan Leo Gursky lever gennem sin kærlighed (og romanen 'Kærlighedens historie') på baggrund af tabet af sin elskede (og sønnen). Teenagepigen Alma Singer udforsker gennem sin jagt på hovedpersonen kærlighedens væsen, og hvad det er kærligheden kan gøre ved mennesker.
Nicole Krauss har skabt en kærlighedsroman, der ikke alene handler om umulig kærlighed, men som i mindst lige så høj grad også handler om kærligheden imellem mennesker på et mere almengyldigt plan. Såvel Krauss’ roman 'Kærlighedens historie' som Gurskys roman 'Kærlighedens historie' skaber forunderlige relationer imellem mennesker. Kærligheden mellem mennesker beskrives på tværs af tid og erindring, og det helt centrale symbol for beskrivelsen af denne pointen er selve fiktionen selv. Krauss’ 'Kærlighedens historie' handler om Gurskys 'Kærlighedens historie', og på den måde gøres fiktionen i sig selv til den primære hovedperson. Fiktionen har en enestående evne til at forbinde mennesker – både konkret og symbolsk. Både Leo Gurskys og Almas liv og livsopfattelse ændres af det, de læser og formulerer, og samtidig forbindes deres liv – og skæbne – på forunderlig vis. Litteraturen lærer dem alt andet end at forsvinde.
Nicole Krauss’ roman 'Kærlighedens historie' om tid, erindring, holocaust – og ikke mindst kærlighed – har taget læserne over hele verden med storm. Romanen er Nicole Krauss’ store internationale gennembrud.
Nicole Krauss er en af de nyere forfatterstemmer i USA. Foreløbig har hun udgivet tre bøger, hvoraf de to er oversat til dansk. Kendetegnende for forfatterskabet er, at Krauss er optaget af, hvordan tid og erindring spiller en afgørende rolle for vores liv. Vores liv skabes ud fra andre menneskers skæbne og menneskers tilfældige møder. På tværs af tid og sted undersøger Krauss menneskers relationer, og hun tegner skæbner, der viser os menneskelivets kerne.
Nicole Krauss’ interesse for tid, erindring og skæbne stammer fra hendes egen familiehistorie. Krauss’ egne bedsteforældre stammede fra Østeuropa, men blev tvunget til at flygte på grund af jødeforfølgelserne og 2. verdenskrig. De flygtede til USA og vendte aldrig tilbage til deres hjemstavne; de byer, de stammede fra, blev udslettet af tyskerne. I et interview fortæller Krauss, at bedsteforældrenes skæbne har givet hende en stærk bevidsthed om et paradoks i hendes egen eksistens: Hvis ikke hendes bedsteforældre var blevet tvunget til at flygte – og undervejs havde mødt hinanden – var hun aldrig blevet til! Krauss er bevidst om, at der i begyndelsen af hendes egen eksistens ligger et ufatteligt tab, og det er udgangspunktet for Krauss’ optagethed af, hvordan tid, erindring og tilfældige møder mellem mennesker skaber liv. Af præcis samme grund dedikerer Nicole Krauss 'Kærlighedens historie' til netop sine bedsteforældre: ”Til mine bedsteforældre, som lærte mig det modsatte af at forsvinde.”
Vi er hinandens skæbne. Om Nicole Krauss’ 'Kærlighedens historie'.
Da Nicole Krauss i 2005 udgiver 'Kærlighedens historie', er det kun hendes anden roman. Debutromanen, 'Man Walks Into a Room' (2002), er endnu ikke oversat til dansk. Anmelderne er dog enige om, at her er en ung forfatter, der virkelig har noget på hjerte, og bogen bliver hurtigt oversat til mere end 25 sprog. Anmelderne ser en engageret og eftertænksom forfatter, der formår at kombinere et stort historisk stof med en underfundig humor og et veludviklet talent for at underholde. Historien slås an med gamle Leo Gursky, der for mange år siden har skrevet romanen 'Kærlighedens historie' om sin ungdoms elskede, og på forunderlig vis flettes denne historie ind i historien om teenagepigen Alma, hvis mor netop sidder og oversætter en roman, hvis titel er 'Kærlighedens historie'.
Ligesom anmelderne, krediterer også læserne lynhurtigt Nicole Krauss for hendes opfindsomhed i såvel plot, historie og flerstemmighed. Bogen bliver fra første færd en bestseller og oversættes til mange sprog.
Selvom Nicole Krauss er født i USA, lægger 'Kærlighedens historie' sig også op ad en lang østeuropæisk tradition. Selv fremhæver Krauss den polske forfatter Bruno Schultz’ mesterværk 'Kanelbutikkerne' (1934) og tjekkiske Franz Kafkas forfatterskab som store inspirationskilder. 'Kærlighedens historie' er også et holocaustværk og lægger sig som sådant også ind i en lang tradition, som fx også den nutidige israelske forfatter David Grossmanns værk 'See under: Love' (1986) føjer sig til.
Trods sine mange sider strækker 'Kærlighedens historie' sig kun over et par måneder, og allerede kort inde i romanen finder vi ud af, at romanen bygges op af flere fortællerstemmer, hvoraf to af dem er de primære.
Den ene stemme tilhører den gamle låsesmed – og forfatter – Leo Gursky, der allerede på romanens første side er i fuld gang med at reflektere over, hvordan hans nekrolog vil lyde, når den skal skrives en af de nærmeste dage. Gursky er overbevist om, at den kommer til at lyde: ”LEO GURSKY EFTERLADER SIG EN LEJLIGHED FULD AF LORT!”. Udover den tragik-komiske tone, der allerede her lægges an, finder vi som læsere også lynhurtigt ud af, at Gurskys liv vitterligt er ved at rinde ud, men også at hans liv har været – og fortsat er – en hård kamp, en kamp mod tab, ensomhed, sorg – og ikke mindst længsel. Via Gurskys mange erindringstråde får vi et spændende indblik i Leo Gurskys liv, der især har kredset om længslen mod hans ungdoms elskede, Alma, og det barn, der blev resultatet af forholdet. Gursky er, som nævnt, forfatter, og hans 'Kærlighedens historie', oppebæres netop af den store kærlighed til Alma – alle kvinderne i romanen opkaldes efter hende. Gurskys manuskript til 'Kærlighedens historie' havner imidlertid på et tidspunkt hos Zvi Litvinoff, der også er flygtet fra Polen i 1940erne, og det bliver skæbnesvangert for manuskriptets videre færd.
Den anden primære fortællerstemme i Krauss’ 'Kærlighedens historie' tilhører den tænksomme teenagepige Alma Singer, som bor i Brooklyn sammen med sin mor, Charlotte, og lillebroren Bird. Almas far døde, da hun var syv år, men da han var ung og mødte Almas mor, forærede han Charlotte romanen 'Kærlighedens historie' – af forfatteren Zvi Litvinoff. Nu tager Nicole Krauss’ sammensatte plot fart – for hvem i alverden er Zvi Litvinoff? Leo Gursky hævder jo at være ophavsmanden til 'Kærlighedens historie'.
Plottet udspiller sig på forunderlig vis, og flere sidehistorier flettes ind i hinanden. Baggrundstæppet er New Yorks snørklede gader og parker, og netop kulissen giver mindelser om Paul Austers New York-trilogi, der er blevet en moderne klassiker inden for amerikanske romaner, der netop udspiller sig i New York og i høj grad gør byen til en vigtig del af historien, ja, nærmest en hovedperson. Men det er ikke kun byen selv, der bliver en figur i bogen, også selve bogen 'Kærlighedens historie' – fiktionen – som de to personer på hver deres måde drages af, bliver en afgørende – ja, måske endda den vigtigste – hovedperson.
Teenagepigen Alma og gamle Leo Gursky repræsenterer hver sin tid, og alligevel vikles deres historier på forunderlig vis ind i hinanden. Alma lever i nutidens Brooklyn og står med hele livet foran sig, mens Leo Gursky er flygtning fra Polen og står på gravens rand. Alma skal til at udforske verden, mens Gurskys lod var – da han måtte flygte fra sin hjemstavn – at gøre sig usynlig for at undgå døden i utide. Gursky må forlade Polen – og sit livs kærlighed. Deres veje skilles, inden Gursky får vished om, at Alma er blevet gravid med deres fælles barn som 16-årig. Først flere år senere, da Alma selv er flygtet til USA, får hun fortalt Leo, at han har en søn, Isaac. Men uanset Leo Gurskys inderlige bøn om, at de kan forsætte livet sammen, forbliver kærligheden umulig, og Leo må fortsætte livet på stor afstand af både Alma og sønnen. Leo Gursky er dømt til at fortætte sin skæbne som usynlig, og da han i en meget høj alder melder sig til at være nøgenmodel for et tegnehold i New York, fremstår det da også som et stort symbol på Leo Gurskys eksistentielle udsathed som menneske.
Leo Gurskys liv i Brooklyn går upåagtet hen. Ingen lægger mærke til ham, og han lever for sig selv og bliver efterhånden en af byens garvede låsesmede. Symbolsk nok bliver Gurskys livsbedrift at hjælpe folk, der har låst sig ude, og hjælpe andre med at holde det ude, som de ikke tør lukke ind, så de kan sove om natten uden mareridt.
Gennem Leo Gurskys fortælling er vi klar over, at han må være den egentlige forfatter til den berømte roman 'Kærlighedens historie'. Den roman, som Alma Singers mor i nutidens Brooklyn sidder og oversætter. Hvordan bogens forfatter er blevet ændret til Zvi Litvinoff afsløres sidst i romanen, hvor Nicole Krauss’ gennemtænkte opbygning af plottet tilføres et par ekstra, overraskende dimensioner, der får den samlede fortælling, 'Kærlighedens historie', til at minde om et kinesisk æskesystem. Denne opbygning af romanen er et fortælleteknisk greb, der også giver mindelser om den latinamerikanske forfatter Louis Borges’ spraglede forfatterskab.
Nicole Krauss’ samtid eksperimenterer med både tid, sted og genrer. Det er et velkendt litterært greb at lade forskellige fortællestemmer komme til orde og vikle sig ind i hinanden, men det er ikke altid, det bliver så vellykket, som det er tilfældet med Nicole Krauss’ 'Kærlighedens historie'.
Udover Paul Auster ser man også vigtige lighedstræk med forfatteren Jonathan Safran Foer, som Nicole Krauss i øvrigt er gift med. Både Krauss og Foer har jødiske rødder, og de fortællinger, der ligger i denne skæbne, spiller en central rolle i begge forfatterskaber. Også Foer benytter byen den moderne by New York som afsæt i sine romaner, og også både Foer og Auster fascineres af, at flere historier og skæbner kan vikle sig ind i hinanden på tværs af tid og sted.
Med 'Kærlighedens historie' beskriver Nicole Krauss kærlighed og selve det at miste på en måde som to begreber, der uundgåeligt flettes ind i hinanden. Kærligheden er ofte betinget af et tab, ligesom det er tilfældet i Nicole Krauss’ egen familiehistorie. I hendes roman 'Kærlighedens historie' ser vi, hvordan Leo Gursky lever gennem sin kærlighed (og romanen 'Kærlighedens historie') på baggrund af tabet af sin elskede (og sønnen). Teenagepigen Alma Singer udforsker gennem sin jagt på hovedpersonen kærlighedens væsen, og hvad det er kærligheden kan gøre ved mennesker.
Nicole Krauss har skabt en kærlighedsroman, der ikke alene handler om umulig kærlighed, men som i mindst lige så høj grad også handler om kærligheden imellem mennesker på et mere almengyldigt plan. Såvel Krauss’ roman 'Kærlighedens historie' som Gurskys roman 'Kærlighedens historie' skaber forunderlige relationer imellem mennesker. Kærligheden mellem mennesker beskrives på tværs af tid og erindring, og det helt centrale symbol for beskrivelsen af denne pointen er selve fiktionen selv. Krauss’ 'Kærlighedens historie' handler om Gurskys 'Kærlighedens historie', og på den måde gøres fiktionen i sig selv til den primære hovedperson. Fiktionen har en enestående evne til at forbinde mennesker – både konkret og symbolsk. Både Leo Gurskys og Almas liv og livsopfattelse ændres af det, de læser og formulerer, og samtidig forbindes deres liv – og skæbne – på forunderlig vis. Litteraturen lærer dem alt andet end at forsvinde.
Kommentarer