Anne Marie Ejrnæs slægtsroman Sneglehuset skildrer kvindeliv gennem hundrede år i det midtjyske bondeland.
En moderne kvinde står midt i sit livs værste krise på randen af et psykisk sammenbrud. For ikke at gå under i dette indre kaos griber hun fat i det nærmeste hun har: sin slægt. Sådan begynder Anne Marie Ejrnæs' slægtsroman Sneglehuset, sådan sættes historien i gang. I to spor, et nutidigt og et historisk, følger vi denne anonyme kvinde og hendes projekt med at skrive slægtens historie og vi får historien om de jyske formødre fra ca. 1850 frem til jeg-fortællerens mormor, der boede i Sneglehuset, Skovgade i Jelling. Sneglehuset er en realistisk fortælling om disse kvinders liv. Med et skarpt blik for eksistensbetingelsernes hverdagsdramatik skildres bondekoner, hustruer, mødre og døtre i en sansemættet, episodisk stil.
Ejrnæs skriver, så man næsten kan se, høre og ikke mindst lugte livet på landet for 200 år siden. Romanen fokuserer på vigtige begivenheder i personernes liv: fødsel, opvækst, sygdom, død, forelskelse og kærlighed. Altså hændelser, som lader sig forstå indenfor en naturcyklus, hvor livet og døden er lige nærværende og giver tilværelsen betydning, både i form af sorg og glæde. Udover disse eksistentielle vilkår, tematiseres forholdet mellem mødre og døtre. Et af romanens fineste og mest øjeåbnende træk er, hvorledes kvinder og kvindeidentitet skildres nuanceret og sammensat. Kvindelighed er ikke blot en given, biologisk funderet "naturlig" ting. Her er både kvinder som vælger ægteskabet fra, kvinder som kaster sig ud i erotiske eventyr, kvinder som bliver tvunget til at være hustruer og mødre, og kvinder som trives og udvikles indenfor familiens rammer. Både temaer og fortællemåde har rødder i den folkelige realisme og dens store slægtsromaner, f.eks. Marie Bregendahls Billeder af Sødalsfolkenes Liv, 1914-23.
Romanen, som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, blev et gennembrud for Anne Marie Ejrnæs (1946). Hun debuterede i 1979 med romanen Karen og Sara og skrev i starten af forfatterskabet om samtidige forhold i familie- og arbejdslivet med fokus på kvinders livssituation. Fra og med romanen om Thomasine Gyllembourg, Som svalen (1986), bruger hun ofte et historisk stof. Det gælder både Kvindernes nat (1988), hvor kvindeverdenen er et arabisk harem omkring 1720 og Thomas Ripenseren (1996), som foregår i middelalderens Europa. Senest har hun skrevet Theas færd (1999), som er en selvstændig fortsættelse af Sneglehuset.
adjunkt Anne Borup
Litteratur om bogen
Afsnit i bøger
81.65
Prosa fra 80' erne til 90' erne / redigeret af Anne-Marie Mai. - Borgen, 1994.
(heri: s. 106 - 114: Anne Borup: Ud af et mørke)
81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / ved Elisabeth Møller Jensen. - Rosinante, 1997.
(i bind 4, s. 392-394: Anne Birgitte Richard: Historiens spejl)
Artikler i tidsskrifter
00.4
Bogmarkedet. - Den danske Boghandlerforening.
(heri 1991, nr. 50, s. 14-16: Michael Bo: Kvinder på Herrens mark)
02.05
Bogens Verden. - Danmarks Biblioteksforening.
(heri 1992, nr. 4, s. 274-275: Ulrik Gräs: Kolossen fra Jelling)
Tale ved overrækkelsen af Vejle Amts Biblioteksforenings kulturpris 1992.
Anmeldelser i tidsskrifter
81.1705
Litteraturmagasinet Standart.
(heri 1991, nr. 2, s. 19: Susanne Dygaard: Familiehistorier)
Anmeldelser i aviser
26/3 1991 Jens Kistrup i Berlingske tidende
26/3 1991 Janne Jarlby i Det fri aktuelt.
26/3 1991 Jette Lundbo Levy i Information.
26/3 1991 Annelise Vestergaard i Jyllands-Posten.
26/3 1991 May Schack i Politiken.
27/3 1991 Marie-Louise Paludan i Weekendavisen.
3/4 1991 Vibeke Blaksteen i Kristeligt Dagblad.
Generelt om forfatteren
Afsnit i bøger
81.5
Fortællinger i norden efter 1960 / redigeret af Anker Gemzøe ... [et al.]. Aalborg Universitetsforlag, 2004
(heri s. 379-386: Ellen Rees: Reanimating Thomasine Gyllembourg: Anne Marie Ejrnæs' Som svalen)
81.5
Nordisk Kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen. - Rosinante, 1997.
(i bind 4, s. 387-394: Anne Birgitte Richard: At gribe dagen : om Jette Drewsen og Anne Marie Ejrnæs)
81.65
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000.
(i bind 3, s. 282-291: Susanne Bjertrup: Anne Marie Ejrnæs)
99.26
Dansk kvindebiografisk leksikon / redaktion Jytte Larsen. - Rosinante, 2001.
(i bind 1, s. 424-425: May Schack: Anne Marie Ejrnæs) Kan også findes på internettet
99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001
(i Biografier, s. 107: Lotte Thrane: Anne Marie Ejrnæs)
Artikler i tidsskrifter
30.172
Kvinden & samfundet. - Dansk kvindesamfund.
(heri 1992, nr. 2, s. 16-18: Elisabeth Møller Jensen: At forme begæret)
Artikler i aviser
Kristeligt dagblad
(heri 16/11 2006: Dorte Remer: Gåden om en farfar)
Interview
Kristeligt dagblad
(heri 20/10 2006: Rikke Rottensten: En forfatter med stor loyalitet)
Portræt af Anne Merie Ejrnæs i anledningen af hendes 60-års fødselsdag
Politiken
(heri 6/10 1996: Carsten Andersen: Det er jo ikke Familie-Journalen)
Interview.
Politiken
(heri 7/6 2003: Dorte Hygum Sørensen: Et gran snysfornuft er godt i galskaben)
Interview
Links
Den Store Danske
Artikel om Anne Marie Ejrnæs
Bibliotekar Birgitte Bjælde, Vejle Bibliotek
Kommentarer