KBH Læser er en af de mest interessante litteraturfestivaler i DK. Selv på afstand fornemmer man den litteraturlige summen gennem avisens tætbelagte sider.
Temaet for i år er MANIFEST, og over alt skyder der kompromisløst litterære arrangementer op. Der er både formelle deklarationer, historiske redegørelser og eksperimenterende manifester. Men...
Hvad er et manifest egentlig?
”Historisk set er manifestet utopisk og idealistisk; det peger på en fremtid eller utopi, der endnu ikke er indtruffet, men som det forsøger at gøre manifest; at gøre det abstrakte konkret.” siger Niels Offenberg, festivalleder for KBHlæser.
”Samtidig er manifestet en genre, der har betydet meget for, hvordan litteraturen har udviklet sig og den historie ser jeg bestemt ikke som slut.”
Offenberg peger på Kristina Stoltz som en af de danske forfattere, der selv har arbejdet med genren. I den norske avis Klassekampen siger hun om manifestet: ”Som form er manifestet krigerisk, militant, agitatorisk og skræmmende. Det går i rette med det bestående. Det vil styrte og bryde ned.”
Og det er netop dét, hun side om side med en række andre forfattere gør I KBHlæsers egen festivalavis.
I festivalavisen bliver der rusket godt og grundigt op i den fordom. Det myldrer med inspiration og lettere spidse, abrupte og vrængende kommentarer til vores samtid. Og det hele er en forfriskning til trods. Kristina Stoltz har skrevet Et manifest for snavset, hvor hun direkte opfordrer til at smøre fæces i ansigtet med den erkendelse, at det lugter. Hanne Viemose og Lone Aburas har i den samme kampånds tegn tilbragt en rødvinsaften i hinandens ildelugtende selskab, og det er der kommet noget så smukt som et Et humanistisk manifest ud af. Og Ursula Scavenius hiver et Paradox-Manifest op af den poetiske guldmine, tårer i øjenkrogen og et lille buk af imponerethed. Der er et hav af forskellige manifester, som hver især griber om vores samtid på den ene eller anden måde, og her kan man svælge i flere timer.
Læg især mærke til citaterne i bunden af festivalavisens mange sider. Citaterne er uddrag af en række af historiens manifester samtidig med, at de udgør avisens sidetal.
Når der er så stort et fokus på også ældre uddaterede, men stadig kunstnerisk aktuelle manifester, er det et forsøg på at forbinde de nutidige forfattere med den historiske arv.
”Vi forsøger at pege på, at ligesom der har været modige, dristige, stille, højtråbende, kloge, naive manifester gennem tiderne, som har påvirket og rykket os, så er vores forfattere i dag også en del af denne historie. Lige nu.” forklarer Niels Offenberg. Og han uddyber med en særlig tro på litteraturens aktualitet.
”Så hør dem. Lad litteraturen både være litteratur, men bestemt også en væsentlig stemme i vores samfund, der har noget at sige.”
Vi runder samtalen af i genrens lysere toner, da jeg spørger Offenberg, om genren ikke også indeholder et vist håb.
”Selv i de kritiske manifester, der udøver kritik af aktuelle situationer og politiske praksisser (jvf. fx Hanne Højgaard Viemose og Lone Aburas Et Humanistisk Manifest i programavisen), er der nødvendigvis et håb, fordi det insisterer på, at der kan handles anderledes.” fortæller festivallederen og fortsætter med en tydelig entusiasme.
”Samtidig ser jeg også ’håbet’ indbygget på et andet plan; nemlig for litteraturen (og kunsten) som en markant stemme, der er relevant. Manifestet taler direkte ind i en debat om kunstens relevans og berettigelse og peger direkte på kunstens potentiale.”
Med de ord er der ikke andet at gøre end at gå gennem de Københavnske porte og mærke, hvordan litteraturen stadig strømmer aktuelt, alsidigt og i den aller højeste kvalitet.
Er du i tvivl om, hvad du skal se de kommende 10 dage, så læs chefredaktør på Litteratursiden, Lise Vandborgs anbefalinger her. KBHlæser anbefaler på deres hjemmeside også selv program for hver dag. Eller følg undertegnedes egen vandring i programmet i artiklen En guidet tour i manifest program.
Kommentarer