Caspar Eric maler generationsportrætter med sine digtsamlinger, der nøgternt formår at stille skarpt på samfundet igennem rørende og personlige skildringer.
Caspar Eric (f. 1987) debuterede i 2014 som forfatter med poesi-udgivelsen 7/11. Det er en bog om at være ung i 2014, og jeget i bogen ligner i udpræget grad Caspar Eric selv. Det er således et portræt af en generation og vores digitale tidsalder, som kredser om identitet og kærlighed og viser, hvordan identiteten bliver sat i spil på de sociale medier. Caspar Eric modtog debutantprisen Munch Kristensens Kulturlegat 2015 på 50.000 kr. for sin debut. I talen motiverede jurymedlem og litteraturprofessor Anne-Marie Mai begrundelsen:
"I kanten af digtene spores Jørgen Leths forkærlighed for hverdagsgenstande, Peter Laugesens dyrkelse af småordene, Kirsten Thorups cool naivisme, Klaus Høecks optagethed af mærkevarer og Dan Turèlls rytme og tonefald. Men i 7/11 lyder samtidig en tydelig og egenartet poetisk stemme, og der bliver skabt et Caspar Eric-univers, som man har lyst til at slentre, snuble og løbe rundt i."
Året efter debuten udgav Caspar Eric langdigtet Nike (2015) for hvilken han vandt Michael Strunge-Prisen og Albert Dams mindelegat til Blixenprisen. I bogen tager han udgangspunkt i sin egen Cerebrale Parese (spastisk lammelse) i en refleksion over, hvilken betydning det har at leve med et handicap i et samfund som vores.
I 2017 kom forfatterens tredje digtsamling Avatar, som består af otte digte eller suiter baseret på forskellige tekster, udsagn eller kunstværker af og om unge mænd, der har begået selvmord. Litteratursidens anmelder kalder Casper Eric "en hjertestarter for poesien" og hentyder til digterens udbredelse og succes.
Alt hvad du ejer (2018) handler om den komplicerede sorgbearbejdelse. Forud for digtene går en tragisk periode af Caspar Erics liv, hvor hans kæreste bliver gravid, men taber barnet 11 uger inde i graviditeten. Derefter går forholdet i stykker. Digtene følger et nogenlunde kronologisk forløb før, under og efter aborten. Og selvom der også peges frem mod en fremtid med håb og kærlighed, er det især cirklen som symbol, der går igen gennem fortællingen. Den dominerer på omslaget, den inddeler afsnit i bogen, og selve temaet er en subtil fortælling om livets kredsløb; det cirkulære - fødsel og død der afløser hinanden.
I 2020 udgav Caspar Eric en digtsamling om året, hvor hele verden blev sat i stå af Covid-19. Jeg vil ikke tilbage: digte fra dage med Covid-19 er en dagbogslignende digtsamling, hvor jeget hver dag skriver et digt om livet under pandemien. Det er en intim skildring af livet, fra frysepizzaens og playstationens hverdagsliv, som man kan genkende fra '7/11', til en opløftende taxatur med vennerne, der synes at gøre hele verden til et større og bedre sted, og som skal være grundsten for det coronafri samfund, hvor vi har lært at sætte pris på de simple ting i livet.
Samlingen blev fulgt op i 2021 med Vi kan gøre meget . Her fortsætter Caspar Eric sine coronadigte, men denne gang med en samfundsbevidsthed, der rækker ud over coronaens temporalitet. Digtene formår samtidig at vise samfundets hykleri og er et generationsbillede på en fortabt ungdom, der har udvidet sig, og som griber til orde for en bedre verden.
Caspar Erics seneste digtsamling Nye balancer fra 2023 oser af vrede, frustration og kunstnerisk begavelse i sin portrættering af de fordomme, man møder som menneske med et handicap. Digtsamlingen er selvudleverende, spydig og humoristisk og italesætter usnobbet og jordnært den ulighed og ignorance, som samfundet og systemet har over for mennesker, som er født med anderledes kroppe. Med 'Nye balancer' giver Caspar Eric en vigtig stemme til dem, vi sjældent hører fra.
I 2022 blev Caspar Eric tildelt Helene Elsass Prisen, som tildeles en person, der har gjort en særlig indsats for mennesker med cerebral parese (CP). Med prisen følger 150.000 kroner.
Foto: Fryd Frydendahl
