Carsten Jensen

Carsten Jensens prisbelønnede forfatterskab spreder sig over mange genrer fra samfundskritiske essays til rejsebøger til historiske og politiske samtidsromaner. Gennemgående er den humanistiske indlevelse og det moralske engagement.

Carsten Jensen har en prominent position i Danmark, hvor han også optræder som essayist og debattør i medielandskabet. Senest er han udkommet med debatbogen Bjælken i mit øje (2021), som indeholder samfundskritiske essays med nye vinkler på komplekse emner som krig, terror, vold og ondskab. Ud fra egne oplevelser og fra læsninger af skøn- og faglitteratur undersøger han krigens og ondskabens væsen i nyere tid og spørger, hvordan vi som demokratiske civilisationer fortsat kan acceptere dennes tilstedeværelse. I korte, velskrevne kapitler gør Jensen rede for de mange paradokser, der er forbundet med barbariet og stiller en springflod af spørgsmål.

Carsten Jensen (f. 1952) er mag.art. i litteraturvidenskab, adjungeret professor i kulturanalyse samt kritiker, samfundsdebattør og ikke mindst – romanforfatter. Han har udgivet en række romaner, kritiske essays, artikler samt rejsebøger, hvor sidstnævnte blev hans første læsergennembrud med Jeg har set verden begynde (1996) efterfulgt af ’Jeg har hørt et stjerneskud’ (1997). Bøgerne skildrer en verden i rivende udvikling med tilhørende problemer og muligheder. I centrum står den rejsende, der åbent og nysgerrigt sansende portrætterer menneskelige møder på sin vej. I 1997 vandt Jensen De Gyldne Laurbær for ’Jeg har set verden begynde’. I 2010 udkom samlingen Ud, som indeholdt rejsereportager fra mere end tre årtier, hvor artiklerne er sat ind i en sammenhæng, som både er historisk, politisk og personlig.

Det overvældende skønlitterære publikumsgennembrud kom med romanen Vi, de druknede (2006) om flere generationer af sømænd i Marstal fra 1848 til 1945. Den dramatiske generationsroman indeholder skibskatastrofer, død, had og længsel samt røverhistorier fra de syv verdenshave. Carsten Jensen beretter i en ubekendt vi-form, som fungerer som et talerør for den sladder, de beretninger og de skrøner, der hviskes om i Marstals små hjem og på byens havnekaj. Det er et ”vi”, der på en gang er vidne til de forskellige skæbner, som romanen tager udgangspunkt i, og det er samtidig et kollektivt "vi", der udtrykker noget almenmenneskeligt, som binder hele byens borgere sammen i en fælles skæbne og historie. Han fik DR Romanprisen for sine store roman.

Carsten Jensens politiske og humanistiske engagement gennemstrømmer forfatterskabet og kommer tydeligt til udtryk gennem samtidsromanen Den første sten (2015). Som ung rejste Jensen rundt i Afghanistan, og af flere omgange er han siden vendt tilbage til det krigsramte land. Her foregår også spændings- og krigsromanen, der angriber den offentlige forestilling om krigen i Afghanistan i et hovedkulds blodigt tankeeksperiment. I romanen mobiliserer Jensen sin betydelige viden om konflikten, der som enhver krig foregår på en svimlende mængde niveauer – fra det strategiske, storpolitiske spil, helt ned til den enkelte menneskekrop, der sættes på spil ude på slagmarken.

Forfatterskabet er præget af en personlig søgen efter meningsfuldhed og moralske værdier i en dialog med litteratur og filosofi, som kommer til udtryk i retoriske og reflekterende spørgsmål i et sansemættet sprog. Carsten Jensens polemisk og ligefremme skrivestil og samfundspolitiske engagement kommer både til udtryk i avisernes spalter og i romanens skønlitterære form. Men hvad enten genren er rejseskildringer eller debatbøger, er der altid en gennemgående indlevelse og et moralske engagement til stede.

I 2018 udgav Carsten Jensen de to debatbøger, Kældermennesker og Mod stjernerne, hvori han i en lang essayistisk form gør sig overvejelser om hhv. populisme og ungdommens fremtid i en verden med terrorisme og klimaforandringer. Tredje debatbog i trilogien udkom i 2019 og fokuserer specifikt på håndteringen af flygtningeproblematikken i Vesten. I Hovedspringere bruger Carsten Jensen igen sin markante stemme til at reflektere over og udtrykke sin mening om samfundet og verden, her om indvandrerdebatten, gennem en række skarpe essays.

I forbindelse med coronapandemiens både private og samfundsmæssige påvirkning skrev Carsten Jensen Øvelser i afsked (2020) med undertitlen ’En coronakrønike’. Her kobles et personligt tab sammen med de udfordringer, pandemien og klimaforandringerne giver. Gennem kunst, litteratur, populærkultur og filosofi undersøger Jensen sorgens og isolationens landskab for at forstå og acceptere det ukendte.

Skribent: Sofie Holm Nielsen