Bog

Miss Blackpool

Af (
2015
)

Anmeldelse

Miss Blackpool af Nick Hornby

Nick Hornby er tilbage. Denne gang med den fine historie om Barbara Parker, hvis store drøm det var at få andre mennesker til at grine.

Da Barbara i 1964 vandt konkurrencen om at blive Miss Blackpool, tog hun en beslutning. Hun ville aldrig få sin drøm om at blive skuespiller opfyldt, hvis hun blev i Blackpool. Derfor gav hun sit diadem til en anden og rejste til London kort efter. Her boede hun i et lurvet lille værelse, mens hun knoklede for at få hul i gennem til den forjættede Tv-branche. Det var svært i starten, men pludselig lykkedes det. Hun kom med i en Tv-serie der hed ”Barbara og Jim”, som hurtigt blev en kæmpe succes på TV. Serien kom til at spille en stor rolle i den britiske Tv-branche på dette tidspunkt. Barbara mødte her sin mand, Clive, som i øvrigt spillede rollen som Jim. De arbejdede sammen og var også sammen, når de havde fri. Vi følger både livet på og udenfor scenen, når prøverne foregår, og når sejrene høstes, indtil personerne til slut genforenes, lige inden romanen slutter.

Romanen starter i 1964 og fortæller om Barbaras vej til berømmelse. Den er illustreret med sort/hvide billeder, som er listet op sidst i bogen. Hornby har mange historiske og biografiske referencer skrevet ind i romanen, hvilket også knytter sig fint sammen med de valgte billeder. Jeg synes, romanen rummer en fin beskrivelse af tiden og de rammer, som var omkring Barbaras liv og den kummerlige tilværelse, hun havde. Personerne er lidt skæve men gerne sympatiske og underholdende. Der er enkelte, som skiller sig helt ud, og som bliver udstillet på grund af deres mærkværdige handlinger. Også det store arbejde omkring optagelserne og tilblivelsen af serien beskrives fint. Der er mange mennesker involveret, og det er en kæmpe opgave at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Hornby forsvarer humoren og det lidt lettere tilgængelige materiale som vises på tv. Alt behøver ikke nødvendigvis at være finkulturelt men må gerne være for det brede udsnit af befolkningen. Han har lavet et kæmpe researcharbejde og har fået det hele samlet til en fin og vældig underholdende bog, som absolut er værd at læse.

Originally published by Rikke Bødker, Litteratursiden.

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Oversætter
Mich Vraa
Faustnummer
51640322
ISBN
9788711326060
Antal sider
358

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer