Bog

Juliet, nøgen

Af (
2010
)

Anmeldelse

Juliet, nøgen af Nick Hornby

Idoldyrkelse, kærlighed og humor i en herlig cocktail dominerer romanen om Tucker Crowe

Annie og Duncan har været et par gennem flere år, selvom de er meget forskellige. Hun arbejder på et museum, og han er lærer. De har ikke rigtig noget fælles længere, alligevel vælger de at rejse til USA, for at følge i Tucker Crowes fodspor. Det er mest Duncan, som er fan af Tucker Crowe og dyrker ham med stor lidenskab, og det selvom det er mange år siden han sidst har udgivet ny musik.

Rejsen bliver på mange måder en øjenåbner, især for Annie, da det går op for hende hvor mange gode år hun har spildt på ingenting. Og da der pludselig kommer et nyt album, får Annie chancen for at vise sig fra en anden side. Når det drejer sig om Tucker, lever Duncan i en drømmeverden og har svært ved at skelne mellem virkelighed og drøm. Og da Annie og Duncan går hver til sit, udvikler historien sig i en helt uventet retning.

’Juliet, nøgen’ er en velskrevet, underholdende og sælsom roman. Hornby udstiller personerne og man er ikke et sekund i tvivl om, hvem han synes om. Idoldyrkelsen bliver også sat i perspektiv, for hvor går grænsen for, hvornår man glemmer at leve sit eget liv, fordi denne andens er så meget mere spændende. Og hvor vigtigt det er at stoppe op en gang imellem og mærke efter, om man er tilfreds med tingenes tilstand, eller om det er på tide at åbne en ny dør.

Hornby kommer fint omkring mange emner, og ikke mindst kærligheden og vigtigheden af at føle sig elsket, både som barn og voksen. Især vigtigheden af at vide at forældrenes, her farens, kærlighed er gengældt, også selvom de er langt væk.

Hornby er en forfatter, hvis romaner man bliver glad af at læse. Selvom det også er seriøse emner som døden, svigt og alderdom, han beskriver, formår han at gøre det med et glimt i øjet og så man ikke tvivler på alvoren bag humoren.

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt & Ringhof
Oversætter
Jan Hansen
Faustnummer
28257872
Graphic
Mark Airs
ISBN
9788711422342
Antal sider
331

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer