En lille ting

Smuk og poetisk børnebog om forskellighed og følelser. En rørende og stemningsfyldt fortælling om to venner, der støder på døden og finder hinanden i sorgen.

En endnu varm, men død fugl nedenfor ruden, et fladt pindsvin i vejkanten eller en livsforladt sidevæltet humlebi på fortorvet. De fleste er stødt på det. Nogle ænser det kun næsten, mens en død bi for andre er en ganske stor ting, der kræver begravelsesceremonier og sætter størrer sindsbevægelser i gang.

Sådan er det også i denne stemningsfyldte lille bog, hvor to unavngivne venner bevæger sig rundt i byen, da den ene pludselig får øje på en død spurv. “Du rejser dig og ser anderledes ud. Noget med dine øjne. De er blevet våde. (...) Det er bare en gråspurv, siger jeg (...) Den stakkels lille fugl, mumler du så”.

Tekstens skiftende ‘du’ og ‘jeg’ gør stemningen følelsesladet og intim. Man forstår nærheden mellem de to og alvoren i emnet og situationen - både for den oprevne og den, der kigger uforstående på. Den ene har mest lyst til at lade den døde fugl ligge og gå videre. Faktisk synes han, at det er klamt at bære på en død fugl. På en bænk med den livløse fugl ved siden af må, den anden samle sine tanker. “Lad mig være lidt, siger du. Det gør jeg så”. Et begyndende uvejr bryder tavsheden. “Jeg siger, at vi nok skal begynde at gå. (...) Man går ikke midt i, at der er nogen, der er død, siger du”.

Det følelsesmæssige blæsevejr, de to må ud i, skrives frem i veludført samspil med Rasmus Bregnhøis stemningsskabende streger, der i den grad underbygger både handlingen og de følelsesmæssige betydninger. Store vrede, triste, kede, fortvivlede og kærlighedsfyldte øjne tager læseren i hånden gennem bogen.

Nogle gange er man bare nødt til at begrave en spurv eller en humlebi, for at et lille menneske kan finde fred. Således får den lille spurv også et rigtigt farvel ved fælles hjælp i denne fortælling, om end den ene mere tænker på de mange orme i jorden, end han føler ømhed for fuglen. Det kan se ud som en meget stor ting at gøre ud af noget meget ubetydeligt. På samme måde kan det virke med 'En lille ting' - at det er en stor ting at skrive om noget så simpelt som en død spurv. Men “En lille ting” giver børn (og voksne) mulighed for at sætte ord på tanker og følelser omkring det svære, men uundgåelige emne, døden, der er allestedsnærværende i et liv, og som små og store gøre sig tanker om.

Det stemningsfyldte udtryk, der understøttes på eminent vis af Rasmus Bregnhøis illustrationer, og den på samme tid hverdagsgenkendelige rammefortælling, er det perfekte afsæt for en nærværende samtale og for som barn at føle sig spejlet i sine (store) følelser i det små.