Anmeldelse
Samtaler med fremmede af Paul Auster
- Log ind for at skrive kommentarer
New Yorker-forfatteren har sideløbende med sit skønlitterære forfatterskab været en flittig essayist. En række af hans tekster fra 1967-2017 er samlet i denne bog.
Hovedparten af teksterne er litteraturhistoriske og/eller litterære analyser. Auster præsenterer en lang række forfatterskaber, ikke mindst franske, hvor han selv har oversat en del til amerikansk. Teksterne viser især i de tidligste år en meget seriøs og vidende litterat med meget spidsfindige og dybe analyser.
Her er kendte forfattere som Franz Kafka, Edgar Allan Poe og Samuel Beckett, men også en række for mig ukendte, hvoraf man dog kan få lyst til at stifte nærmere bekendtskab med nogle af dem, i det omfang, de er oversat til dansk. At skulle til at lære fransk i en sen alder virker mere uoverskueligt.
Udover de litterære artikler er der også mere ”Auster-agtige”, som beskrivelser af New York, en række morsomme benspænd, han på opfordring giver en kollega, en appelskrivelse om benådning af en dødsdømt til Pennsylvanias guvernør og refleksioner over 11. september 2001.
Jeg holder især af den sidste kategori, som man eventuelt kan nyde og så bruge resten af bogen som opslagsbog, når man vil dykke ned i et forfatterskab eller en epoke.
Titlen, der også er titlen på et afsluttende essay, henviser til Austers opfattelse af litteratur som samtale, hvor han dog som forfatter stort set aldrig møder den anden samtalepartner, læseren.
- Log ind for at skrive kommentarer
New Yorker-forfatteren har sideløbende med sit skønlitterære forfatterskab været en flittig essayist. En række af hans tekster fra 1967-2017 er samlet i denne bog.
Hovedparten af teksterne er litteraturhistoriske og/eller litterære analyser. Auster præsenterer en lang række forfatterskaber, ikke mindst franske, hvor han selv har oversat en del til amerikansk. Teksterne viser især i de tidligste år en meget seriøs og vidende litterat med meget spidsfindige og dybe analyser.
Her er kendte forfattere som Franz Kafka, Edgar Allan Poe og Samuel Beckett, men også en række for mig ukendte, hvoraf man dog kan få lyst til at stifte nærmere bekendtskab med nogle af dem, i det omfang, de er oversat til dansk. At skulle til at lære fransk i en sen alder virker mere uoverskueligt.
Udover de litterære artikler er der også mere ”Auster-agtige”, som beskrivelser af New York, en række morsomme benspænd, han på opfordring giver en kollega, en appelskrivelse om benådning af en dødsdømt til Pennsylvanias guvernør og refleksioner over 11. september 2001.
Jeg holder især af den sidste kategori, som man eventuelt kan nyde og så bruge resten af bogen som opslagsbog, når man vil dykke ned i et forfatterskab eller en epoke.
Titlen, der også er titlen på et afsluttende essay, henviser til Austers opfattelse af litteratur som samtale, hvor han dog som forfatter stort set aldrig møder den anden samtalepartner, læseren.
Kommentarer