Om jul af H. C. Andersen

Vi er i øjeblikket vidne til en tendens i hovedsageligt faglitteraturen, der har været på fremmarch siden Aarhus Universitetsforlag i 2012 sendte den første udgave af serien Tænkepauser på gaden. Tendensen er tynde, små bøger, der på få sider gennemgår et tema eller emne. Senest er også Zetland, Bibelselskabet, informations Forlag og sikkert en håndfuld flere hoppet med på den vogn.

Udgivelserne tapper godt ind i en moderne måde at danne os på; os, der helst sidder med en telefon eller tablet ved busstoppestedet, i toget eller venteværelset, kan med fordel bytte maskineriet ud med de ikke særligt meget større, små informationsrige udgivelser. For de passer lige i jakkelommen eller dametasken.

Gyldendal udvisker nu tendensgrænsen og trækker skønlitteraturen ind på banen. Ud fra forfattere der udgiver (eller har udgivet) hos forlaget, har de tematiseret fem små lækre bøger, og i hver af dem ladet en forfatter kloge sig om temaer gennem allerede eksisterende tekster. Således ”taler” H.C Andersen om jul, Tove Ditlevsen om penge og Karen Blixen om ægteskab og med til serien findes også vise ord fra Søren Ulrik Thomsen Om storby, samt Troels Kløvedal Om drømme.

Den mindste kolibriart er ned til 5 cm og den største er 15 cm Gyldendals kolibriserie er 17 cm i højden, og kun 11 cm i bredden, og alle er de på ca. 60 sider. Så navnet er velvalgt.

Om jul af H. C. Andersen
Jul og H. C. Andersen virker som et åbenlyst match. Alle kender ’Den lille pige med svovlstikkerne’, som jo er sørgelig og handler om dem der ikke har en jul, men derimod har fantasien i behold. Det med at kunne skrive fra forskellige synsvinkler er kendetegnene for Andersen, og således kommer fortællingerne, der er udvalgt til denne bog, både omkring voksne med barnlig juleglæde, børn med drømme, ensomme med længsel og et træ i skoven. Måske er det et formål i sig selv at se på julen fra et perspektiv, der er langt borte, for at kunne forme den perfekte fantasi-drevne juleutopi.

Om ægteskab af Karen Blixen
Jeg kan fristes til at spørge, hvad Karen Blixen kan lære mig om ægteskab? Hendes eget var kuldsejlet og den sande kærlighed Denys Finch-Hatton døde fra hende, før de sammen førte en familiedrøm ud i livet. I 'Om ægteskab' er der udvalgt to fortællinger, der på hver sin måde sætter ægteskabet i relief. Begge fortællinger tager udgangspunkt i mødet mellem samfundsklasser, som Karen Blixen holdt meget af at skrive om. Unge par der bliver gift, men som kommer fra hver sin stand, giver gnidninger på en nærmest Barnaby’sk maner, men hos Karen Blixen kan man aldrig forudse konflikterne, der ofte er skæve og ligeså fantastiske som Blixen selv. Det er magtpåliggende for Blixen at tale i symboler, for at fortælle os om vores inderste drifter og udfordringer. I dette tilfælde indenfor rammen om ægteskab og kærlighed. For skal disse to altid følges ad?

Om penge af Tove Ditlevsen
Et godt råd om penge kan man jo altid bruge, og Tove Ditlevsen har det! Eller har hun? Penge er lig med problemer for Ditlevsen, men penge er også uundværlige, og problemerne opstår selvfølgelig fordi man ikke har dem. Dem der er fattige skammer sig og skændes, men ikke at have penge er for Tove Ditlevsen ikke kun et spørgsmål om at have en lav indkomst, men et spørgsmål om at stå uden for et velfungerende fællesskab i samfundet. Hun kæmpede selv i høj grad en kamp mellem pengene og livet, mellem samfundet og kunsten. At have penge er trygt og opbyggeligt, ikke at have penge åbner måske dørene for en anden og større livsrigdom.

Konceptet for Kolibriserien, er at udgive små bøger om store emner. Selvom det altid er dejligt at genbesøge nogle af Danmarks bedste forfattere, og selvom jeg er begejstret for tematiseret litteratur, så lugter den her serie meget af at ride med på en tendensbølge. Det er næsten for let bare at tage allerede eksisterende tekster, og give dem en ny indpakning. Så er jeg altså mere til originalen fra Tænkepauserne, hvor man får noget helt nyt at vide.