Anmeldelse
Ingeborgs fortælling af Sidsel Katrine Slej
- Log ind for at skrive kommentarer
En virkelig fin ny serie med spænding og romantik for unge læsere af fantasy og nordisk mytologi.
Jeg har glædet mig til denne bog. Jeg er vild med forfatterens trilogi ’Sanddrømmeren’ og kastede mig derfor over læsningen af ’Asgårds døtre’ med store forventninger. Og jeg huskede straks, hvorfor hendes trilogi er en af mine favoritserier om den nordiske mytologi.
Første del af trilogien om ’Asgårds døtre- Ingeborgs fortælling’ har en af Asgårds valkyrier Ingeborg Agnarrsdatter som hovedperson. Hun er den eneste datter af einherjernen Agnarr og den smukke valkyrie Salín. Hendes brødre udgøres af storebroren Storm samt de yngre tvillinger Skati og Skári. Ingeborg er særdeles selvstændig og utroligt dygtig til at kæmpe, særligt med sit sværd "Blå Skæbne". Desuden har hun en skarp tunge, er meget intelligent og ytrer sin utilfredshed med andre mennesker direkte og højlydt.
Ingen af Ingeborgs egenskaber gør hende særligt attraktiv for bejlere, men siden hendes familie er meget rig, er der en del bejlere, også selvom hendes ry er kendt af de fleste. Ingeborgs pligt er at sikre sin familie gennem en magtfuld alliance, og de bejlere, der besøger hende, ender med at bakke ud hver gang. Hun føler sig både forkert og grim, indtil den dag hun møder den fremmede Auðun på Lysesletten. og de efterfølgende forelsker sig. Hans forældre var Ingeborgs forældres gode venner, og de blev begge dræbt. Nu bor han med sine to yngre søstre; den yngste Íslilja, hvis ry som sværdkæmper er legendarisk og den lidt ældre Íssól, der er berømt for sine evner som helbrederske. En ny stærk alliance mellem Ingeborg og Auðun kan true den nuværende magtbalance og få både gammelt nag og kuldsejlede planer til at vælte, og alle befinder sig i stor fare. Heldigvis er Ingeborg modig og en dygtig sværdkæmper, men det er alligevel som om, alt modarbejder hende, og hendes kommende ægteskab med Auðun må afholdes i stor hast.
Sidsel Katrine Slej er ekspert i nordisk mytologi og bevæger sig hjemmevant rundt på sletterne i Midgård. Fortællingen indeholder udover masser af nordisk mytologi, både fantasy, kærlighed og nervebidende spænding. Der er flere elementer, der minder om bestemte scener fra serien ’Game of Thrones’ med voldsomme kampe, svigt, ære og død. Æresbegrebet er særligt udtalt mellem de gamle familier, og de er alle underlagt særlige forventninger, hvad enten de vil det eller ej. Jeg er særdeles begejstret for denne bog og håber bind to er på trapperne. Romanen trækker paralleller til hendes tidligere serie, men også til Malene Sølvstens trilogi Ravnenes hvisken, Siri Pettersens forrygende serie om Ravneringene, Signe Fahls bøger Tågespind, tegneserierne Valhalla og de eminente bøger af Lars-Henrik Olsen om Erik Menneskesøn.

Kommentarer