Anmeldelse
Dybet af Michael Katz Krefeld
- Log ind for at skrive kommentarer
Et nervepirrende og uhyre velskrevet gensyn med Ravn. I fjerde bind om den tidligere politimand lever forfatteren til fulde op til kåringen som danskernes yndlingsforfatter.
Serien om Ravn er for længst blevet både en national og en international succes, og den er allerede solgt til udgivelse i mere end 20 lande. Og det forstår man godt. Spænding og plot er helt i top, og bogens ydre skelet med en stædig og sympatisk privatdetektiv med en traumatisk fortid vækker behagelige minder om et utal af lignende især amerikanske krimier og vores egen Jussi Adler-Olsen. Bedre underholdning skal man lede længe efter.
Den tidligere kriminalbetjent Thomas Ravnsholdt, kaldet Ravn, der bor på Christianshavn i en ombygget husbåd sammen med sin hund Møffe – en aldrende, overvægtig, engelsk bulldog med kroniske maveproblemer, har efterhånden fået sit privatdetektivfirma fint op at køre. Selvom det mest er skilsmissesager og sådan noget, han har på programmet, har han det bedre end længe. Alkohollen er lagt på hylden, han er ovenikøbet begyndt at dyrke motion, og den ulykkelige fortid med det uopklarede mord på kærsten Eva er under kontrol. Men Ravns rolige og trygge liv skal snart få en ende.
Ravn bliver bedt om at finde en skolekammerat, som klienten ikke har haft kontakt med i 17 år. Da klienten, Morten, og hans jævnaldrende klassekammerat, Kasper, var store børn, begik de et forfærdeligt mord på en lille pige, og begge drengene blev anbragt på forskellige lukkede ungdomsinstitutioner.
En serie brutale overfald og lemlæstelser af forskellige kvinder i København har fået Morten til at mistænke Kasper for at stå bag, men det er svært at finde frem til ham, fordi begge drengene i sin tid blev beskyttet af politiets vidnebeskyttelsesprogram og fik nye identiteter.
Ravn påtager sig modvilligt sagen, men snart fører eftersøgning ham ubehageligt tæt på de uhyggelige forbryder.
Krefeld leverer igen et på alle måder suverænt og meget overbevisende stykke arbejde, og det er klædeligt at selve plottet har fået en ekstra tangent på spændingskurven.
Beskrivelsen af de to drenge og deres sørgelige baggrund, som for Mortens vedkommende har ødelagt hans voksne liv totalt, er fængslende og barsk læsning og er med til at give den spændende historie dybde og troværdighed. De korte kapitler, som ofte slutter på et spændende sted, skifter mellem de forskellige personer, og det er en bog, man bare ræser igennem.
Som en ekstra sidegevinst byder bogen på et herligt gensyn med Christianshavn og Ravns husbåd og de gammelkendte bipersoner: Bartenderen og eksbokseren Johnson, Journalisten Eduardo og antikvitetshandleren Victoria, hendes nye assistent Belinda. Via hunden Møffe tilføjes desuden lidt stille humor. Mordet på Eva er jo endnu ikke opklaret, og sandelig om ikke Ravn i dette bind af serien får nye spor, så mon ikke der er flere bind på vej.

Kommentarer