Anmeldelse
Den forelskede unge af Marianne Larsen
- Log ind for at skrive kommentarer
Den store og forunderlige verden på Sjælland set gennem en lille piges øjne. Intenst og smukt tidsbillede fra 50'erne. Alt afhænger af øjnene, der ser.
I "Den forelskede unge" tilhører øjnene en 5½-årig pige, der med barnets fantasi og samtidig bogstavelige opfattelse af de underlige ting, de voksne siger og gør, fører os gennem en sommerdag i den sjællandske provins en gang i 1950'erne.
Det er ikke en helt almindelig sommerdag. Den starter med morgenkaffe og rundstykker i anledning af, at morbror Jens er på besøg fra Amerika sammen med sin amerikanske kone, der har sortblåt hår, røde negle og glimmer omkring øjnene, og den slutter med dilettantkomedien i forsamlingshuset om aftenen. Indimellem er faren væltet med cyklen med hende bagpå, hun har mødt sommerhusdrengene, manden der skulle dø og Liliana og hendes mor. Hun er også blevet stukket i hagen med en saks. Hver enkelt episode et lille drama omgivet af hverdagen med lillebror Lillas, storebror Venne og hunden Hundse.
I et smukt flydende og sanseligt sprog føres vi i syv kapitler gennem dagen, oplever farver, dufte, lugte og lyde gennem ungens øjne, ører og næse. Alle begivenheder er lige store, hun suger indtryk og lærdom om livet til sig med en betagelse og intensitet, der kan minde om forelskelse.
Tidsbilledet er smukt og sikkert beskrevet, bl.a. den nysgerrige og sladdervorne Krista, der passer telefoncentralen, derfor skal man altid passe på med, hvad man siger, når man ringer. Det er en fornøjelse at læse om forberedelserne til dilettantkomedien med efterfølgende fest i forsamlingshuset: bad i karret i bryggerset, det fine tøj, sløjfe i håret og især den store boblende glæde hos voksne og børn - som at tænke tilbage på dengang, man selv skulle til fest i forsamlingshuset med hvide strømper, som ikke måtte blive snavsede, og laksko, der sagde klak-klak, når man gik.
Borgen, 2007. 192 sider

Kommentarer