Anmeldelse af Bror og søster

Trods det, at der er femte bind, er det her jeg startede min tidsrejse med søskendeparret Henry og Leonora. Og lad mig starte med at sige, at nye læsere godt kan starte her, men min anbefaling må afgjort blive, at starte fra begyndelsen, for at få fuldt udbytte.

Bror og søster er en fortælling om en dysfunktionel familie, der navigerer hver for sig. Henry er lige blevet løsladt efter en dom for drab, han vil rigtig gerne tilbage til kollektivet, hvor han boede sammen med sin ex. kone og deres to børn. Han har gemt arven fra faderen i stedet for at dele den med Leonora, og da han efter løsladelsen kommer for at hente den, er den væk. Det bringer ham til kollektivet, hvor han bliver afvist, hans mor Lily vil heller ikke huse ham, og han er derfor nødt til at satse på at lillesøster Leonora vil have ham. Leonora er
kunstmaler, gift med Klaus og har en toårig datter, Maria. Leonora både elsker og hader sin bror, og hun bliver faktisk irriteret over hans opdukken, men vil på den anden side meget gerne hjælpe ham. Problemet er bare at Henry ikke evner at modtage sin søsters omsorg, og derfor ikke kan holde sig fra at fortælle hende om den manglende arv. Det bringer de to søskende på kollisionskurs, Henry bliver kastet i armene på en ny kvinde og Leonora på sin side, rammer et punkt i ægteskabet, hvor begge parter føler sig overset, og derfor ender ud i voldsomme skænderier. Kort sagt en familie, der slås med hinanden og sig selv.

Jeg var med som beskuer, sad på første parket og oplevede en familie, der har ovenud svært ved at se hinanden og kommunikere. Henry, som er een stor undskyldning, han fralægger sig ethvert ansvar for egne handlinger og føler sig udelukket af fællesskabet. Leonora, der elsker sin datter, er i tvivl om, hvor meget hun må vælge af sig selv frem for datteren, og ikke mindst hendes kamp for at få manden til at deltage, frem for at overlade beslutninger til hende. Kort sagt, som familier er flest. 

Guldager er bidende skarp i samtidsberetningerne, hun formidler realistisk og levende, og trods de skiftende vinkler, er dette en herlig letlæselig roman. Når jeg alligevel ikke ender på flere hjerter, er det udelukkende fordi jeg mangler noget - jeg mangler dybde og baggrundsviden om familiens medlemmer og historie. Viden om, hvorfor de agerer som de gør, og hvorfor deres interaktion er så stiv og konfliktfyldt. Men jeg er i den grad fanget af krøniken, og ser frem til at kaste mig over de forgående, så jeg netop får den viden jeg higer efter, for det er afgjort en familie jeg gerne vil tilbringe mere tid med.